PROSA

IT-fagforening: Digitalt skæbnevalg - uden debat om samme

24.3.2026 08:01:00 CET | PROSA | Pressemeddelelse

Del

Selv om politikerne har forsøgt at undgå debat om AI og IT i valgkampen, er der ingen tvivl om, at valget om noget er et digitalt skæbnevalg. Det fastslår IT-fagforeningen PROSA.

”Vi har desværre haft en valgkamp uden eksperter og vigtige stemmer inden for IT. Valgdebatter uden viden og oplysning. Derfor er det også et skæbnevalg, som kan koste dyrt.  For det bliver i høj grad, hvordan vi tackler og implementerer kunstig intelligens, som kommer til at afgøre og forme de næste fire år”, fastslår IT-fagforeningen PROSA.

prosa

Uanset valgkampens indhold, er nogle af de mest afgørende spørgsmål for de næste fire år og dansk politik koblet sammen med IT og AI.

Folketingsvalget i dag er om noget et digitalt skæbnevalg – eller burde være det, mener IT-fagforeningen PROSA.

”Vi står med så mange ubekendte, og en forandringsbølge, som ingen er i tvivl om kommer til at ramme alt og alle. Vi kan se bare i de seneste store uger, at flere store amerikanske virksomheder har varslet massefyringer, og givet AI som en forklaring. Hvorfor skulle Danmark gå fri af den udvikling? AI kommer til at forandre kolossalt meget i de kommende få år. Om det bliver godt eller skidt, er naturligvis op til den enkeltes vurdering og tro. Men at vi ikke har diskuteret AIs betydning, er næsten skammeligt. For det får kolossal betydning for alle dele af samfundet. For dine børn, dit arbejdsliv, vores økonomi, og vores afhængighed af USA og Kina”, fastslår Niels Bertelsen, formand i IT-fagforeningen PROSA.

Hvordan ruster vi os digitalt?
IT-formanden ærgrer sig over en valgkamp, hvor eksperterne ikke er kommet til orde og har sat deres vigtige præg på en afgørende politisk debat: Nemlig, hvordan samfundet ruster sig bedst digitalt til de kommende 4 år.

Han henviser blandt andet til digitaliseringsminister Caroline Stage, som undrer sig over fraværet af politisk debat om tech i valgkampen og i går i følge mediet IT Watch udtalte, at "Det er lidt vildt, når man tænker på betydningen af tech. Det er de kun de unge der spørger, men det er jo også deres arbejdsmarked, det rammer".

Nedlagt udvalg meget sigende for et Folketing langt fra folks bekymringer og virkelighedens krav
For Niels Bertelsen indrammer ministerens kommentar problemet med et Folketing og en politisk debat, som er langt væk fra det, der påvirker og bekymrer. 

”Folketinget er meget langt fra virkeligheden og har netop kvitteret med at nedlægge Folketingets digitaliseringsudvalg. Ja, det lyder utroligt, men er desværre sandt. Det er en indirekte besked om, at man prioriterer digitalisering, IT og AI lavt på Christiansborg. Modsat verden omkring os. Et simpelt, men vigtigt spørgsmål som, hvorfor har vi ikke et stærkt digitaliseringsministerium til at samle trådene og sikre en klar strategi på alle områder, er forsvundet helt ud af valgkampen. Ergo har vi ikke en samlet strategi. Vi har en light version, hvor de enkelte ministerier, selv må prioritere det på deres liste over opgaver. Det er helt ude af takt med virkeligheden og vores kommende udfordringer”, fastslår formanden.

IT-ordførere er bekymrede og undrer sig
Han henviser til, at de få politikere med kendskab til og som arbejder grundigt med IT-området på Christiansborg, endda på tværs af det politiske spektrum, altså politikere som Stinus Lindgreen (R), Alexander Ryle (LA), Dina Raabjerg (K) og Lisbeth Bech Nielsen (SF) også flere gange har undret sig over fraværet af politisk debat om IT og AI i valgkampen.

PROSA har samlet en liste over de presserende spørgsmål, som burde have været centrale i valgkampen – og også burde være en del af den demokratiske debat på valgdagen:

  • Får vi stigende arbejdsløshed, og unge som må opgive at arbejde med det fag, de ellers har uddannet sig til på universiteter og andre videregående uddannelser?

  • Bliver vi fortsat blot brugere og ofre for ekstrem datahøst fra stadig bedre AI-værktøjer udviklet af amerikanske techgiganter?

  • Vil titusindvis af danskere eller endnu flere blive skubbet ud af arbejdsmarkedet og fanget i arbejdsløshed, fordi de ikke har kompetencerne til at arbejde i den ny AI-virkelighed?

  • Hvordan undgår vi at skabe et nyt over og under-Danmark med stor social kløft, skabt mellem dem, som har AI-kompetencer og dem som ikke har?

  • Skal vi gentage fejlen fra sociale medier, hvor børn og unge bliver udnyttet af techgiganters algoritmer, nu også som chatbotvenner, og som dem der tænker for dem?

  • Hvordan sikrer vi, at skoleelever og studerende kan bruge AI-værktøjer til at blive bedre, ikke til fortsat fald i kognitive og analytiske evner?

  • Hvad kommer vi fri af big tech i det offentlige – og får styrket datasuveræniteten med egne systemer?

  • Hvad vil vi gøre med alle de fag og jobtyper, som er i farezonen?

  • Hvilke værdier er fortsat vigtige for vores samfund at bevare, når stadig bedre AI-modeller implementeres til at overtage vores tænkning, opgaver og kreativitet?

  • Skal vi fortsat give vores intellektuelle ejendom gratis til techgiganterne, som de så kan træne deres modeller på, så de kan udskifte os?

  • Cyberangreb og cybertrusler stiger eksplosivt, og er stadig sværere at beskytte sig mod. Hvordan vil vi sikre vores åbne samfund, virksomhed og borgere?

  • Vi risikerer at blive ramt, hvis AI-boblen brister og skaber finansiel krise. Hvordan vil vi sikre, at vi har tilpas digital uafhængighed til at undgå de værste dønninger?

  • Hvor er investeringerne i de danske udviklingsmiljøer og de danske IT-modeller, som vi skal leve af og støtte os op ad de kommende år?

  • Hvordan forebygger vi algoritmeovervågning på arbejdspladser og i privatlivet?

Kontakter

Billeder

prosa
Download
PROSAs formand, Niels Bertelsen ærgrer sig over at teknologiforståelse ikke bliver obligatorisk i folkeskolen
PROSAs formand, Niels Bertelsen ærgrer sig over at teknologiforståelse ikke bliver obligatorisk i folkeskolen
Foto: PROSA
Download

Vedhæftede filer

Links

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

PROSA: Genindfør 2-årig dagpengeperiode for nyuddannede19.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse

IT-fagforeningen PROSA opfordrer den kommende regering efter et valg til hurtigst muligt at rulle ændringen fra 2023 tilbage, så nyuddannede igen har 2-årig dagpengeperiode fremfor bare 1 år. ” Vi ser nemlig allerede nu klare tendenser mod, at det er stadig sværere og tager længere tid for dimittender at komme i arbejde. Det vil med stor sandsynlighed blive forstærket markant i de kommende år, og det betyder også, at mange kommer i en situation, hvor de må give op og droppe den karrierevej, som de har uddannet sig til, fordi de ikke har råd til andet ”, siger næstformand Curt Kjærsgaard Raavig.

”Hvem skal have Ada Lovelace-prisen?”- IT-fagforening stifter pris for kvinder i IT5.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

IT-fagforeningen PROSA lancerer i forbindelse med 8. marts Ada Lovelace-prisen, som skal sætte fokus på kvinder i IT. ”Det er helt skævt, at kvinder stadig fylder så lidt i en af de mest spændende, vigtige og interessante fag. Det vil vi gerne sætte fokus på ved at fremhæve de kvinder, som allerede er i branchen og gør en stor forskel”, fortæller næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig. Med prisen følger udover hæderen 15.000 kroner til modtageren.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye