Agat Ejendomme A/S
26.3.2026 14:15:00 CET | Globenewswire | Pressemeddelelse
Årsrapport 2025/26
Årsrapport 2025/26
RESUMÉ
Resultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) udgør for 2025/26 DKK 10,3 mio. mod DKK 3,2 mio. året før. Resultatet er bedre end det senest forventede, som var et resultat før værdireguleringer og skat (og før skat af resultat af joint ventures) på DKK 4-8 mio.
Driften af ejendomsporteføljen er realiseret med DKK 14,7 mio., hvilket er på niveau med året før og bedre end det senest forventede, som var DKK 10-13 mio., hvor alle tre centre i porteføljen har performet bedre end forventet i fjerde kvartal 2025/26.
Nettolejeindtægterne udgør i 2025/26 DKK 44,4 mio. mod DKK 44,9 mio. året før. Nettolejeindtægterne er i en periode af 2025/26 påvirket af bl.a. engangsomkostninger og en planlagt midlertidig tomgang i forbindelse med udskiftning af enkelte lejere.
Årets værdireguleringer inkl. værdireguleringer af ejendomsporteføljen i joint ventures udgør DKK -10,6 mio. mod DKK -65,6 mio. året før.
Årets resultat udgør DKK 0,8 mio. mod DKK -63,3 mio. året før og er således en betydelig forbedring i forhold til året før.
Balancen udgør pr. 31. januar 2026 DKK 766,1 mio. mod DKK 771,1 mio. pr. 31. januar 2025. Egenkapitalen udgør DKK 266,9 mio. og svarer til en soliditet på 34,8 %. Ejendomsporteføljen udgør 90,8 % af koncernens balance.
Som et led i afviklingen af koncernens restaktiviteter er de resterende ca. 22.000 m2 kontorbyggeretter på Østre Havn i Aalborg solgt med effekt pr. 1. oktober 2025, og der er indgået betinget aftale om salg af koncernens jordstykke i Sosnowiec i Polen. Endelig afregning og effektuering af handlerne vil forbedre koncernens likviditetsberedskab.
Som tidligere oplyst, er det danske shoppingcenter BROEN Shopping, der i dag ejes i et joint venture mellem CapMan Nordic Real Estate (65 %) og Agat Ejendomme (35 %), udbudt til salg i markedet. Ledelsen arbejder fortsat for, at Agat Ejendomme, hvis der bliver mulighed herfor, og prisen i øvrigt vurderes fornuftig, kan være i stand til at øge sin ejerandel i centret under forudsætning af, at den nødvendige finansiering kan tilvejebringes.
Bestyrelsen traf den 11. juni 2025 beslutning om endelig gennemførelse af den kapitalnedsættelse i selskabet, som blev besluttet på selskabets ordinære generalforsamling den 29. april 2025. Nedsættelsen af aktiekapitalen påvirker ikke det samlede antal aktier eller stemmerettigheder i selskabet og dermed heller ikke den enkelte aktionærs antal aktier eller stemmerettigheder.
Forventninger til 2026/27 og andre udsagn om fremtiden
Ledelsen forventer for regnskabsåret 2026/27 et koncernresultat før værdireguleringer og skat på DKK 1-4 mio.
Resultatforventningerne fordeles således:
- Et resultat før værdireguleringer og skat af ejendomsporteføljen på DKK 8-10 mio. og
- Et resultat før skat af restaktiviteterne på DKK -7 til -6 mio.
Der henvises i øvrigt til ledelsesberetningens side 10.
Kontaktdetaljer:
Adm. direktør Robert Andersen
Tel. +45 8896 1010
Vedhæftede filer
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Cosmos Health Inc.26.6.2026 18:30:00 CEST | Press release
Cosmos Health Signs Distribution Agreement With IMC, Owner of Qatar's Largest Pharmacy Chain; Secures Initial Purchase Order of 31,000 Sky Premium Life Units
Vastned NV26.6.2026 18:00:00 CEST | Press release
Disclosure of transparency notification (article 14, first paragraph, of the Law of 2 May 2007)
Sequana Medical NV26.6.2026 17:15:00 CEST | Press release
Board decision to file for bankruptcy
Volta Finance Limited26.6.2026 16:13:35 CEST | Press release
Volta Finance Limited Net Asset Value(s) as at 31 May 2026
Gordon Brothers26.6.2026 16:08:01 CEST | Press release
Gordon Brothers Provides GALERIA up to €160M in Financing
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum