Kirsten Olesen-portræt af Peter Martensen overdraget til Det Kongelige Teater
31.3.2026 10:45:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Peter Martensens portræt af Kirsten Olesen er blevet afsløret på Gamle Scene, og bliver en del af Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling.

Takket være Vita og Kai Schou Hansens Fond har Kirsten Olesen fået malet et portræt, som skal hænge offentligt på Det Kongelige Teater, og hendes valg faldt på kunstner Peter Martensen.
Kirsten Olesen sagde i sin takketale: "Hjertelig tak til Vita og Kai Schou Hansens Fond og til mit kære gamle teater. Jeg er meget beæret og glad, det føles som en meget stor gave at møde Peter Martensen og få lov til at være så tæt på en stor skabende kunstner. Den gave jeg tager med mig, er selve oplevelsen at se billedet blive til. Det har været en spændende, følsom og intens proces og ganske forunderligt at opleve gennem det år, det har været undervejs."
"Jeg føler mig meget privilegeret over, at Kirsten Olesen har valgt mig til opgaven", sagde Peter Martensen ved afsløringen. "Hun er en institution og en af vores allerstørste skuespillere med et enormt register. Det har været en fornøjelse og meget inspirerende at portrættere Kirsten Olesen, som har givet meget af sig selv i arbejdet med portrættet."
Kirsten Olesen havde i 2023 50-års jubilæum som skuespiller med jubilæumsforestillingen Et tysk liv på Det Kongelige Teater, en rolle hun fik en Reumert for. Hun har spillet over 80 roller på Det Kongelige Teater.
Teaterchef på Det Kongelige Teater, Kasper Holten, udtaler: “Scenekunsten er flygtig - og handler om det nu, der opstår når en kunstner og publikum møder hinanden. Men det er også vigtigt, at vi som institution kan forsøge at fastholde mindet om disse øjeblikke og ikke mindst kan sikre, at de største kunstnere huskes. Vi er meget lykkelige for, at Vita og Kai Schou Hansens Fond har doneret et portræt af en af vores mest skelsættende og enestående scenekunstnere, Kirsten Olesen, og at kunstneren Peter Martensen har indfanget denne vidunderlige kunstnersjæl i et fornemt portræt, som generationer af gæster i Det Kongelige Teater vil kunne få glæde af.”
Skuespilchef på Det Kongelige Teater, Morten Kirkskov, tilføjer: "Hvis ikke Kirsten med sin enorme indsats og kolossale styrke skulle portrætteres og på et tidspunkt hænge til skue for alle, der går i Det Kongelige Teater, så ved jeg ikke hvem."
Maleriet er udlånt til Peter Martensens udstilling 'Dagbog fra Tasilik' på Odsherred Kunstmuseum fra d. 25. april - 19. oktober 2026.
Kontakter
Lise Benthin PræstgaardPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 22 92 09 00libp@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Brönte i balletten8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cathy Marstons Jane Eyre kommer til Det Kongelige Teater.
La bohème vender tilbage – med nye internationale solister8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Operachef Elisabeth Lintons iscenesættelse af Puccinis elskede klassiker genopsættes i Operaen med blandt andre den georgisk-ukrainske sopran Teona Todua, den bosnisk-schweiziske tenor Omer Kobiljak og den unge tenor Long Long, der i 2026 debuterede på The Metropolitan Opera som Rodolfo.
Carmen – gæstespil af Den Jyske Opera7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Jyske Opera gæster Det Kongelige Teaters Gamle Scene med Bizets berømte opera i en ny iscenesættelse af Johanne Holten med dansk oversættelse af Jens Louis Petersen.
Holger Bruusgaards Legat 20262.10.2026 12:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Bratschist Ida Speyer Grøn og operasolist Henning von Schulman modtager Holger Bruusgaards Legat
Danish premiere of Saariaho’s Innocence1.10.2026 12:48:41 CEST | Press release
Kaija Saariaho’s final opera, Innocence, is a haunting, profoundly relevant and all too timely musical drama about the trauma left in the wake of a school shooting. The opera now receives its Danish premiere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

