Hvorfor er unges søvn og mentale helbred så dårligt? Forskere peger på ’onde spiraler’ som mulig årsag

Hos den yngre del af befolkningen er søvnproblemer, angst og depression et udbredt og voksende problem. Det viser blandt andet tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.

Men hvorfor er vores søvn og mentale sundhed i så dårlig stand? Og hvorfor er det tilsyneladende så svært at gøre noget ved?

Det forsøger forskning fra Københavns Universitet nu at gøre os klogere på.

I et nyt studie kortlægger forskere, hvordan en række biologiske, psykologiske og sociale faktorer – såsom stress, skærmvaner og rygning – griber ind i hinanden, og hvordan de potentielt kan skabe selvforstærkende kredsløb, der risikerer at fastholde unge voksne i mistrivsel.

”Vi ved, at dårlig søvn og depressive symptomer ofte hænger sammen, men med vores kortlægning forstår vi nu bedre, hvordan en række andre mekanismer potentielt kan holde problemet i live. Det giver os et mere nuanceret billede af, hvorfor det kan være så svært for unge at komme ud af de her selvforstærkende ’onde spiraler’,” siger adjunkt ved Center for Kompleksitet og Sundhed Jeroen Uleman, som er en af forskerne bag det nye studie.

En kompleks sundhedskrise

I studiet kortlægger forskerne, hvordan 29 faktorer påvirker hinanden på kryds og tværs hos unge voksne i alderen 18 til 40.

Modellen illustrerer, hvordan søvnforstyrrelser kan forværre depressive symptomer, som igen påvirker søvnen, og hvordan faktorer som stress, skærmvaner, fysisk aktivitet, sociale relationer, nikotinforbrug og inflammation i kroppen potentielt kan spille ind i en lang række selvforstærkende kredsløb.

En online, interaktiv version af modellen findes her.

”Vores model illustrerer for eksempel, hvordan rygning potentielt kan føre til depressive symptomer, og at de depressive symptomer kan forstyrre din søvn. Måske ryger du så mere for at modvirke den stigende træthed, samtidig med at nikotinen påvirker kvaliteten af din søvn, hvilket igen kan øge de depressive symptomer. Andre kredsløb er endnu mere komplekse,” siger Jeroen Uleman.

Netop denne kompleksitet er vigtig at afdække, påpeger professor i epidemiologi og medforfatter på studiet Naja Hulvej Rod:

”I stedet for kun at fokusere på enkelte årsager til den voksende mentale sundhedskrise blandt unge voksne – såsom smartphonebrug eller den måde vi har indrettet vores skolesystem på – peger vores studie på, at der ligger mange faktorer bag. Og at disse faktorer er vævet tæt sammen i et komplekst netværk, som vi bliver nødt til at forstå for at finde ud af, hvordan vi kan sætte ind for at knække de her selvforstærkende spiraler,” siger hun.

Eksperter har peget på sammenhænge

Forskerne har bygget modellen ved at invitere 14 eksperter inden for blandt andet søvnforskning, psykologi, sociologi, epidemiologi og biologi til at foreslå vigtige faktorer, vurdere årsag-virkninger mellem dem og pege på videnskabelig litteratur, der understøtter forbindelserne.

Indtil videre har eksperterne og forskerne bag studiet fundet 175 kausale sammenhænge mellem de enkelte faktorer og mange tusinde potentielle selvforstærkende kredsløb.

Forskerne understreger dog, at man ikke har lavet empiriske undersøgelser af de mange ’onde spiraler’, og det vil derfor kræve yderligere forskning for at forstå deres effekt.

Modellen skal derfor heller ikke ses som en udtømmende forklaring på unges søvn og mentale helbred. Forskerne ser derimod modellen som et levende værktøj, der løbende kan opdateres med flere faktorer fra flere fagligheder – det kunne være politiske eller miljømæssige dimensioner – ligesom den løbende skal underbygges og udbygges med yderligere forskning.

Bidrager til lokale indsatser

Til gengæld kan modellen hjælpe med at pege på mulige indsatsområder – for eksempel i kommunerne, der som resultat af den kommende folkesundhedslov skal arbejde for at styrke folkesundheden lokalt, herunder den mentale sundhed.

I dag har Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet, som Naja Hulvej Rod er leder af, et samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune om at øge børn og unges trivsel, blandt andet inden for søvn, og her har modellen været nyttig.

”Der har allerede været workshops med praktikerne i kommunen, hvor vi er kommet med input fra vores model. På den måde har man både de levede erfaringer i kommunen og videnskabelig evidens at tage beslutninger på baggrund af. Vores håb er, at modellen kan bruges i den politiske beslutningsproces i kommuner landet over, efterhånden som folkesundhedsloven skal implementeres,” siger Naja Hulvej Rod.

I Faaborg-Midtfyn Kommune vækker samarbejdet da også begejstring.

”Vores samarbejde med Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet giver os faglig evidens, vi kan sammenholde med vores erfaringer i kommunen. På den måde inspirerer vores samarbejde med forskerne os til, hvor det giver mening at sætte ind i forhold til vores børn og unges trivsel – både her og nu og på sigt. Derudover er det enormt meningsfyldt, at de generelle indsigter, der uddrages af samarbejdet, kan komme alle til gode,” siger borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Anstina Krogh.

Læs studiet ”The Young Adult Sleep model: an evolving causal loop diagram of mental health dynamics”.

---

Om studiet og metoden

Studiet afdækker en lang række selvforstærkende kredsløb, der potentielt fastholder unge i mental mistrivsel og dårlige søvnmønstre.

Kredsløbene består af 29 faktorer og 175 kausale forbindelser på tværs af biologi, psykologi, adfærd og sociale dimensioner, såsom sammenhængen mellem rygning, søvnforstyrrelser, fysisk helbred, ensomhed og socioøkonomisk status.

Modellen bygger på ekspertviden og eksisterende litteratur, men der er ikke foretaget systematiske reviews af alle 175 kausale forbindelser eller empiriske undersøgelser af de enkelte kredsløb, og det vil derfor kræve yderligere forskning at forstå kredsløbenes effekt på folkesundheden.

Ekspertdrevne metoder indeholder også en risiko for subjektivitet og potentielt en overrepræsentation af bestemte ekspertiseområder. Endelig dækker modellen ikke over samtlige mulige påvirkninger af søvn og depressive symptomer – som miljø eller politik.

Modellen er derfor ikke en udtømmende forklaring på unge voksnes problemer med søvn og mental sundhed, men skal ses som et ”levende værktøj”, der løbende skal opdateres, og som kan bruges til at informere politiske processer.