Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner
20.3.2026 14:35:19 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.

I februar 2026 besluttede det politiske udvalg Økonomi og Erhverv at igangsætte en proces om at flytte foreningsliv og kommunale aktiviteter væk fra Bybækskolen. Den tidligere skole er kommunens mest nedslidte bygning med høje udgifter til genopretning. De besluttede, at der skulle laves en flytteplan i dialog med Bybækskolens mange brugere.
Torsdag den 19. marts inviterede Furesø Kommune til dialogmøde om flytteplanerne. 24 foreningsrepræsentanter mødte frem fra bl.a. Frivilligcenteret, Træ-og Metallauget, Folkeoplysningsudvalget, FOF og Ældresagen Farum.
På mødet forklarede borgmester Nicolai Bechfeldt (V), at det er nødvendigt at få lavet en flytteplan for Bybækskolens aktiviteter, fordi skolen er så nedslidt.
”Det er kommunens mest nedslidte bygning, og den er dyr at vedligeholde. Ved at flytte foreningsliv og kommunale aktiviteter andre steder hen, så frigiver vi en fremtidig grund, der skal tænkes ind i visionen for hele området omkring Farum Bytorv og en potentiel overdækning af motorvejen. Vi vil dog fortsat give de bedst mulige rammer for Furesøs stærke foreningsliv”, fortæller borgmester Nicolai Bechfeldt (V).
Følgegruppe nedsat
På mødet fortalte kommunaldirektør Henrik Studsgaard om flytteprocessens tidsplan, og om hvordan Bybækskolens mange forskellige foreninger vil blive inddraget og hørt. Blandt andet ved at nedsætte en følgegruppe med kommunale repræsentanter og repræsentanter fra Frivilligcenteret, Træ- og Metallauget, Bridgeklubberne og Folkeoplysningsudvalget.
”Jeg syntes, det var et godt møde, og jeg glæder mig til at mødes med følgegruppen. Vi er fortsat meget opmærksomme på, at foreninger skal kunne bruge kommunale bygninger. Det skaber liv. Samtidig skal nogen forberede sig på, at man i fremtiden ikke vil få sit helt eget lokale kun for sig selv. Man kommer til at dele med foreninger, der mødes andre ugedage. På den måde bliver der plads til alle i vores bygninger”, siger kommunaldirektør Henrik Studsgaard, der vil lede følgegruppen.
Følgegruppen består af foreninger med fast lokale på Bybækskolen i dag eller faste ugentlige bookninger. De vil mødes fire gange mellem marts og juni 2026. På møderne vil deltagerne byde ind med forslag og kommentarer til flytteplanen og have mulighed for at vende den færdige flytteplan med baglandet. Parallelt mødes en kommunal styregruppe og projektgruppe, hvor Ungdomsskolen (Ung Furesø), Fremtidsværkstedet og andre kommunale aktiviteter er repræsenteret.
Fakta: Følgegruppens medlemmer
Furesøs kommunaldirektør samt yderligere to kommunale repræsentanter, 1 fra Frivilligcentret, 1 fra Træ- og Metallauget, 1 fra Bridgeklubberne og 2 fra Folkeoplysningsudvalget.
Kontakter
Nicolai Bechfeldt (V)
Borgmester
Formand for Økonomi og Erhverv
Henrik StudsgaardKommunaldirektør
Center for Borgerservice og Organisation
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Gratis grønt virksomhedsforløb skal styrke lokale virksomheder i Furesø9.10.2026 10:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore lokale virksomheder som ønsker at mindske energiforbruget og få indsigt i ESG-rapportering, kan deltage i to netværksmøder i efteråret 2026. Første møde er den 25. november 2026.
Prisuddeling, musik og fællesspisning: Foreningslivet i Furesø skal fejres8.10.2026 11:44:29 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget hylder Furesøs foreninger, hold, frivillige og ildsjæle ved et festligt arrangement søndag 8. november på Syvstjerneskolen.
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum