Viborg Bibliotekerne

Foredragsrække i Gudenåhuset - Den tidlige kristendoms møde med Romerrigets hellenistiske byer

25.3.2026 10:00:00 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse

Del

Tag med lektor Jakob Engberg fra Aarhus Universitet på en fascinerende rejse tilbage til antikkens Grækenland og Lilleasien

Foredragsrække i Gudenåhuset
Foredragsrække i Gudenåhuset

Her mødte kristendommen for første gang den hellenistiske kultur præget af græsk sprog, filosofi og livsstil. 
Gennem to foredragsaftner åbner Engberg døren til en verden af dramatiske begivenheder, stærke personligheder og de kulturelle møder, der formede den tidlige kristendom.

Foredrag 1: Paulus på rejse med evangeliet i Grækenland - byer, fornemme kvinder, synagoger, myndigheder og fængsel
Paulus’ Anden Missionsrejse bragte ham og evangeliet til Grækenland. Biblens tekst ’Apostlenes Gerninger 16 – 18’ beretter om denne rejse, som også har sat sig spor i Paulus’ breve.
Med udgangspunkt i disse tekster, arkæologiske fund, indskrifter, og andre historiske kilder, får vi et levende indblik i, hvordan kristendommen blev modtaget i de græske byer. Og om de mennesker og miljøer Paulus mødte på sin vej.

Foredrag 2: Den tidlige kristendom i Smyrna - ukendte aktører, Johannes, Polykarp og den prominente kvinde Alke
Vi ved ikke, hvem der først bragte evangeliet til Smyrna, nutidens Izmir på Tyrkiets vestkyst. Men tidligt i byens historie finder vi markante skikkelser: disciplen Johannes, biskoppen Polykarp og den indflydelsesrige kvinde Alke.
Alkes familie var dybt splittet. Hun var kristen og kendt blandt kristne i store dele af Lilleasien. Hendes bror Niketes og nevø Herodes - begge blandt Smyrnas ledende mænd – spillede en central rolle i den dramatiske arrestation og henrettelse af Polykarp.

Jakob Engberg vil gennem de to foredrag guide os gennem kristendommens møde med Romerrigets hellenistiske byer, hvor tro, kultur og magt kolliderede og skabte historie. En oplagt mulighed for alle med interesse i historie, religion, kultur og antikkens fascinerende univers.

De to foredrag er arrangeret af Bjerringbro Folkeuniversitet i samarbejde med Bjerringbro Bibliotek og holdes i Viften i Gudenåhuset d. 14. og d. 28. april kl. 19 – 21.
En billet koster 60 kr. + gebyr og købes på viborgbib.dk. Ved køb af billet til begge foredrag er prisen 100 kr. + gebyr.

Kontakter

Anette Koue, Vivorg Bibliotekerne
a6k@viborg.dk, 87873413

Billeder

Foredragsrække i Gudenåhuset
Foredragsrække i Gudenåhuset
Download
Paulus
Paulus
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne

Fællessang og foredrag skal styrke viborgensernes praktiske og åndelige beredskab20.10.2026 13:14:31 CEST | Pressemeddelelse

Når vi skal forberede os på en verden i forandring, skal der være styr på dåsetun, flaskevand og lommelygter. Men hvad med vores åndelige og kulturelle beredskab? Du kan få inspiration til begge dele den 5. november, når Viborg Bibliotekerne inviterer alle til Beredskabsdagen 2026. Det bliver en dag med fællessang, litteratur, historie og en særlig samtale mellem Özlem Cekic og Jair Melchior, modereret af biskop Henrik Stubkjær. Du kan også blive klogere på Viborg Kommunes beredskabsplaner og møde en deltager fra det nye DR-program ’Når alt slukker’.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye