Bekymring for om valgsteder følger reglerne

Siden 2017 har blinde og svagsynede haft ret til at være alene i stemmeboksen med én selvvalgt ledsager, hvilket skal sikre, at borgere med synshandicap kan stemme i fortrolighed ligesom alle andre.

Alligevel har der siden 2017 været problemer med valghandlingen ved samtlige valg. I flere tilfælde har valgtilforordnede insisteret på at komme med ind i stemmeboksen og afkrævet, at borgeren har skullet sige sin stemme højt.

Der var problemer ved 9 valgsteder ved kommunalvalget i 2025, 7 valgsteder ved Europaparlamentsvalget i 2024, 9 valgsteder ved Folketingsvalget i 2022, 16 valgsteder ved kommunalvalget i 2021, 12 valgsteder ved Folketingsvalget i 2019, 10 valgsteder ved Europaparlamentsvalget i 2019 og 12 valgsteder ved kommunalvalget i 2017.

Der har også allerede været problemer ved dette Folketingsvalg, hvor et valgsted i Aalborg har nægtet en synshandicappet borger at være alene i stemmeboksen med sin selvvalgte ledsager.

Problemerne skyldes, at gamle regler stadig spøger. Indtil 2017 kunne blinde og svagsynede nemlig ikke selv bestemme, hvem de ville have med i stemmeboksen for at få hjælp til at sætte krydset. Det skulle være to valgtilforordnede. Det betød i praksis, at man ikke kunne stemme i fuld fortrolighed. Derfor blev loven ændret i 2017.

"Mange blinde og svagsynede frygter at skulle diskutere med valgtilforordnede, fordi de ikke kender reglerne. Det kan ikke være rigtigt, at man skal være bekymret for, om man får lov til at stemme efter reglerne", siger Diana Stentoft, formand for Dansk Blindesamfund. 

"Jeg håber, at alle valgsteder husker reglerne, når vi skal til stemmeurnerne i morgen", uddyber hun.

FOTO: Ved Folkemødet 2015 stod Dansk Blindesamfund bag en kampagne for at få ændret valgreglerne og give blinde og svagsynede ret til at have en selvvalgt ledsager med i stemmeboksen.