AKKC og Podium ansætter fælles medarbejder
25.3.2026 09:00:00 CET | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Podiums stærke samarbejde når nu nye højder. AKKC-direktør Nicolaj Holm og restaurantdirektør Michel Lycoops forbinder de to organisationer endnu mere med den fælles ansættelse af Pia Mai Mortensen som Head of People & Culture. Og ambitionen er klar – de vil være de bedste.

Gæstetilfredsheden er høj. Medarbejdertilfredsheden er det samme. Men de vil mere. AKKC-direktør, Nicolaj Holm, og restaurantdirektør, Michel Lycoops, har dannet et tæt og unikt samarbejde siden Michel Lycoops blev soloforpagter af Restaurant Podium i maj sidste år.
Nu er de klar til at udvide og styrke samarbejdet endnu mere. De har ansat en fælles Head of People & Culture, der skal arbejde på tværs af de to organisationer, og være med til at løfte niveauet endnu mere for de interne processer omkring medarbejdere og ledere.
- Vi har flere af vores kunder, der kommer tilbage år efter år. Og hvert år fremhæver de, at vi er blevet endnu bedre. Det er vi enormt stolte af. Men for at vi kan levere en service på det høje niveau, der jo også kræver en stor fleksibilitet og faglighed fra vores medarbejdere, skal vi også blive ved med at udvikle os internt. På den måde får vi endnu mere tid, overskud og glæde at give videre til vores kunder, fortæller Nicolaj Holm, direktør i AKKC.
At det er en fælles medarbejder, som AKKC og Podium har ansat er heller ikke tilfældigt. Det kommer i forlængelse af et arbejde med at forbinde de to organisationer endnu mere og skabe det, de i daglig tale kalder ”ét hus”. Dermed bygger de videre på ønsket om at skabe én stærk oplevelse både for gæster og medarbejdere på tværs af AKKC og Podium.
- Når gæsterne kommer ind i huset, tænker de ikke over, om de er der til et AKKC-arrangement eller hos Podium. De tænker, at de er i ”Aalborg Kongres & Kultur Center”, og derfor skal vi også være fælles, og arbejde godt på tværs, for at give gæsterne den bedst mulige oplevelse, siger Michel Lycoops, restaurantdirektør i Podium.
Stærk profil i den nye rolle
Til at drive den fælles People & Culture-retning har AKKC og Podium fra 1. marts ansat Pia Mai Mortensen. Hun får dermed en central rolle i arbejdet med at styrke samarbejde, ledelse og skabe en hverdag, hvor trivsel, tydelighed og fælles retning går hånd i hånd med forretningen på tværs af de to organisationer.
Pia Mai Mortensen kommer senest fra en stilling hos Beritech, hvor hun netop har arbejdet med kultur, ledelse og samarbejde på tværs af organisationer. Dermed er den nyoprettede stilling et perfekt match.
- Jeg bliver motiveret af at skabe arbejdspladser, hvor mennesker trives, udvikler sig og lykkes sammen. For mig findes der ikke noget bedre end når mennesker med forskellige styrker og fagligheder mødes i en stærk kultur, hvor potentialer forløses for både mennesker og organisationer, siger Pia Mai Mortensen, Head of People & Culture i AKKC og Podium.
Vil være de bedste
Det er ikke små ambitioner Nicolaj Holm og Michel Lycoops har for fremtiden. Med aktiviteter af den store karakter som Nordjyllands største kongres- og kulturcenter har hvert år af både regionalt, nationalt og internationalt niveau, er begge direktører meget bevidste om, at der skal leveres fra øverste hylde hver gang.
- Vi lever af den nordjyske gæstfrihed og ordentlighed. Af en høj faglighed og professionalisme. Vi er i en skarp konkurrence, og der er ingen tvivl om, at vi vil være de bedste. Men hvis vi skal være det, skal vi også have de bedste medarbejdere, og medarbejderne skal have de bedste arbejdsforhold, siger Nicolaj Holm.
Og det er noget, som Michel Lycoops bakker op om. Særligt i forhold til en restaurationsbranche, der lige nu får international opmærksomhed.
- For mig er det også vigtigt, at vi i restaurationsbranchen kigger indad. Vi skal prioritere ordnede forhold for medarbejderne, og i Podium har vi forvejen overenskomst for vores medarbejdere. Med ansættelsen af Pia Mai Mortensen sammen med AKKC vil vi sikre, at vi bliver endnu bedre indenfor People & Culture, siger Michel Lycoops.
Nøgleord
Kontakter
Michel LycoopsAKKC Restaurant ApS
Tlf:42334643mily@akkc.dkNicolaj HolmCEO/adm. direktør
Tlf:+45 6095 8935nh@akkc.dkBilleder
Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Første ArcticExpo blev en succes8.5.2026 10:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag, onsdag og torsdag har Inussivik været fyldt med udstillere og besøgende til Nuuks første messe med fokus på fiskeri og fangst, ArcticExpo. Og med mere end 50 udstillere og ca. 2300 besøgende er ArcticExpo en succes, der er kommet for at blive.
ArcticExpo glæder sig til åbningen: Traditioner og nyheder kombineres på stande og i sceneprogram1.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ArcticExpo, Grønlands nye messe for fangst, fiskeri og innovation i Nuuk, er kommet rigtig godt fra start. Udover at kunne melde udsolgt på antallet af stande, kan messen også præsentere et stærkt sceneprogram, hvor der både er plads til traditioner og en lang række nyheder, når messen slår dørene op for første gang 5.-7. maj.
AKKC slår rekord i affaldsindsamling: 75 kilo på halvanden time17.4.2026 07:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 13. april snørede medarbejdere fra Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) skoene og trak i handskerne, da de deltog i Danmarks Naturfredningsforening landsdækkende projekt ’Affaldsindsamlingen’. Resultatet blev intet mindre end en rekord. På blot halvanden time indsamlede holdet hele 75 kilo affald.
Ny messe i Nuuk: Alle standpladser er solgt14.4.2026 09:51:39 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. til 7. maj 2026 slår Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq dørene op for ArticExpo i Nuuk – Arktis' nye samlingspunkt for fiskeri, fangst og innovation. Og allerede nu oplever arrangørerne så stor interesse for messen, at alle standpladser er udsolgt.
AKKC slår omsætningsrekord igen17.3.2026 08:30:47 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fortsætter den markante udvikling og kan endnu en gang præsentere et rekordresultat. I strategiperioden fra 2022 til 2025 har AKKC sat omsætningsrekord hvert år, og i det nye årsregnskab for 2025 steg omsætningen yderligere med hele 17 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

