Hjerteforeningen

Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie om hjertekrampe hos kvinder

26.3.2026 17:31:35 CET | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse

Del

Hjerteforeningens protektor, H.M. Dronningen, overrakte prisen til Eva Prescott, klinisk professor ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

De 9-årige hjertetvillinger Alma og Ellen tog imod H.M. Dronningen med blomster, da hun ankom til Hjerteforeningens årlige arrangement 'Sammen om Hjertet' på Hotel d'Angleterre. Med på billedet er også Hjerteforeningens formand, Lars Vinge Frederiksen.
De 9-årige hjertetvillinger Alma og Ellen tog imod H.M. Dronningen med blomster, da hun ankom til Hjerteforeningens årlige arrangement 'Sammen om Hjertet' på Hotel d'Angleterre. Med på billedet er også Hjerteforeningens formand, Lars Vinge Frederiksen. Lasse Lundberg Andreasen/Hjerteforeningen

Ved Hjerteforeningens store arrangement for samarbejdspartnere ’Sammen om hjertet’, der torsdag løb af stablen på Hotel d’Angleterre i København, blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt.

Prisen gik i år til forskningsprojektet iPower, som har taget fat på et alvorligt og længe overset problem i hjerteforskningen - nemlig at kvinder med brystsmerter, som mistænkes for at være hjertekramper og underliggende hjertesygdom, alt for ofte står tilbage uden en forklaring, uden en diagnose og uden et effektivt behandlingstilbud.

Projektet har vist, at en tredjedel af kvinderne ikke har forsnævringer i de store kranspulsårer, men at de har spasmer, forsnævringer og dårlig funktion af de helt små kar omkring hjertet. De har småkarssygdom, også kaldet mikrovaskulær sygdom. Og disse kvinder har dobbelt så stor risiko for at få en blodprop og dø tidligere end andre kvinder.

Årsagerne til mikrovaskulær sygdom er ikke fuldt kendte, men risikofaktorerne er de samme som ved forsnævringer af de store kranspulsårer, bl.a. rygning, overvægt, diabetes og forhøjet blodtryk.

Modtageren af årets pris var Eva Prescott, klinisk professor ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hun har været ophavskvinde til projektet og fik overrakt forskningsprisen af Hjerteforeningens protektor, H.M. Dronningen, som deltog i ’Sammen om Hjertet’.

Hjerteforeningens adm. direktør, Morten Ørsted-Rasmussen, sagde i sin begrundelse for tildelingen af prisen:

- iPowers resultater har vist, at det er muligt både at lindre symptomer og forbedre livskvalitet og prognose hos en stor gruppe kvinder, som tidligere stod uden reelle behandlingsmuligheder. Projektet har dermed ikke blot skabt ny viden: Det har rykket ved hele forståelsen af hjertesygdom hos kvinder. Det har udfordret et traditionelt ”mandligt” sygdomsbillede. Og det har bidraget til mere ligestillet og præcis hjertebehandling. For os i Hjerteforeningen er iPower et fantastisk eksempel på den forskning, vi ønsker at støtte: Fagligt stærkt. Originalt. Og med et klart blik for patienterne og deres virkelighed. Et projekt, der gør en reel forskel. For kvinder. For sundhedsvæsenet. Og for hjertesagen.

Projektet er gennemført som et unikt landsdækkende samarbejde mellem fem kardiologiske afdelinger og har fulgt tusindvis af kvinder med brystsmerter uden tegn på forsnævring af kranspulsårerne.

Remmen Fonden havde via en donation venligst stillet Palmehaven på Hotel d’Angleterre til rådighed for Hjerteforeningens event ’Sammen om hjertet’.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

De 9-årige hjertetvillinger Alma og Ellen tog imod H.M. Dronningen med blomster, da hun ankom til Hjerteforeningens årlige arrangement 'Sammen om Hjertet' på Hotel d'Angleterre. Med på billedet er også Hjerteforeningens formand, Lars Vinge Frederiksen.
De 9-årige hjertetvillinger Alma og Ellen tog imod H.M. Dronningen med blomster, da hun ankom til Hjerteforeningens årlige arrangement 'Sammen om Hjertet' på Hotel d'Angleterre. Med på billedet er også Hjerteforeningens formand, Lars Vinge Frederiksen.
Lasse Lundberg Andreasen/Hjerteforeningen
Download
Klinisk professor Eva Prescott fik overrakt Hjerteforeningens Forskningspris af H.M. Dronningen. Med på billedet er også Hjerteforeningens adm. direktør, Morten Ørsted-Rasmussen.
Klinisk professor Eva Prescott fik overrakt Hjerteforeningens Forskningspris af H.M. Dronningen. Med på billedet er også Hjerteforeningens adm. direktør, Morten Ørsted-Rasmussen.
Lasse Lundberg Andreasen/Hjerteforeningen
Download

Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye