Stella Maris Hotel de Luxe A/S

Stella Maris til tops blandt populære luksushoteller - leverer stærkt resultat

30.3.2026 14:26:29 CEST | Stella Maris Hotel de Luxe A/S | Pressemeddelelse

Del

Ifølge Tripadvisor er Stella Maris i Svendborg det mest populære luksushotel uden for København. Dermed blev 2025 et godt år for Stella Maris, der både tjener penge og står stærkt i gæsternes bevidsthed. En ny bestyrelse skal sikre fortsat fokus på stærke gæsteoplevelser og en unik position i hotelmarkedet.

Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris
Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris Jesper Rais

På Tripadvisors liste over de mest populære hoteller – vurderet af gæsterne selv – ligger det sydfynske luksushotel, Stella Maris, på en robust førsteplads uden for København.

- Gastronomien, huset og omgivelserne hænger sammen og skaber ro, hvor smag, komfort og samvær får lov at fylde. Vi har potentialet til at blive en levende legende i det danske premium-segment for bo- og spiseoplevelser, også i fest- og mødesegmenterne, siger hoteldirektør Lui Haas Jensen.

Stella Maris står økonomisk stærkt efter et 2025, der blev et vendepunkt for hotellet. Som forventet leverede hotellet sit største overskud, siden den fynske erhvervsmand, Niels Thorborg, købte Stella Maris i 2021.

Bruttofortjenesten faldt fra 14,6 mio. kr. til 13,5 mio. kr., hvilket skyldes et bevidst valg om at holde hotellet lukket på enkelte dage i lavsæsonen. Til gengæld steg driftsresultatet (EBIT) med 13 procent til 1,6 mio. kr. Resultatet før skat blev et overskud på 0,2 mio. kr., og det betegner hoteldirektør Lui Haas Jensen som tilfredsstillende.

- Jeg er tilfreds med årets resultat. Det er det bedste resultat, Stella Maris har leveret i vores driftstid. Vi har arbejdet målrettet med nye værktøjer og måder at drive forretningen på, og i dag står vi et stærkere sted med langt bedre styring, siger Lui Haas Jensen og tilføjer:

- Hvor vi tidligere trak i de store håndtag, arbejder vi nu med de små justeringer. Derfor kan jeg med sikkerhed sige, at Stella Maris går en meget lys fremtid i møde.

Vil være helårsdestination

Den stærke økonomi betyder, at Stella Maris kan arbejde helhjertet på at blive en helårsdestination, hvor både sommer og vinter giver mening for gæster og medarbejdere.

De kolde måneder er traditionelt lavsæson for branchen, men gæsternes appetit på weekendophold med wellnessoplevelser – og gerne et iskoldt dyp i Svendborgsund – skaber interessante muligheder for hotellet.

- Vi skaber oplevelser, det er værd at rejse efter. Vi kan mærke, at vi bliver mere og mere kendt rundt i Danmark, og vi tiltrækker flere udenlandske gæster. Svendborg er i sig selv en by med en flot vibe, som skal opleves, siger Lui Haas Jensen.

Udflugter med veteranskib

Siden 2024 har veteranskibet M/S Helge haft et fast stop ved Stella Maris. Det betyder, at man kan stige på lige uden for hotellet og få en ægte maritim oplevelse. Man kan sejle ind og spise frokost i Svendborg eller videre til kunstudstilling på Valdemars Slot på Tåsinge.

På samme måde kan svendborgensere og byens turister sejle en tur til Stella Maris og opleve hotellets høje gastronomiske niveau.

Ny bestyrelse

I forbindelse med generalforsamlingen er der sammensat en ny bestyrelse for Stella Maris. Niels Thorborg er indtrådt som bestyrelsesformand, mens resten af bestyrelsen udgøres af Erik Laumand, Rikke Thorborg og Tom Cludts.

Samtidig får Stella Maris en ny forankring i 3C GROUPS, der er Niels Thorborgs holdingselskab. Hidtil har Stella Maris indgået i Odense Sport & Event, hvor hotellet har været i familie med bl.a. Odense Boldklub og en række virksomheder inden for hoteldrift, catering m.v. i Odense.

Hoteldirektør Lui Haas Jensen forventer et overskud igen i 2026.

- Jeg har personligt taget afsked med røde tal på Stella Maris, siger han.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris
Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris
Jesper Rais
Download
Stella Maris er beliggende ud til Svendborgsund i en smuk villa fra 1904.
Stella Maris er beliggende ud til Svendborgsund i en smuk villa fra 1904.
Jesper Rais
Download
Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris
Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris
Jesper Rais
Download
Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris
Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris
Jesper Rais
Download
Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris
Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris
Jesper Rais
Download
Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris
Lui Haas Jensen, direktør, Stella Maris
Jesper Rais
Download

Links

Om Stella Maris Hotel de Luxe A/S

Stella Maris - Havets Stjerne - spejdede for første gang ud over Svendborgsund i 1904. Villaen har været anvendt til talrige formål, herunder 44 år som missionshotel. I dag er Stella Maris renoveret som luksushotel med restaurant, 36 elegante værelser, mødelokaler, lounge, bar, terrasse og vinkælder foruden badebroen, der indgår som et stop i veteranskibet M/S Helges sejlplan.

Følg pressemeddelelser fra Stella Maris Hotel de Luxe A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Stella Maris Hotel de Luxe A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye