DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering
25.3.2026 09:20:07 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.

Danskerne har brugt deres stemme ved folketingsvalget, og nu begynder det svære arbejde med at forme den regering, der skal lede landet i de kommende fire år.
- Det er ikke en let opgave med 12 forskellige partier, og det bliver en kompetence og et succeskriterie i sig selv at finde hinanden. Derfor er der behov for politiske kompromisser, konkrete løsninger og politikere, som vil stå sammen. Ingen får alt, hvad de vil have, men dem, der forstår at bøje sig imod hinanden og samarbejde, får mest, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI).
- Jeg vil gerne ønske de nyvalgte politikere tillykke med valget. De står med en kæmpemæssig opgave, og den er vokset bare i de uger, valgkampen har varet, og derfor er det et stort og vigtigt ansvar, de tager på sig nu. Der er et særligt behov for, at politikerne bøjer sig mod hinanden og danner en stærk regering i en verden, som er præget af tiltagende geopolitisk uro og kæmpestore definerende teknologispring.
Han peger på, at omverdenen på mange måder er i opbrud.
- Der er uvished i forholdet mellem USA og Europa, Kinas globale rolle vokser, truslen fra Rusland er der stadig, og senest er krigen i Mellemøsten blusset op. Derfor kan Danmark ikke tage sin sikkerhed eller vores gode økonomiske fundament for givet, siger DI-direktøren.
- Det kræver en regering, der udviser lederskab og handler med omtanke og langsigtet ansvarlighed. En regering, der forstår, at det ikke bare er en popularitetskonkurrence, og at Danmarks konkurrencekraft er af afgørende betydning for hele samfundets udvikling.
Et stærkt forsvar, fortsat velfærd og et grønt lederskab kræver nemlig luft i det økonomiske råderum.
- Danmark skal kunne investere i egen sikkerhed og i egen fremtid. Det kan kun lade sig gøre med en ansvarlig økonomisk politik med nødvendige reformer og moderniseringer af vores samfund, så der bliver skabt rum til de investeringer, Danmark skal foretage i årene frem. Vi har ikke andet valg, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI opfordrer partierne til at arbejde for en regering, der ikke alene afspejler valgets resultat, men også den nye virkelighed, Danmark står i.
- I en verden med stigende polarisering og forskelle imellem stater og internt i stater, er det vigtigere end nogensinde, at vi viser, at vi i Danmark kan det modsatte. Vi skal drage fordel af, at vi kan samarbejde og finde løsninger på tværs af samfundet og især i folkestyret, selvom det ikke bliver lige til, siger Lars Sandahl Sørensen.
Han ser frem til et godt samarbejde med både en ny regering og Folketinget.
- I DI er vi klar til at tage ansvar for Danmark sammen med politikerne og andre parter, og vi vil bidrage med viden, ideer og sparring, der kan understøtte beslutningsprocesserne i den kommende tid, siger DI-direktøren.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressechef Søren Langelund, tlf. 2091 9335, e-mail slan@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 20357.10.2026 13:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne?5.10.2026 10:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. oktober åbner Dansk Industri dørene til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor gæsterne kan udfordre deres hjerne, sanser og reaktionsevne – og blandt andet møde en menneskelig robot, eksperimentere med kunstig intelligens og virtual reality og teste, om mennesket stadig kan slå maskinen.
DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab2.10.2026 10:34:19 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest erfarne profiler inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed bliver afløser for Rasmus Anderskouv som chef for Dansk Industris (DI) arbejde med samfundssikkerhed og beredskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum