De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar
24.3.2026 12:12:51 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.
Da Regeringen og Danske Regioner i 2023 indgik en aftale om en akutplan for sundhedsvæsenet, var et af elementerne, at hospitalerne skulle have behandlingsansvaret i 72 timer for de patienter, som bliver udskrevet til kommunal sygepleje.
Ordningen er nu blevet evalueret. Den viser, at der generelt er opbakning til de 72 timers behandlingsansvar. Ikke mindst blandt de ansatte i kommunerne. De oplever blandt andet, at ordningen øger adgangen til sundhedsfaglig rådgivning, og at den skaber tryggere overgange mellem hospitalerne og kommunerne.
Hospitalerne skal være mere udadvendte
Formålet med ordningen er at skabe mere sammenhængende forløb ved at give sygehusene et større ansvar for borgerne, efter at de blev udskrevet. Med ordningen får sundhedspersonalet i kommunerne adgang til at tale med en læge på hospitalet, når der opstår tvivl om fx medicin i de første dage efter udskrivelsen.
Den rolle er vigtig for Danske Regioner.
”72-timers ordningen er en del af den bevægelse, som er i gang, for at gøre hospitalerne mere udadvendte. Og hvor mere behandling skal rykkes ud i det nære sundhedsvæsen. Derfor glæder vi os også over, at evalueringen viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorerne er glade for ordningen”, siger Christoffer Buster Reinhardt. Han er formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen.
Vi skal lære af erfaringerne
Der er generelt et stort fokus i regionerne på at brede indsatser ud, der virker.
”Vi er optaget af at udbrede de gode eksempler. Det har vi gjort i det her tilfælde, hvor ordningen i første omgang blev afprøvet i Region Hovedstaden med gode resultater. Nu skal vi så lære af vores erfaringer fra evalueringen og gøre ordningen endnu bedre”, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Det skal bl.a. ske i forbindelse med at ordningen udbredes fra 72 timer til 96 timer.
Evalueringen peger også på, hvor implementeringen af ordningen kan styrkes. Det handler fx om at udbrede kendskabet til ordningen, forbedre tilgængeligheden ved opkald og gøre det tydeligere, hvilke henvendelser ordningen skal bruges til.
”Vi er i gang med en kulturforandring, og det sker ikke fra den ene dag til den anden”, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Evalueringen har blandt andet set på de opkald, der er kommet til hospitalerne, efter at ordningen blev indført. Den viser, at opkaldene generelt førte til råd og vejledning eller en ny recept.
Lille stigning i antallet af genindlæggelser
Derudover viser evalueringen også, at der er sket en stigning i antallet af genindlæggelser for borgere, som har været omfattet af ordningen. Ifølge tallene er 18% af de patienter, der er omfattet af ordningen, blevet indlagt igen inden for 30 dage. Det samme gjaldt kun 14% i kontrolgruppen.
Evalueringen giver ikke noget klart svar på, hvorfor antallet af genindlæggelser er steget. Men det betyder ikke nødvendigvis, at ordningen ikke fungerer, mener Danske Regioner.
”Det kan også være et udtryk for, at vi fanger noget, som vi ikke gjorde før. Hvis det er det, kommer det i sidste ende borgeren til gode. Derfor vil vi nu kigge nærmere på, hvad der ligger bag tallene”, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Læs mere
Læs evalueringen af 72-timers ordningen
FAKTA
Implementering og evaluering af 72-timers udvidet behandlingsansvar
- Ordningen blev udviklet og afprøvet i Region Hovedstaden (Amager/Hvidovre Hospital). Den omfattede indlagte patienter (somatiske sengeafdelinger), som udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem, herunder plejebolig, eller til en kommunal midlertidig plads.
- Med regeringens akutplan fra 2023 blev det besluttet at implementere ordningen nationalt. Ordningen har således været landsdækkende fra den 1. januar 2024.
- Regionerne besluttede i forbindelse med den nationale implementering at igangsætte en evaluering af ordningen. Evalueringen er foretaget af Defactum (Region Midtjylland) og Tværsektorielt Forskningscenter (Region Syddanmark). Den består både af kvantitative analyser af bl.a. genindlæggelser og af kvalitative analyser af sundhedspersonalets oplevelser med ordningen.
Fra 72-timers til 96-timers behandlingsansvar:
- Allerede inden, at evalueringen af 72-timers udvidet behandlingsansvar lå klar, blev det med sundhedsreformen besluttet at udvide ordningen fra 72 til 96 timer.
- Den tidslige udvidelse gælder for de eksisterende målgrupper og trådte i kraft den 1. januar 2026.
- I en kommende forårsaftale i 2026 forventes det aftalt, at ordningen også udvides til visse psykiatriske patienter, som udskrives til et kommunalt tilbud efter en indlæggelse, samt ældre medicinske patienter med ophold på en akutmodtagelse, og som udskrives til kommunal sygepleje.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Links
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Danske Regioner fremtidssikrer Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket9.4.2026 06:39:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner har besluttet at overtage driften af de to ordninger fra 1. januar 2028. Det får ikke nogen praktisk betydning for hjerteløberne eller ejere af hjertestartere registreret i netværket, men betyder, at ordningen overgår fra TrygFonden til regionerne.
Anders Kühnau på regionernes topmøde: Vi har vendt udviklingen i sundhedsvæsenet26.3.2026 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsvæsenet står stærkt før sundhedsreformen. Ventetiderne er faldet, rekrutteringen er stærkt forbedret og de danske hospitaler er blandt de bedste i verden, siger Anders Kühnau i sin tale på regionernes politiske topmøde.
Danske Regioner til den kommende regering: Vi har brug for en national råstofstrategi nu!26.3.2026 07:15:19 CET | Pressemeddelelse
Regionerne vil sende 10 anbefalinger til den kommende miljøminister. Danske Regioner forslår blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt at genanvende materialer frem for at bruge nye råstoffer. Og at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk.
Danske Regioners Topmøde har fokus på balancen mellem land og by25.3.2026 11:34:53 CET | Pressemeddelelse
Når Regionernes Politiske Topmøde slår dørene op to dage efter folketingsvalget, står Danmark med et nyt politisk landskab. Hvilke signaler har valgkampen sendt om balancen mellem land og by? Og blev udfordringerne med lægedækning, demografi og sammenhængskraft adresseret tydeligt nok? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 26. marts.
Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter25.3.2026 07:22:56 CET | Pressemeddelelse
Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
