Større reparationsarbejde går i gang på Siøsundbroen
24.3.2026 10:36:29 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparer Siøsundbroen i det sydfynske de kommende måneder. Broen skal have udskiftet fuger, have nyt slidlag på kørebanen og ny belægning på fortove. Reparationsarbejdet kommer til at påvirke trafikken de kommende måneder.

Arbejdet går allerede i gang onsdag, den 25. marts, hvor den ene cykelsti på broen, i retning mod Siø, bliver spærret. Fra starten af april bliver arbejdet udvidet til også at foregå på kørebanerne, og dermed påvirke biltrafikken.
Fra starten af april og frem til november vil der kun være én kørebane til biltrafikken over broen, og derfor bliver trafikken styret via et signalanlæg forbi arbejdsområdet. Hastigheden bliver sat ned til 20 km/t forbi afspærringen, og der vil være bump på vejen for at sikre, at hastigheden ikke bliver højere og vores entreprenør kan arbejde sikkert på broen.
På den øvrige del af broen vil hastigheden være sat ned til 50 km/t.
Efter sommerferien er det fortov og cykelsti i retning mod Tåsinge, der står for tur.
Arbejdet kommer til at foregå på følgende måde:
Den 25. marts – juli:
Fortov og cykelsti i retning mod Siø spærret. Cyklister og gående henvises til modsatte fortov.
Fra starten af april frem til november:
Reparation af kørebane og derfor indsnævring af kørebanen. Signalanlæg på broen.
Start august – november:
Fortov og cykelsti i retning mod Tåsinge spærret. Cyklister og gående henvises til modsatte fortov.
Trafikanter må forvente forlænget rejsetid.
Ingen arbejder på kørebanerne i juli og hen over weekender
Signalanlægget bliver i hele perioden slukket fredage fra middagstid og frem til mandag morgen, så weekendtrafikken kan køre upåvirket. Ligeledes vil der som udgangspunkt ikke være aktivitet på broen i juli måned. Dog vil det ene fortov, i retning mod Siø, være spærret i hele perioden da vores entreprenør fortsætter arbejdet der i juli.
Når der ikke arbejdes på broen, hæves hastigheden forbi afspærringen til 50 km/t.
Reparationsarbejdet skal forhindre, at der trænger vand og fugt ind i broen, og dermed bidrage til at sikre, at broen kan holde mange år frem.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på vejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Line Faxøe Enghave LauridsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 26 24Tlf:61 34 88 85lfel_k@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Flere rejsedage med risiko for kø i påsken24.3.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien har for vane at være en af årets mest travle rejseperioder. Det vil derfor kunne mærkes på trafikken, når mange danskere sætter kurs mod sommerhus, familie og påskefrokoster.
Støjende arbejde ved ny jernbane i påsken23.3.2026 12:21:05 CET | Pressemeddelelse
Der udføres støjende sporarbejde i døgndrift i påsken ved Kauslunde, Nørre Aaby og Odense. Arbejdet er planlagt for at påvirke togtrafikken mindst muligt.
Ny tilkørsel og nedrivning af bro ved E45 Aarhus Nord kan give forlænget rejsetid20.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der vil være omkørsel og risiko for kø ved Motorvejskryds Aarhus Nord fra mandag den 23. marts, hvor Vejdirektoratet arbejder med en ny tilkørsel fra Hinnerup mod E45 i sydgående retning, og igen efter påske hvor en bro skal rives ned.
Nu genåbner Rådvedvej over E45 ved Horsens20.3.2026 12:54:04 CET | Pressemeddelelse
Rådvedvej og den nye bro over E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens V og Horsens N åbner inden påske.
E20 får ny asfalt mellem Korsør og Vemmelev18.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparerer den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev fra den 23. marts til den 1. april. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum