To boligforeninger går sammen og styrker fællesskabet

26.3.2026 13:52:41 CET | Gram Boligforening | Pressemeddelelse

Del

Boligselskabet Kongeåen og Gram Boligforening lægges sammen og vil fremover fungere som én almen boligorganisation. Sammenlægningen blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i Gram Boligforening mandag den 23. marts og godkendt på repræsentantskabsmøde i Boligselskabet Kongeåen tirsdag den 24. marts.

Formand for Gram Boligforening, Jytte Asmussen (tv.) og afgående formand for Boligselskabet Kongeåen, Rikke Bruun Julius (th.), som flytter fra boligselskabet og dermed forlader formandsposten. Foto: Boligkontoret Danmark
Formand for Gram Boligforening, Jytte Asmussen (tv.) og afgående formand for Boligselskabet Kongeåen, Rikke Bruun Julius (th.), som flytter fra boligselskabet og dermed forlader formandsposten. Foto: Boligkontoret Danmark

Med sammenlægningen samles i alt 452 boliger, og ambitionen er at skabe en mere robust og fremtidssikret boligorganisation til gavn for både nuværende og kommende beboere.

Står stærkere sammen

Sammenlægningen sker blandt andet, fordi det gennem en periode har været vanskeligt at samle en fuldtallig organisationsbestyrelse i Boligselskabet Kongeåen. Samtidig er der et ønske om at sikre en stabil og velfungerende organisation i en tid med stigende krav og forandringer i den almene sektor.

“Vi oplever i hele den almene sektor, at kravene til dokumentation stiger, lovgivningen ændrer sig hyppigt, og der er større konkurrence på boligmarkedet. Samtidig kan mindre organisationer være sårbare. Ved at gå sammen står vi stærkere og er bedre rustet til fremtiden,” siger Jytte Asmussen, formand for Gram Boligforening.

Tryghed for beboerne

For beboerne vil sammenlægningen ikke få betydning i hverdagen.

Ejendomsfunktionærerne fortsætter på deres nuværende lokationer, og de lokale afdelingsbestyrelser i både Gram og Kongeåen fortsætter som hidtil. Der vil heller ikke ske huslejestigninger som følge af sammenlægningen. De igangværende renoveringer bliver ikke berørt af sammenlægningen. 

Den nuværende organisationsbestyrelse i Gram Boligforening overtager det overordnede ansvar, samtidig med at der lægges vægt på en god inddragelse af Kongeåens beboere. Repræsentanter fra Kongeåen vil derfor blive budt velkommen til drøftelser i forbindelse med sammenlægningen.

Et fælles afsæt for fremtiden

Gram Boligforening er den fortsættende organisation, og navn og vedtægter videreføres efter sammenlægningen. Samtidig bygger samarbejdet på et allerede eksisterende kendskab mellem de to boligforeninger.

“Selvom vi hidtil har været to selvstændige boligforeninger, har vi begge haft Boligkontoret Danmark som administrationsselskab med afdelingskontor i Ribe og kender derfor allerede hinanden. Det giver et godt udgangspunkt for at bygge videre sammen,” siger Jytte Asmussen.

Med sammenlægningen bliver boligorganisationen både økonomisk mere robust og får en mere stabil administration. Samtidig skabes der bedre muligheder for at udvikle organisationen fremadrettet og en stærkere samlet stemme i den almene sektor.

“Ved at samle kræfterne kan vi sikre et solidt alment fundament og fortsat gode boliger for vores beboere – både nu og i fremtiden,” siger Jytte Asmussen.

Nøgleord

Kontakter

Jytte AsmussenFormand, Gram Boligforening

Tlf:60 45 19 42

Billeder

Et møde i Boligselskabet Kongeåen med mange deltagere samlet omkring borde.
Sammenlægningen af de to boligorganisationen blev godkendt på et repræsentantskabsmøde i Boligselskabet Kongeåen tirsdag den 24. marts. Foto: Boligkontoret Danmark
Download

Om boligforeningerne:

Gram Boligforening er en almen boligforening med 234 lejeboliger fordelt på 5 boligafdelinger i Haderslev Kommune.

Boligselskabet Kongeåen er en almen boligforening med 218 boliger i Skodborg, Jels og Rødding i Vejen Kommune.

Begge boligforeninger administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til over 36.000 lejeboliger for både boligselskaber og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Gram Boligforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gram Boligforening

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye