Særudstilling udforsker embedsmanden og heksedommeren Matthias Moth

Trolddom ophørte ikke, fordi folk holdt op med at tro, men fordi retten begyndte at tvivle. Det forhold folder Rudersdal Museer ud i særudstillingen ”Matthias Moth & MAGIEN – Embedsmand og heksedommer” fra den 27. marts. 

Særudstillingen handler om, hvordan magi, medicin, myter og jura på samme tid spillede en stor rolle i højesteretsdommer Matthias Moths liv (1649-1719) og bruger Moth som indgang til en afgørende brydningstid i Danmark: Overgangen til oplysningstiden. 

Matthias Moth levede nemlig i en periode, hvor trolddom stadig kunne føre til dødsdom, men som højesteretsdommer bidrog Moth og hans kolleger til en gradvis omformning af, hvad der kunne anses for virkeligt og beviseligt.

Monstre og medicin
I udstillingen møder publikum samtidens monstre – eller forestillingerne om dem. De besøgende træder ind i en periode, hvor monstre og djævlepagter stadig var tænkelige realiteter. Grænsen mellem indbildning og forbrydelse blev forhandlet i retten, og magi, medicin og jura blev brugt som overlappende forklaringsmodeller.

Matthias Moth troede ikke nødvendigvis selv på magien, men han dokumenterede sproget og den forestillingsverden, han levede i. Derfor samlede han ord for trolde, ellefolk og spøgelser side om side med juridiske termer og medicinske begreber i landets første ordbog.

På Mothsgården i Søllerød mødes Moths verdener fysisk – ligesom de gjorde tilbage på tærsklen til 1700-tallet. Landstedet fungerede som lysthus og tilbagetrækningssted for hoffets og statens magtcentrum, da Moth arvede det tilbage i 1684. Her var der plads til at udfolde de mange forskellige sider af Moth, der både var embedsmand, havemand, jurist, læge og sprogforsker.

Marias forskning vender hjem
Særudstillingen er baseret på Maria Østerby Ellebys forskning, hun skrev nemlig ph.d. om samme emne. I dag er hun ansat som formidlingsinspektør på Rudersdal Museer, som Mothsgården hører under, men hun kendte til Matthias Moth længe inden hun fik sin daglige gang på hans gamle landsted:

- Moth var jo en af mine helt særlige dommere. Han var skelsættende for ophøret af heksejagt i Danmark og enormt toneangivende for, hvordan trolddomstro kom til at blive opfattet i eftertiden. Ud af næsten 100 dommere, som jeg så nærmere på i min ph.d., var han klart min favorit. Han var et enormt spændende, vidende og interessant menneske, siger Maria Østerby Elleby, formidlingsinspektør hos Rudersdal Museer.

I udstillingen fungerer Matthias Moth som prisme for overgangen fra trolddomstro til juridisk skepsis, og hans tvivl undersøges som en historisk drivkraft, der fik stor betydning i de sidste trolddomssager.

Overgangen fra trolddomstro til skepsis
Hekselovgivning, retssikkerhed og embedsstatens magt er centrale temaer i udstillingen, der også ser på samspillet mellem magi, medicin og naturvidenskab.

Rudersdal Museers museumschef Vivi Lena Andersen glæder sig til at vise omverden, at det er en helt særlig person, der har tænkt skelsættende tanker på det, der i dag er museet Mothsgården:

- Mothsgården er ikke et hvilket som helst idyllisk landsted fra 1600-tallet. Stedet har været ramme om et usædvanligt arbejdsomt og lærd menneske, der har efterladt tydelige spor i vores samfund på nationalt plan. Det er en udstilling, der i både indhold og aftryk bliver magisk, siger Vivi Lena Andersen, museumschef på Rudersdal Museer.

Særudstillingen ”Matthias Moth & MAGIEN” åbner den 27. marts på Mothsgården i Søllerød og kan opleves frem til den 25. oktober.