
Billigt brændstof på valgdagen
23.3.2026 11:37:51 CET | Go'on | Pressemeddelelse
På dagen for folketingsvalget den 24. marts gennemfører Dansk Folkeparti en kampagne, hvor prisen på benzin og diesel sættes ned på alle Go’ons 204 tankstationer.

Prisnedsættelsen sker i forbindelse med, at Dansk Folkeparti har foreslået at sænke afgifterne på benzin og diesel - en dagsorden, der har fyldt meget i valgkampen.
Kampagnen betyder, at prisen på benzin og diesel fra 07.00 til 10.00 bliver sænket svarende til EU’s minimumsafgifter. Det indebærer et prisnedslag på 3,35 kr. pr. liter benzin og 2,25 kr. pr. liter diesel.
“Brændstof og brændstofpriser er blevet et centralt tema i valgkampen, fordi de har stor betydning for danskernes hverdag og økonomi. Man glemmer indimellem, at 80% af den danske bilpark fortsat kører på benzin og diesel, så vi er glade for, at kampagnen sætter fokus på det,” siger Mick Kjær, administrerende direktør i Go’on.
Et tidsafgrænset initiativ
Der er tale om en kampagne og dermed et tidsafgrænset initiativ. Det kan dog blive til virkelighed efter valget, da flere partier har fremsat lignende forslag.
”Brændstof har stor betydning for det danske beredskab, erhvervsliv og danskernes mobilitet. Hvis man ikke har øje for det, risikerer man, at transportpolitikken og den grønne omstilling ikke gennemføres i balance med danskernes hverdag. Derfor bakker vi op om initiativet og stiller vores stationer til rådighed for kampagnen,” afslutter Mick Kjær.
Initiativet kommer i en tid, hvor energiforsyning og transportinfrastruktur spiller en central rolle som følge af den geopolitiske uro.
Fakta om initiativet
- Gælder alle Go’ons 204 tankstationer i Danmark
- Gælder den 24. marts kl. 07.00-10.00
- Benzin sænkes med 3,35 kr. pr. liter inkl. moms
- Diesel sænkes med 2,25 kr. pr. liter inkl. moms
- Prisniveau svarer til, at afgifterne sænkes til EU’s minimumsafgifter
Nøgleord
Kontakter
Mick KjærAdministrerende direktørGo’on
mk@goongruppen.dkBilleder
Om Go’on:
Go’on Gruppen er et lokalt orienteret, dansk olieselskab, som dækker hele Danmark. Under brandet Go’on har selskabet tilknyttet en række uafhængige og selvstændige tankstationsejere samt et antal forpagtere af stationer, som selskabet selv ejer.
Virksomheden blev etableret i 2009, og har på kort tid formået at opbygge et landsdækkende netværk af tankstationer. Antallet af stationer under Go’on brandet stiger løbende, og tæller i dag 204 stationer.
Følg pressemeddelelser fra Go'on
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

