Vejdirektoratet

Flere rejsedage med risiko for kø i påsken

24.3.2026 11:15:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Påskeferien har for vane at være en af årets mest travle rejseperioder. Det vil derfor kunne mærkes på trafikken, når mange danskere sætter kurs mod sommerhus, familie og påskefrokoster.

Påsken er højsæson for ferietrafik. Grafik: Vejdirektoratet
Påsken er højsæson for ferietrafik. Grafik: Vejdirektoratet

Påsken nærmer sig, og for mange danskere betyder det et afbræk fra hverdagen med tid til samvær, påskefrokoster og måske en tur i det spirende forårsvejr. Men når flere tager bilen samtidig, kan det give ekstra travlhed på vejene og risiko for kø og forlænget rejsetid.

Den første ferietrafik forventes fredag 27. marts om eftermiddagen, hvor påsketrafikken vil blande sig med den almindelige myldretidstrafik. Også lørdag 28. marts vil der være øget trafik på vejene.

Det samme er tilfældet onsdag 1. april og skærtorsdag 2. april, hvor endnu flere tager hul på påskeferien. Udrejsetrafikken vil især bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland, og der kan opstå tæt trafik og længere rejsetid på de større veje på tværs af landet.

Mange tager i sommerhus

Særligt omkring de populære sommerhusområder kan der opstå tæt trafik. Det gælder bl.a. rute 21 til og fra Sjællands Odde, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse og rute 11 langs den jyske vestkyst.

Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidspunkter på de store rejsedage. Hvad angår hjemrejsetrafikken, er det forventningen, at den vil fordele sig over flere dage og uden større forsinkelser.

Vejarbejde på E45

I disse år er Vejdirektoratet i gang med at udbygge E45-motorvejen, og aktuelt betyder det lange strækninger med vejarbejde mellem Vejle og Aarhus samt omkring Kolding. Her er der flere steder med nedsat hastighed og ændrede kørespor, hvilket øger risikoen for tæt trafik og længere rejsetid.

Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at være opmærksomme og tage højde for vejarbejdet, når de planlægger deres rejse.

Gode råd

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum og sæt god tid af til din rejse.
  • Tjek vejrudsigten for turen, inden du tager afsted.
  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation både før og under køreturen på Trafikinfo.dk.
  • Kør efter forholdene og hold god afstand til de forankørende, og vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser, f.eks. ved vejarbejder.
  • Hav drikkevarer med i bilen.
  • Lyt til P4 Trafik under køreturen.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Følg Vejdirektoratet Trafikinfo på X

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Billeder

På disse strækninger kan der i perioder opstå tæt trafik. Grafik: Vejdirektoratet
På disse strækninger kan der i perioder opstå tæt trafik. Grafik: Vejdirektoratet
Download

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye