All Things Live ApS

Morgan Seatree vælter Pumpehuset

30.3.2026 11:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse

Del

Den britiske DJ og producer indtager Pumpehuset 4. juni.

Den britiske DJ og producer Morgan Seatree indtager Pumpehuset 4. juni.
Morgan Seatree // PR

Den Manchester-fødte DJ og producer Morgan Seatree kommer til København til sommer, når han 4. juni 2026 indtager Pumpehuset. Med millioner af månedlige lyttere har Seatree på kort tid etableret sig som et navn, der fylder mere og mere på den internationale klubscene.

Gennembruddet kom for alvor med hans energiske edit af Florence & the Machines “Say My Name”, som både ramte hitlisterne og samlede hundredvis af millioner af streams. Siden har han fulgt op med klubhits og remixes for blandt andre Sonny Fodera og Calvin Harris, hvilket har været med til at sende ham ud på større festivaler og headline-shows rundt i Europa.

Seatrees lyd bevæger sig frit mellem house, rave og trance-inspirerede udtryk, men fællesnævneren er tempo og fokus på dansegulvet. Hans sets er kendt for at være intense og festprægede, hvor publikum bliver trukket helt ind i energien fra start til slut.

Ud over de store klub- og festivalshows prioriterer Morgan Seatree også den tætte kontakt til sit publikum. Gennem spontane kluboptrædener, pop-up events og et aktivt online fællesskab deler han nyt materiale og inviterer fans med ind i sin kreative proces. Det har været med til at styrke hans position som en artist, der vokser lige så meget på dansegulvet som på streamingtjenesterne.

I 2026 er han blevet udpeget som en af BBC Radio 1’s Future Stars og spiller både festivaler som Creamfields og Parklife samt klubshows verden over. Koncerten i Pumpehuset bliver derfor en mulighed for at opleve en artist i markant fremgang i en tæt og direkte live-ramme.

MORGAN SEATREE
4. JUNI 2026 – PUMPEHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 31. MARTS 2026 KL. 11.00
BILLETPRIS: 250,- (PLUS GEBYR)
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den britiske DJ og producer Morgan Seatree indtager Pumpehuset 4. juni.
Morgan Seatree
// PR
Download
Den britiske DJ og producer Morgan Seatree indtager Pumpehuset 4. juni.
Morgan Seatree
// PR
Download

Links

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og  Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye