Opinion DK A/S

Ny rapport afliver myter om Gen Z

26.3.2026 10:30:00 CET | Opinion DK A/S | Pressemeddelelse

Del

En ny rapport fra analysebureauet Opinion Danmark udfordrer de gængse forestillinger om Generation Z. Rapporten 'UNG 2026', der bygger på interviews med 1.200 unge danskere 
mellem 15 og 25 år, viser, at de unge måske ikke er så anderledes, som vi tror – og at meget af den såkaldte "generationsadfærd" i virkeligheden blot er udtryk for ungdommens livsfase.

Opinion Danmark er udkommet med en ny 250-siders rapport, der dykker ned i dagens 15-25-årige
Opinion Danmark er udkommet med en ny 250-siders rapport, der dykker ned i dagens 15-25-årige

Analysebureauet Opinion Danmark udkommer i dag med en stor rapport ’UNG 2026’ om de 15-25-årige i Danmark. Den 250-siders lange rapport beror på både kvalitative og kvantitative interviews med unge og afdækker målgruppen inden for en lang række emner: holdninger og værdier, trivsel og sundhed, fritid og forbrug, det digitale liv samt uddannelse og arbejdsliv.  

Udover at interview de unge selv, har Opinion også interviewet knap 900 fra den generelle befolkning. Således konkluderer analysen i hvilken grad, de unge adskiller sig fra den generelle befolkning i spørgsmål om fx trivsel, værdier og arbejdsliv. Og på den måde afliver analysen altså en del af de fordomme, fortællinger og myter, der eksisterer om unge i dag.  

Forbandede ungdom eller fordomsfulde omgivelser?  
De unge lever i dag med en masse labels, der i mindre eller større grad adskiller dem fra resten af samfundet. F.eks. bliver de hyppigt beskrevet som en generation i mistrivsel, der er forkælede, arbejdssky og uengagerede, og – ikke mindst – at de lever deres liv igennem en skærm.  

En del af formålet med ’UNG 2026’ er at udfordre og nuancere de labels, idet det bl.a. fremgår af analysen, at:  

  • De UNGe ikke er arbejdssky; ønskerne til en arbejdsplads afviger ikke meget fra ønskerne, den generelle befolkning har; f.eks. siger 48% af de UNGe vil have en god balance mellem arbejde og privatliv, det tilsvarende tal i den generelle befolkning er også 48% 

  • Det ikke er en generation i mistrivsel; 10% af de unge angiver, at de er meget utilfredse eller utilfredse med livet lige nu og tallet er præcis det samme i den generelle befolkning  

  • De vil væk fra skærmen; 74 % af unge vil bruge mindre tid på skærmen   

  • De ikke er ubetingede tech-fans; 47 % af unge demotiveres af AI op imod 34 % af den generelle befolkning 

”Der er mange tal og indsigter i vores undersøgelse, der peger på, at de unge måske ikke er så forskellige fra resten af befolkningen. I hvert fald kan vi se, at holdninger, værdier, forbrug og tilgange til (arbejds)livet i højere grad handler om den unges livsfase, end det handler om Generation Z; altså er den unge adfærd snarere aldersspecifik end den er generationsunik. Selvfølgelig er der indsigter om unge, der med fordel bør ses i et generationsperspektiv, men når alt kommer til alt, vil de unge gerne have det samme som den generelle befolkning, fx på arbejdspladsen - måske bare i en anden indpakning.” – Katrine Bruun Nielsen, partner og leder i Opinion Danmark 

Om rapporten 
UNG 2026 er en syndikeret rapport udarbejdet af analysebureauet Opinion Danmark, der udspringer af Norges største analysebureau. Opinion Norge har lavet UNG-rapporten siden 2014 og er den førende rapport og indsigtskilde om den norske ungdom.  

Kontaktperson 
Katrine Bruun Nielsen, partner og leder af kvantitativ analyse i Opinion DK  
Tlf.: 27 83 66 30 Mail.: katrine.nielsen@opinion.dk 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Fordommene er mange om Generation Z. Opinion Danmark har identificeret 17 forskellige fordomme.
Fordommene er mange om Generation Z. Opinion Danmark har identificeret 17 forskellige fordomme.
Opinion Danmark Opinion Danmark
Download

Links

Opinion Danmark Markedsanalysebureau

Opinion Danmark er et dansk markedsanalysebureau, der udspringer af Norges største analysefirma. Vi leverer handlingsorienterede indsigter igennem kvantitative og kvalitative undersøgelser.

Følg pressemeddelelser fra Opinion DK A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Opinion DK A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye