Har du glemt fradrag for tidligere år? Du kan stadig nå det
26.3.2026 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen for 2025 er netop landet. Hvis du har glemt at indberette et fradrag, kan du stadig nå at få det. Men det kræver, at du retter det inden fristen, lyder det fra PwC’s skatteekspert.

Åbningen af årsopgørelsen er en god anledning til at tjekke, at din indkomst og dine fradrag er korrekte. Men hvis du opdager, at du har glemt et fradrag, der ikke automatisk er blevet indberettet for tidligere år, som fx kørselsfradraget, servicefradraget eller håndværkerfradraget, kan du heldigvis stadig nå det.
”Til og med den 1. maj 2026 kan du rette din årsopgørelse tre år og fire måneder tilbage. Det vil sige, at du her i 2026 kan ændre helt tilbage til indkomståret 2022. Hvis du vil rette tidligere år end 2022, skal du have tilladelse fra skattemyndighederne, men det sker sjældent, da det kræver særlige omstændigheder,” forklarer Søren Bech, skatteekspert i PwC, og fortsætter:
”Det er ikke ualmindeligt, at danskere glemmer at indberette fradrag, som de har ret til. Når årsopgørelsen åbner, tjekker mange kun, om de skal have penge tilbage i skat eller skal betale restskat, og dermed risikerer de at snyde sig selv for fradrag.”
Fristen for at rette årsopgørelsen for 2025 er den 20. maj 2026.
Disse fejl begår danskerne ofte
Det kan løbe op i mange mistede skattekroner, hvis man glemmer at indberette fradrag.
Nogle af de fradrag, som danskerne ofte overser, er:
- Kørselsfradraget
- Håndværkerfradraget (genindført som grønt håndværkerfradrag fra 2025-2027)
- Servicefradraget
- Fradrag for småfornødenheder på rejse
- Fradrag for bidrag til skilsmissebørns barnedåb og konfirmation
”Det er heldigvis ganske nemt at rette årsopgørelsen fra tidligere år på skat.dk, og det kan give store besparelser. Hvis du har betalt for meget i skat tidligere år og sørger for at få det rettet, kan du udover selve fradraget også få udbetalt renter af det beløb, du har indbetalt for meget, og disse renter bliver ikke beskattet, altså en skattefri rentegodtgørelse,” udtaler Søren Bech.
Hvis du retter en årsopgørelse fra et tidligere år, kan skattemyndighederne udvælge den til kontrol og bede om relevant dokumentation eller forklaring.
Hvis du har glemt at oplyse fradrag, skal du have penge tilbage i skat, men hvis du mangler at oplyse indkomst, får du en restskat. Når du har lavet ændringerne, kan du se det på din nye årsopgørelse.
Skal du have penge tilbage, vil de typisk blive udbetalt i løbet af 12 hverdage – medmindre du skylder penge til det offentlige.
Nøgleord
Kontakter
Trine TapdrupPressekonsulent, PwC
Tlf:60577067Tlf:60577067trine.tapdrup@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Har du tjent for meget? Undgå at betale SU tilbage5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som studerende kan du risikere at betale SU tilbage, hvis du tjener for meget. Men faktisk kan du undgå eller begrænse tilbagebetalingen ved at indbetale ekstra pension gennem din arbejdsgiver. Men det er en god idé at starte tidligt, påpeger PwC’s skatteekspert.
Niels B. Christiansen modtager prisen som Årets Erhvervsprofil 20261.10.2026 19:04:55 CEST | Pressemeddelelse
En professionel jury har sammen med PwC valgt at tildele prisen som Årets Erhvervsprofil til Niels B. Christiansen, CEO i LEGO Group. Han modtager prisen for de markante resultater, han har skabt som CEO, og for sit betydningsfulde bidrag til både erhvervsliv og samfund.
Fremtidens topledere i dansk erhvervsliv: Seks kandidater udpeget til årets Next in Line-felt1.10.2026 19:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Seks ledere er udpeget til årets Next in Line 2026. De har allerede markeret sig som stærke ledelsesprofiler og vurderes at have potentiale til at indtage nogle af de øverste poster i dansk erhvervsliv inden for en kortere årrække.
Cybercrime: AI-truslen er fordoblet på ét år1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver anden danske virksomhed ser AI som en af de største trusler mod cybersikkerheden, samtidig topper AI listen over investeringsområder inden for it-sikkerhed. Det viser PwC's Cybercrime Survey 2026.
Billetindtægter driver vækst i biografmarkedet23.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske biografmarked ser ud til at opnå en moderat fremgang de kommende år. Væksten forventes primært at være drevet af indtægter fra salget af biografbilletter, mens reklameindtægterne ser ud til at gå en smule tilbage. Det viser PwC’s nye analyse af biografbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum