Lasse Skriver tager på akustisk tour i efteråret 2026
26.3.2026 12:15:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Efter et skelsættende år med deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 2026 drager Lasse Skriver nu ud på en akustisk tour rundt i Danmark i efteråret 2026, hvor publikum kan opleve hans storslåede stemme helt tæt på.

Den unge sangskriver har på få år etableret sig som en stærk ny stemme på den danske popscene, og med sangen Roaring Heart fra årets Melodi Grand Prix viste han en mere eftertænksom og moden side af sit musikalske udtryk. Med rødder i Ny Højen ved Vejle og base i København har han taget springet fra tømrerlærling til fuldtidsmusiker. I dag står han med både erfaring, ambition, et klart kunstnerisk ståsted, og en masse nye stærke udgivelser foran sig i resten af 2026.
Lasse Skriver har siden sin start for blot få år siden turneret landet rundt, udgivet en række singler og opbygget et loyalt publikum. Hans musik bevæger sig i det moderne popunivers med fokus på stærke melodier, nærvær og følelser, der rammer bredt uden at miste det personlige afsæt. Netop det nærvær og den fordybelse, Lasse bringer med sin musik, bliver omdrejningspunktet for denne akustiske tour.
Her får Lasses stærke vokal og personlige fortællinger lov til at stå helt i centrum. Publikum kan se frem til en nærværende koncertoplevelse, hvor sangene foldes ud i deres mest ærlige form, og hvor forbindelsen mellem artist og publikum er i fokus.
LASSE SKRIVER – AKUSTISK TOUR – 2026
SØNDERBORGHUS, SØNDERBORG – 3. SEPTEMBER
AKKC, AALBORG – 4. SEPTEMBER
GJETHUSET, FREDERIKSVÆRK – 5. SEPTEMBER
DR KONCERTHUSET, KØBENHAVN – 19. SEPTEMBER
BYGNINGEN, VEJLE – 24. SEPTEMBER
TAPPERIET, KØGE – 26. SEPTEMBER
Billetsalget starter 26. marts kl. 12.00
Mere info: allthingslive.dk
Nøgleord
Kontakter
Sebastian ApelMarketingkoordinator
sebastian@allthingslive.comBilleder

Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Dagny bringer skandinavisk popmagi til København20.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den norske popdronning annoncerer dansk koncert 16. februar 2027, hvor hun tager sit nye popunivers med til Pumpehuset.
Snarky Puppy spiller en ekstra koncert i DR Koncerthuset20.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billetterne til deres koncert 31. august blev revet væk! Nu er de femdobbelte GRAMMY-vindere klar med en ekstra koncert i København 1. september.
Self Deception & Ankor vælter København og Aarhus til december19.5.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To af Europas stærkeste rock- og metalbands forener kræfterne til vinter, når svenske Self Deception og spanske Ankor vælter VoxHall 17. december 2026 og Pumpehuset 18. december 2026 på deres fælles UK/EU-tour.
Tove Lo indtager Royal Arena i 2026!12.5.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den svenske popstjerne bag globale megahits som ”Habits (Stay High)” og ”Talking Body” er klar til at tage på arenaturné med sit kommende sjette album ESTRUS. Glæd dig til at opleve hendes kraftfulde og forførende dansable pop i Royal Arena 16. november.
Populære Home Free gæster Danmark med to koncerter11.5.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanske Home Free er blandt verdens førende a cappella-grupper, og i 2026 vender de tilbage til Danmark med to koncerter og deres harmonifyldte fortolkninger af country-klassikere og pophits på deres Highways & High Seas Tour.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum