Israelske styrker bruger Gaza-metoder i Libanon og ødelægger vandinfrastruktur
24.3.2026 06:00:00 CET | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse
Oxfam frygter, at Israels militære strategi fra krigen i Gaza med at angribe vandinfrastruktur nu bliver taget i brug i dele af Libanon.
Mens omfanget af israelske angreb i Libanon vokser dag for dag, og en humanitær katastrofe er under opsejling, advarer Oxfam også nu om, at Israel bevidst ødelægger vand- og sanitetsinfrastruktur i landet.
Israel har beskadiget mindst syv kritiske vandkilder i løbet af de første uger af den seneste optrapning af krigen i regionen – herunder reservoirer, rørledninger og pumpestationer, som forsynede næsten 7.000 mennesker i Bekaa-området. Det viser en analyse, som Oxfam har lavet.
“De israelske styrker gentager det samme mønster i Libanon, som de gjorde i Gaza. De angriber bevidst civile, kritisk civil infrastruktur, redningspersonale og nødhjælpsarbejdere. De ignorerer international lov og beskyttelse af civile liv. Man må ikke fratage mennesker adgang til vand,” siger Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark.
Ifølge Genèvekonventionen er det forbudt at angribe vandinstallationer og anden infrastruktur, der er afgørende for civiles overlevelse. Derfor er det en krigsforbrydelse at bruge fratagelse af vand som en del af sin krigsførelse.
I det sydlige Libanon, hvor hundredtusindvis af mennesker er blevet tvunget på flugt fra deres hjem efter Israels tvangsforflyttelsesordrer, er Oxfam og partnere ansvarlige for rehabiliteringsarbejde på 19 vandforsyningsanlæg. Anlæggene leverer rent vand til op mod 60.000 mennesker. Der er bekræftede angreb i mange af de områder, hvor anlæggene er placeret. Men på grund af intensiteten af angreb i områderne kan Oxfam i øjeblikket ikke få sikker adgang til dem for at vurdere, om de også er blevet ødelagt eller beskadiget.
”De konsekvensløse krigsforbrydelser i Gaza har vist Israel, at de kan gøre, hvad de vil. Igen er det civile, der betaler den ultimative pris for det internationale samfunds passivitet. Lige nu har hundredtusinder af mennesker behov for støtte, og der er brug for øjeblikkelig handling, hvis den humanitære situation ikke fortsat skal forværres,” siger Lars Koch.
Oxfams analyse konkluderer blandt andet, at der er behov for finansiering af vand-, sanitet- og hygiejneindsatser for at imødekomme det enorme akutte behov blandt civile i Libanon. Samtidig understreges det, at alle parter skal sikre beskyttelse af civile og civil infrastruktur. Humanitære aktører, nationale beredskabsaktører og personale fra vandforsyninger skal have sikker adgang til berørte områder for at kunne gennemføre vurderinger, reparationer og vedligeholdelsesarbejde, og de skal beskyttes mod skade under udførelsen af deres arbejde.
- Indtil videre er flere end 1.000 personer i Libanon blevet dræbt af angreb, og flere end 2.500 er såret.
- Samtidig fortsætter antallet af fordrevne med at stige. Over 1,2 millioner mennesker er registreret som fordrevne.
- Oxfam og partnere har støttet over 20.000 mennesker med nødhjælp.
Nøgleord
Kontakter
Amanda HolmenPresseansvarlig, Oxfam Danmark
Tlf:28198122aho@oxfam.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Højesteret slår fast: Danske NGO’er får ikke lov til at føre sag om våbeneksport til Israel18.3.2026 12:16:31 CET | Pressemeddelelse
Højesteret har netop afgjort, at Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark ikke får mulighed for at føre sagen om lovligheden af dansk våbeneksport til Israel ved de danske domstole. Organisationerne udtaler: “Vi er meget ærgerlige over afgørelsen og vil nu nærlæse den. Vi mener fortsat, at Danmark bryder de internationale regler for våbeneksport, som vi med denne afgørelse nu ikke kan få efterprøvet ved de danske domstole. Vi vil fortsat arbejde for at sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser og gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte civile i Gaza. Nu hviler der et endnu større politisk og etisk ansvar på vores politikere for at agere og sikre, at vi overholder vores juridisk bindende forpligtelser, særligt i lyset af de fortsatte bombardementer af Gaza og Israels og USA’s folkeretsstridige krig i regionen.” Baggrund: I foråret 2024 sagsøgte de tre danske NGO’er den danske stat for at tillade danske virksomheder at eksportere våbe
Oxfam: De rigeste danskere er markant rigere end hidtil antaget16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Økonomiministeriet slår fast, at den rigeste ene procent af den danske befolkning samlet har 237 mia. kr. mere, end hidtidige opgørelser har vist.
Organisationer savner fokus på klima i valgkampen11.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
CARE og Oxfam Danmark vil have klima til at fylde mere i valgkampen og har samlet partiernes holdninger til en række centrale klimaspørgsmål
Højesteret skal afgøre, om danske civilsamfundsorganisationer må føre sag om våbeneksport til Israel ved domstolene9.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag og onsdag skal Højesteret vurdere, om Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark skal have mulighed for at efterprøve ved domstolene, om Danmark bryder international ret ved at eksportere våbenudstyr til Israel.
Bombardementer tvinger titusindvis på flugt i Libanon6.3.2026 12:56:31 CET | Pressemeddelelse
Den eskalerende konflikt i Mellemøsten bekymrer Oxfam, der sammen med partnere styrker nødhjælpsindsatsen i Libanon med rent vand, hygiejnesæt, mad og andre livsnødvendige forsyninger til tusindvis af fordrevne familier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum