
Prime Video præsenterer ny docu-realityserie: Sus & Bendtner - Forever?
25.3.2026 08:00:00 CET | Prime Video | Pressemeddelelse
Et indblik bag facaden hos et af Danmarks mest omtalte kendispar, Sus Wilkins og Nicklas Bendtner.

Prime Video løfter sløret for en ny docu-realityserie Sus & Bendtner – Forever?, som får premiere den 24. april. Serien følger et af Danmarks mest omtalte kendispar, Sus Wilkins og Nicklas Bendtner. Nicklas er offentligt kendt som den selvsikre og talentfulde fodboldspiller, der tidligere har repræsenteret store klubber både nationalt og internationalt. Siden har han markeret sig som fremtrædende mediepersonlighed, podcastvært og fodboldekspert. Sus har etableret sig i det danske mediebillede både som model, skuespiller og influencer, og har en stærk tilstedeværelse i modebranchen og på sociale medier. I løbet af seriens seks afsnit følger seerne parret, når de tager hul på livsændrende kapitler, der indebærer alt fra bryllupsplaner, projekt baby og karrierevalg, til hvor de skal slå sig ned og skabe deres fælles fremtid.
Siden Sus og Nicklas stod frem som kærester i 2023, har medierne fulgt dem tæt. For første gang inviteres seerne ind i deres privatliv, hvor parret ærligt deler både op- og nedture. I serien fortæller de åbent om en kærlighedshistorie, der er dikteret af stærke følelser. De drømmer om det hele sammen - ægteskab, børn og en fælles fremtid - men hvad kræver det? Seerne kommer med helt tæt på deres medrivende forelskelse, men også på de tilbagevendende konflikter, der følger med deres passion.
Sus & Bendtner – Forever? er en docu-realityserie bestående af seks afsnit, der alle er tilgængelige på Prime Video fredag den 24. april. Serien er produceret af Blu A/S, som er en del af Fremantle.
Nøgleord
Kontakter
Lena BøgildBrøchnerBøgild
Tlf:+45 51 940 941lena@brochnerbogild.comBilleder

Om Prime Video
Prime Video er en underholdningsdestination, der tilbyder kunderne en omfattende samling af premium-indhold samlet i én app, tilgængelig på tusindvis af enheder. På Prime Video kan kunderne tilpasse deres seeroplevelse og finde deres yndlingsfilm, serier og live-begivenheder – herunder serier og film produceret af Amazon MGM Studios som Fallout, Heads of State, Reacher, Red One, Road House, The Accountant 2, The Boys, Ringenes Herre: Magtringene og The Summer I Turned Pretty; licenserede fanfavoritter; eksklusiv live sportsdækning som Premier League-fodbold og anerkendte sportsdokumentarer, bl.a. 99, All or Nothing, Doubters to Believers – Liverpool FC: Klopp’s Era. Alle kunder – uanset om de har et Prime-medlemskab eller ej – kan leje eller købe titler, herunder blockbustere som Mission: Impossible – The Final Reckoning og The Fantastic Four: First Steps, via Prime Video Store. Kunder kan også komme bag kulisserne på deres yndlingsfilm og -serier med eksklusiv X-Ray-adgang.
For mere info besøg www.amazon.com/primevideo
Følg pressemeddelelser fra Prime Video
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.