Dieselpris i ny rekord - FDM kræver politisk handling
20.3.2026 13:41:01 CET | FDM | Pressemeddelelse
For anden dag i træk sætter prisen på diesel rekord. FDM mener, at politikerne midlertidigt bør sænke afgiften på benzin og diesel eller justere pendlernes kørselsfradrag markant.

Prisen på en liter diesel fortsætter sin himmelflugt og sætter for anden dag i træk rekord. Fredag er prisen på en liter diesel steget med 50 øre, så den nu koster 17,79 kr. pr. liter ude ved standeren. Det er det højeste niveau nogensinde.
Siden uroen i Mellemøsten begyndte 28. februar, er prisen på en liter diesel steget med godt fem kroner. Det svarer til en årlig merudgift på ca. 5.500 kr. for en dieselbilejer, der kører 20.000 km om året, hvis stigningen bider sig fast.
”Mange danskere er afhængige af deres bil, og de stigende brændstofpriser rammer især pendlerne hårdt. Derfor er det positivt, at flere partier de senere dage har meldt ud med forslag om afgiftsændringer eller justering af befordringsfradraget. FDM er helt enig i, at der er brug for en økonomisk håndsrækning til bilisterne her og nu. Om det er en midlertidig nedsættelse af afgiften på benzin og diesel, en markant justering af kørselsfradraget eller noget helt tredje, er ikke afgørende. Det afgørende er, at bilisternes situation tages alvorligt,” siger politisk chef i FDM, Torben Lund Kudsk.
I dag er afgiften på benzin 6,70 kr. inklusive moms, mens den på diesel er 5,30 kr. inklusive moms. Men fra 2028 vil nye brændstofafgifter ramme danske benzin- og dieselbilister, når en ny EU‑CO2‑afgift træder i kraft. Konkret vil det betyde, at diesel kan stige op mod halvanden krone pr. liter.
”Det understreger behovet for, at man fra politisk side begynder at se på de samlede høje afgifter, som bilister betaler for at tanke deres bil. Allerede i dag betaler bilisterne CO2‑afgift, når de tanker, og de betaler den halvårlige ejerafgift, ligesom afgiften ved køb af bil afhænger af CO2‑udledning. Derfor skal de naturligvis ikke også betale en fjerde CO2‑afgift fra EU,” siger Torben Lund Kudsk.
Det er ikke kun brændstofpriserne, der kræver politisk handling. Efter næste uges folketingsvalg står en ny regering over for en række store beslutninger på bilområdet. En ekspertgruppe skal se på de samlede bilafgifter, mens en anden skal præsentere resultaterne af et forsøg med fremtidige kørselsafgifter (road pricing).
”Det haster med at finde et godt system for at holde momentum i omstillingen til elbiler. Men hos FDM er vi også bekymrede for, at regningen for omstillingen til elbiler havner hos de nuværende bilejere, som nogle partier har foreslået. Den nødvendige grønne omstilling af bilparken må samlet set ikke gøre det dyrere at være bilejer, og nuværende bilejere må ikke blive klemt. Mange har allerede betalt og betaler fortsat høje afgifter,” siger Torben Lund Kudsk.
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkOm FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Dieselprisen rammer historisk højt niveau19.3.2026 14:25:06 CET | Pressemeddelelse
Brændstofpriserne fortsætter med at stige, og prisen på diesel er nu på det højeste niveau nogensinde. Alene torsdag steg prisen med 50 øre pr. liter. Bider priserne sig fast, bør en ny regering overveje at se på kompensation til bilejere, mener FDM.
Danske bilejere: Det er blevet dyrere at holde bil12.3.2026 12:35:58 CET | Pressemeddelelse
Mange bilejere skal om få år betale CO₂‑afgift fire gange. Samtidig oplever hver anden bilejer, at de samlede udgifter til at holde bil er steget de senere år, viser en ny undersøgelse, FDM har lavet. Det understreger behovet for politisk åbenhed om, hvor meget bilisterne forventes at lægge i statskassen – og hvordan, mener FDM.
Tesla taber vigtig sag til FDM-medlem i ankenævn9.3.2026 13:58:17 CET | Pressemeddelelse
Ankenævn for biler giver FDM-medlem medhold i sag om slør på hans Tesla. Det er positivt, at nævnet ikke anerkender Teslas interne målemetode som grundlag for at afvise bilejeres garantikrav, mener FDM, som kalder afgørelsen vigtig for andre Tesla-ejere.
Discount-dæk falder igennem i ny test24.2.2026 08:11:06 CET | Pressemeddelelse
Stor test af 16 nye sommerdæk viser, at langtfra alle dæk formår at forene gode egenskaber på både våd og tør vej og samtidig have en høj slidstyrke. Tre dæk skiller sig positivt ud, mens tre discount-dæk falder igennem.
Nu skal bilister betale mere til ofre for andres forbrydelser17.2.2026 13:15:24 CET | Pressemeddelelse
Ny lov fordobler bilisters bidrag til Offerfonden, når de begår grove færdselsforseelser. Oven i bøde og klip i kørekortet skal bilister nu betale 1.000 kr. i såkaldt offerbidrag. Men det højere bidrag skal gå til ofre for andres forbrydelser. Urimeligt, mener FDM.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum