FirstFarms A/S
25.3.2026 08:28:03 CET | Globenewswire | Pressemeddelelse
Årsrapport 2025: Et særdeles udfordrende år for FirstFarms A/S
Årsrapport 2025: Et særdeles udfordrende år for FirstFarms A/S
Gode udbytter og høj effektivitet tynges af mund- og klovesyge (FMD) og lave salgspriser. Omsætning og indtjening er ikke tilfredsstillende, men er stærkt påvirket af FMD i Slovakiet og lavere priser på grise, mælk og afgrøder end oprindelig forventet.
FirstFarms har i 2025 realiseret:
- En omsætning på 379 mDKK (2024: 454 mDKK)
- Et EBITDA på 79 mDKK (2024: 105 mDKK)
- Et EBIT på 13 mDKK (2024: 43 mDKK)
- Et resultat efter skat på -21 mDKK (2024: 16 mDKK)
Egenkapitalen er øget fra 819 mDKK til 899 mDKK, primært som følge af konvertering af obligationer på 92 mDKK. Koncernen ender således med en soliditetsgrad på 51,5% ved udgangen af 2025.
Bestyrelsen og direktionen i FirstFarms A/S har d.d. behandlet og godkendt årsrapporten for 2025. Bestyrelsen indstiller til, at der ikke betales ordinært udbytte.
Det er konsekvenserne af lave priser i alle driftsgrene og FMD-udbruddet i selskabets malkekvægsbesætning i Slovakiet, der er den primære årsag til, at 2025-resultatet ikke lever op til de oprindelige forventninger. Der er i året modtaget tilskud til indkøb af dyr på 36 mDKK. Beløbet forventes indtægtsført i 2030, når betingelserne for tilskuddet er opfyldt.
“Vi har i FirstFarms et stærkt finansielt fundament – klar til nye investeringer i blandt andet jord i Rumænien der kan sættes under vanding”, siger Co-CEO Michael Hyldgaard.
2025 bød på store investeringer i FirstFarms
I Rumænien blev udbygningen af siloanlægget færdiggjort, og udvidelsen af vandingsanlægget med 700 hektar blev taget i brug. Byggeriet af mejeriet i Slovakiet blev grundet FMD sat på hold i 6 måneder, men genoptaget i september måned, efter at farmen i Plavecky Stvrtok, af myndighederne, blev erklæret fri for smitte.
Status efter FMD
De første dyr kom tilbage til Plavecky Stvrtok i begyndelsen af december 2025.
“Det er af afgørende betydning, at vi fokuserer på genopbygningen af kvægbesætningen i Slovakiet og får opstartet produktionen på mejeriet. Vi forventer at have det samme antal malkekøer, som før FMD, i løbet af andet halvår 2026, men ydelsen vil først være på det tidligere høje niveau i løbet af 2027”, siger Co-CEO Søren Bredvig.
Forventninger til 2026
FirstFarms forventer i 2026 at levere et EBITDA i spændet 60-110 mDKK og et EBIT på -10-+40 mDKK. Forventningen er baseret på stigende grisepriser i forhold til det nuværende niveau, jf. SEGES’ prisprognose. Mælkeprisen faldt drastisk og uventet i løbet af Q4 2025. Forventningen er, at priserne igen vil stige i løbet af Q2/Q3 2026. Der er stor volatilitet i markedspriserne og dyrkningsbetingelserne for FirstFarms’ produkter, og som følge heraf et stort resultatspænd i forventningerne.
Med venlig hilsen
FirstFarms A/S
For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller ved at rette henvendelse til bestyrelsesformand Asbjørn Børsting på telefon +45 75 86 87 87.
Om FirstFarms:
FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab. Vi driver FirstFarms med ansvar for de omkringliggende samfund, og vi leverer højeste kvalitet, som primært afsættes lokalt. Vi handler på nye muligheder, der skaber værdi for vores investorer og for omverdenen. Vi arbejder hver dag på at skabe en mere bæredygtig virksomhed.
Vedhæftede filer
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
USound GmbH25.3.2026 11:22:25 CET | Press release
ZenoWell Announces Strategic Cooperation with USound to Explore Advanced Sensing Technologies for Next-Generation Wearable Devices
Seyond Inc25.3.2026 11:00:00 CET | Press release
Seyond Showcases Award-Winning Hummingbird D1 and Robin W LiDAR at MODEX 2026
Iveco Group N.V.25.3.2026 11:00:00 CET | Press release
Iveco Group announces the results of the Extraordinary General Meeting
Axi Trader LLC25.3.2026 11:00:00 CET | Press release
Axi Launches “The Strategy Room” Podcast Hosted by Kathy Lien
Danske Bank A/S25.3.2026 10:50:18 CET | Pressemeddelelse
Danske Bank A/S, ledende medarbejderes transaktioner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum