Prøvebelysning skal finde det rette lys til Ribe Domkirke
24.3.2026 06:30:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
De kommende uger skal en prøvebelysning ved Ribe Domkirke vise, hvordan nyt lys kan fremhæve den historiske bygning uden at forstyrre mørket.

Fra den 27. marts til og med den 16. april kan borgere og besøgende i Ribe opleve en midlertidig prøvebelysning ved Ribe Domkirke. Testen er et vigtigt skridt i arbejdet med at udvikle en ny, kunstnerisk og nænsom belysning af domkirken.
Prøvebelysningen gennemføres af lysdesigner Iben Winther Orton fra designkollektivet Lightscapes, som i sommeren 2025 blev valgt til opgaven. Målet er fortsat det samme: at skabe en belysning, der fremhæver domkirkens arkitektur med respekt for både stedet og omgivelserne.
Tester lyset i virkeligheden
Prøvebelysningen består af midlertidige installationer og er ikke en fuld opsætning. Projektet skal udvikles i tæt dialog med Nationalmuseet, den kongelige bygningsinspektør og Slots- og Kulturstyrelsen for at sikre, at belysningen respekterer domkirkens særlige status. En prøvebelysning skal give bedst mulige forudsætninger for dialogen med fredningsmyndighederne for at sikre den smukke og respektfulde løsning.
Lyset afprøves midlertidigt tre steder omkring domkirken: ved hovedindgangen, ved Arresten og i Borgertårnet.
Formålet er at teste, hvordan lyset fungerer i praksis i forhold til oplevelse, arkitektur og omgivelser. Undervejs i testperioden kan belysningen blive justeret, hvis den eksempelvis opleves som generende.
”Det er helt afgørende for projektet, at vi også tester lyset i de faktiske omgivelser. Ribe Domkirke og den omkringliggende by er noget helt særligt, og derfor skal vi arbejde med meget lave lysniveauer og stor præcision. Prøvebelysningen giver os mulighed for at finde den rette balance, hvor kirken får en rolig glød i mørket uden at virke oplyst,” siger lysdesigner Iben Winther Orton.
Efter testperioden samles erfaringerne, og resultaterne præsenteres på et orienteringsmøde den 7. maj, hvor alle er velkomne. Herefter arbejdes der videre frem mod den endelige løsning, som forventes at stå færdig i første halvdel af 2027.
Respekt for mørket og historien
Ribes middelalderlige bykerne er i dag bevidst underbelyst af hensyn til kulturmiljøet, og det princip fastholdes. Den kommende belysning skal derfor udvikles med respekt for både den nationale kulturhistoriske værdi og de særlige forhold i området.
”I styregruppen har vi set frem til at nå hertil. Det er en vigtig milepæl, at vi nu kan opleve lyset i virkeligheden og ikke kun på tegninger. Samtidig giver testperioden os mulighed for at justere og sikre, at løsningen både fungerer i byen og tager hensyn til omgivelserne. På orienteringsmødet den 7. maj vil vi gerne høre, hvordan prøvebelysningen er blevet oplevet,” Peer M. Rexen.
Bredt samarbejde bag projektet
Projektet er en del af områdefornyelsen i Ribe og er forankret i en styregruppe med repræsentanter fra Ribe Domsogns Menighedsråd, Ribe Byforum, Ribe Lokalråd Midt, Ribe Handelsstandsforening, Ribe Bykernes Beboerforening og Esbjerg Kommune.
Arbejdet støttes økonomisk af ObbekjerFonden, en række lokale bidragsydere og Esbjerg Kommune.
Kontakter
Peer Munksgaard Rexen, vicedirektør, Teknik & Miljø, tlf. 24 45 92 15
Iben Winther Orton, lysdesigner, Lightscapes, tlf. 60 48 92 48
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
Vandets magt og mystik: Fantasyfestival afslører næste års tema8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunkne riger, havuhyrer, forheksede søer og magiske kræfter. Den 18. og 19. september 2027 dykker Fantasyfestival ned i temaet Vandets magt og mystik og lader for første gang Esbjergs særlige forhold til havet danne afsæt for festivalens univers.
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum