33.000 job på spil: Politikere skyder forbi på dansk griseproduktion
23.3.2026 16:36:56 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Fejlagtige tal i TV-debat slører virkeligheden: Griseproduktionen understøtter langt flere job end debat på TV gav indtryk af.

“Der er under titusinde ansat i den danske griseproduktion.”
Sådan lød det under gårsdagens partilederdebat på DR. Men det er forkert og det er et problem, når debatten om et af Danmarks store erhverv ikke bygger på fakta.
Griseproduktionen understøtter i virkeligheden 33.300 arbejdspladser i Danmark. Det er på niveau med beskæftigelsen hos Novo Nordisk i Danmark.
- Det her handler ikke kun om landbrug – det handler også om Danmark i balance og om, hvorvidt der også skal være arbejdspladser uden for de store byer. I den politiske debat bliver vi nødt til at have styr på fakta – og det er, at griseproduktionen understøtter over 30.000 arbejdspladser i Danmark, siger cheføkonom Martin Kristian Brauer, fra Landbrug og Fødevarer.
Hvis svineproduktionen halveres, vil det koste op mod 17.000 job – primært i landdistrikterne. Det er arbejdspladser i staldene, på markerne, på slagterierne og en række afledte job i bygge-, transport- og servicesektoren.
- Det er ikke job, man bare lige flytter. Det er mennesker, familier og lokalsamfund, siger han.
Et valg med konsekvenser
Debatten om dansk griseproduktion er ikke kun en debat om landbrug. Det er en debat om arbejdspladser, sammenhængskraft og Danmark i balance. Forbrugerne kan i sidste ende stå tilbage med færre fødevarer fra Danmark i køledisken – og færre job i landdistrikterne.
- Hvis vi træffer beslutninger på et forkert grundlag, er det ikke bare tal på et papir, vi risikerer at miste. Det er tusindvis af helt almindelige danske job, siger Martin Kristian Brauer.
Faktaboks
I 2024 understøttede den samlede griseproduktion i alt 33.300 arbejdspladser. 13.500 af disse arbejdspladser ligger i landbruget. 7.400 arbejdspladser ligger i slagterierne, mens 12.400 arbejdspladser er afledte arbejdspladser i den øvrige økonomi som op står som følge af de krav, landbruget og slagterierne har til input i form af varer og ser viceydelser.
Landbrug & Fødevarer har opgjort landbrugets beskæftigelseseffekt i Danmark i en input-output-model baseret på data fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsen opgøres som den direkte beskæftigelse, der forekommer i de erhverv, der fremstiller produkter i relation til landbruget og fødevareklyngen. Opgørelsen medtager derudover den beskæftigelse, der skabes i andre erhverv ved, at den direkte produktion har behov for input af varer og serviceydelser fra den øvrige økonomi.
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Bornholmsk landmand vinder pris for at udbrede proteinafgrøder5.10.2026 17:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Planteproducent Christian Møller Holm vinder Familielandbrugets Initiativpris 2026 for sit arbejde med dyrkning og afsætning af proteinafgrøder på Bornholm.
L&F tager regeringen på ordet: Grisefireparten skal styrke dansk griseproduktion – ikke afvikle den30.9.2026 12:27:11 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer går konstruktivt ind i grisefireparten og bakker op om ambitionerne om bedre dyrevelfærd, mere dansk værdiskabelse og flere arbejdspladser. Men det sker på bagkant af en række politiske kursskifter og et omstridt byggestop.
Uforståeligt at regeringen ikke gør Bovaer frivilligt30.9.2026 12:02:28 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen udvider mulighederne for at undtage køer fra Bovaer, men fastholder kravet om metanreducerende foder. Det sætter landmændene i et dilemma, mener L&F Kvæg, som fortsat efterlyser fakta, frivillighed, fleksibilitet.
Europas bedste økologiske landmand bor på Fyn23.9.2026 11:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Hans Erik Jørgensen, Økologiformand i Landbrug & Fødevarer, der sammen med sin kone Kirsten Rasmussen, driver Risbjerg Landbrug, har netop modtaget den europæiske økologipris Best organic farmer.
L&F går tæt på juraen i kvælstof og sprøjteforbud21.9.2026 09:14:48 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har hyret topadvokater til at undersøge de juridiske grænser i den nye kvælstofregulering og det kommende sprøjteforbud. Centralt står det samlede reguleringstryk på den enkelte bedrift og usikkerheden i retentionskortene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum