Cerius Radius

God nyhed til 1,5 mio. elkunder: Nu skifter netselskaber til de lavere sommerpriser

24.3.2026 08:27:28 CET | Cerius Radius | Pressemeddelelse

Del

Ligesom vi om lidt skifter til sommertid, så er overgangen til de varmere måneder også ensbetydende med, at netselskaberne Cerius-Radius skruer ned for priserne forbundet med transporten af strøm gennem elnettet. Skiftet fra de højere vintertariffer til de lavere sommertariffer sker den 1. april.

Nu overgår Cerius-Radius til sommertariffer
Nu overgår Cerius-Radius til sommertariffer

Når kalenderen i næste uge vendes og viser april, så kan 1,5 mio. husstande og virksomheder i Østdanmark se frem til en elregning, hvor udgifterne til transport af strøm igen bliver lavere. Netselskaberne Cerius-Radius’ tariffer skifter nemlig fra vinterpriserne til det lavere sommerniveau den 1. april.

Skiftet mellem vinter- og sommertariffer er en fast del af den tarifmodel, som landets netselskaber indførte i starten af 2023. Hensigten med modellen er, at kundernes udgifter til transport af strøm i løbet af året – og døgnet - afspejler omkostningerne, som netselskaberne har forbundet med at drive nettet.

”Strømforbruget er generelt lavere i sommeren, og det betyder, at presset på elnettet aftager. Det skal selvfølgelig også afspejle sig på kundernes regning. Så når deres elmåler snurrer i sommerhalvåret, kan kunderne glæde sig over, at deres udgifter til transport af strøm er lavere end i vinteren,” siger Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Cerius-Radius.

I forbindelse med overgangen til sommertariffer laver Cerius og Radius en prisjustering, som betyder, at sommertarifferne er en smule højere end sidste år. For en typisk parcelhuskunde betyder det en månedlig prisstigning på ca. 7 kr. i Cerius og 14 kr. i Radius.

Cerius’ og Radius’ sommertariffer løber i perioden fra april til udgangen af september, hvorefter vintertarifferne igen træder i kraft.

Nettariffer øre/kWh for private elforbrugere i 2026 (C-kunder) inkl. moms

Radius:

Lastperiode

Vintertarif (jan.-mar.) 2026

Sommertarif (apr.-sep.) 2026

Lavt (klokken 00-06)

12,20

13,27

Højlast (klokken 06-17 samt 21-00)

36,61

19,91

Spidsbelastning (klokken 17-21)

109,85

51,76

Cerius:

Lastperiode

Vintertarif (jan.-mar.) 2026

Sommertarif (apr.-sep.) 2026

Lavt (klokken 00-06)

13,31

14,42

Højlast (klokken 06-17 samt 21-00)

39,92

21,63

Spidsbelastning (klokken 17-21)

119,77

56,23

Kontakter

Billeder

Nu overgår Cerius-Radius til sommertariffer
Nu overgår Cerius-Radius til sommertariffer
Download
Cäthe Bay-Smidt
Cäthe Bay-Smidt
Download

Om Cerius og Radius

Cerius og Radius driver og udvikler det elnet, som forsyner langt størstedelen af Østdanmark.
Læs mere på cerius.dk og radiuselnet.dk

Følg pressemeddelelser fra Cerius Radius

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cerius Radius

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye