Brødrene A. & O. Johansen A/S
23.3.2026 11:05:00 CET | Globenewswire | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse
Pressemeddelelse
23.03.2026
Pressemeddelelse
Brødrene A & O Johansen A/S køber JMV Cables A/S
Brødrene A & O Johansen A/S har indgået aftale om køb af den samlede selskabskapital i JMV Cables A/S. Opkøbet er et led i AO’s strategiske fokus på elektrificering og det stigende behov i markedet for større og mere specialiserede kabelløsninger. Med opkøbet styrker AO sin position inden for teknisk rådgivning og projektsalg samt udvider sit sortiment inden for specialkabler.
JMV Cables A/S er en dansk leverandør af kabelløsninger til byggeri, industri og infrastruktur. Virksomheden har en stærk position inden for projektsalg og tilbyder både standard- og specialkabler fra eget lager. Med fokus på kvalitet, fleksibilitet og høj leveringssikkerhed leverer JMV Cables løsninger, der er tilpasset kundernes specifikke behov.
Administrerende direktør Niels A. Johansen siger:
”Vi oplever en stigende efterspørgsel efter større og mere specialiserede kabler i takt med elektrificeringen af Danmark. Samtidig efterspørger kunderne i højere grad specialistviden og tæt rådgivning i forbindelse med komplekse projekter. JMV har gennem mere end 20 år opbygget en stærk ekspertise - både på leverandør- og kundesiden - og sammen kan vi skabe øget værdi og relevans for vores kunder.
Med et komplet kabelsortiment kombineret med dyb faglig indsigt forventer vi at styrke vores position, særligt inden for mellemspændingsløsninger. I projekter med høje krav til dokumentation, dimensionering og installation vil AO og JMV i fællesskab fungere som en stærk og specialiseret rådgivningspartner, der sikrer kundetilpassede løsninger - fra specifikation til levering.”
JMV Cables A/S omsatte i det seneste regnskabsår for ca. 125 mio. kr. og havde et resultat før afskrivninger, renter og skat (EBITDA) på 8,7 mio. kr. Købsprisen udgør 55 mio. kr. med tillæg af earn-out. Købet er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
Med venlig hilsen
BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S
Niels A. Johansen
CEO/adm. direktør
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Novonesis (Novozymes A/S)12.10.2026 11:29:17 CEST | Press release
Transactions under Novonesis’ share buyback program
Jyske Bank12.10.2026 11:20:41 CEST | Pressemeddelelse
Forventet resultat pr. aktie i 2026 opjusteret til 78-87 kr.
Jyske Bank12.10.2026 11:20:41 CEST | Press release
Earnings per share outlook for 2026 raised to DKK 78-87
Emdoor Information International Co., Limited12.10.2026 11:17:58 CEST | Press release
Arrvel Expands Label Printing Portfolio with New Thermal Printers for E-Commerce and Small Business
Netcompany Group A/S12.10.2026 11:00:55 CEST | Press release
Transactions in connection with share buyback programme
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum