Danske særkrav lammer solcellemarkedet
26.3.2026 11:32:50 CET | Dansk Solcelleforening | Pressemeddelelse
Nye tekniske særkrav til solcelleanlæg håndteret af Energinet og Green Power Denmark har sat store dele af det danske solcellemarked i stå. Branchen advarer nu om alvorlige konsekvenser for både den grønne omstilling, virksomhedernes konkurrenceevne og Danmarks energisikkerhed.

Siden reglerne blev godkendt i maj 2025, er det kun lykkedes én inverterproducent at få godkendt tre produkter til den såkaldte positivliste. Uden godkendt udstyr kan solcelleanlæg ikke tilsluttes elnettet – og dermed kan projekter ikke realiseres.
“Vi står i en situation, hvor markedet reelt er lukket. Projekter bliver udskudt eller opgivet, og den grønne omstilling bremses betydeligt. Energinet og Green Power Denmark har stoppet al sagsbehandling for de mindre og mellemstore bygningsanlæg - de såkaldte type B-anlæg, forklarer Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
Dansk enegang skaber flaskehals
Problemet skyldes i høj grad, at Danmark har indført tekniske krav, som afviger fra resten af Europa. Det gør det uattraktivt for internationale producenter at tilpasse deres produkter til det danske marked.
Samtidig afventer branchen nye EU-regler (RfG 2.0), hvilket betyder, at producenterne ikke prioriterer at opdatere eksisterende produkter til danske særkrav.
“Danmark er et lille marked. Når vi går enegang, bliver vi valgt fra. Det er den virkelighed, vi nu står midt i", uddyber Flemming Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
Konsekvenser mærkes allerede
Situationen har allerede vidtrækkende konsekvenser:
- Virksomheder og kommuner kan ikke etablere solceller
- Investeringer i grøn energi udskydes eller bortfalder
- Elektrificering og CO₂-reduktion forsinkes
- Danske virksomheder får højere energiomkostninger end konkurrenter i udlandet
- Solcellevirksomheder risikerer at må dreje nøglen om.
I en tid med geopolitisk usikkerhed og fokus på energiuafhængighed er udviklingen meget alarmerende.
Tekniske krav med politiske konsekvenser
Ifølge Dansk Solcelleforening er det særligt bekymrende, at tekniske særkrav – uden politisk stillingtagen – i praksis kan lukke et marked.
Branchen peger blandt andet på:
- Overimplementering af EU-regler
- Særlige danske krav til invertere, som kræver nye tests og software
- Lange godkendelsesprocesser og manglende adgang til testfaciliteter
Opfordring til politisk handling
For at få markedet i gang igen appellerer Dansk Solcelleforening nu til hurtig politisk handling f.eks. i form af:
- Midlertidige overgangsordninger
- Justering eller suspension af særligt byrdefulde særkrav
- Større fokus på europæisk harmonisering
“Vi risikerer at sakke bagud i den grønne omstilling, hvis ikke der handles nu. Det her er ikke kun et brancheproblem – det er et samfundsproblem, der til syvende og sidst også er problematisk for Danmarks konkurrenceevne og energiuafhængighed” , konkluderer Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
Kontakter
Flemming V. KristensenFormand for Dansk Solcelleforening
Tlf:+45 20 86 96 38flemming@fksol.dkDansk Solcelleforening
Dansk Solcelleforening er en brancheforening, der samler eksperter på området for solceller og beslægtede teknologier. Dansk Solcelleforening repræsenterer solcellebranchen bredt fra fabrikanter, rådgivende ingeniører, installatører, VE-udviklere af store anlæg på land til solcellevirksomheder, der installerer solceller på tagflader af industri- og erhvervsvirksomheder, på offentlige bygninger og husstandstage.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Grønt lys til offentlige bygningssolceller3.9.2026 15:58:15 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Folketing har i dag vedtaget ny lovgivning, der fjerner centrale benspænd for kommuner og regioner. Dansk Solcelleforening glæder sig over, at offentlige bygninger nu endelig får mulighed for at bidrage til den grønne energiproduktion.
Batterier vinder frem – både på bygninger og i stor skala20.8.2026 06:23:17 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Energistyrelsen viser vækst i batterier hos danske boligejere og virksomheder – og store batterianlæg. Dansk Solcelleforening ser batterier som en central brik i fremtidens energisystem og efterlyser regulatoriske rammer, der belønner fleksibilitet og gør bedre brug af det eksisterende elnet.
Regeringen sætter tydelig retning for grøn, sikker og billig energi3.6.2026 10:12:10 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Solcelleforening ønsker den nye regering og ministerholdet tillykke med regeringsdannelsen og ser frem til et tæt samarbejde om at omsætte ambitionerne i regeringsgrundlaget til konkrete handlinger.
Rettelse til brandvejledning giver mere plads til solceller på tage24.4.2026 14:57:58 CEST | Pressemeddelelse
Rettelse til brandvejledning giver plads til flere solceller på tagene. De nye vejledende krav er netop udsendt som et rettelsesblad af Dansk Brandteknisk Institut (DBI). Der er tale om et delresultat af et revisionsarbejde af vejledning 39 om brandsikringsforanstaltninger for solcelleanlæg, som flere brancheorganisationer har taget del i.
Dansk Solcelleforening åbner for nye medlemmer23.3.2026 11:51:18 CET | Pressemeddelelse
Danmark har rundet 5 GW solcellekapacitet. Det markerer en milepæl, men også begyndelsen på næste fase af den grønne omstilling. Derfor inviterer Dansk Solcelleforening nu flere aktører ind i medlemskredsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum