Gejser

GEjSER anmelder salg af ulovlige puff bars – risikerer selv sigtelse

20.3.2026 12:53:03 CET | Gejser | Pressemeddelelse

Del

Aktør tidligere anmeldt – fortsætter uændret.

GEjSER ApS risikerer at blive sigtet efter at have anmeldt omfattende handel med ulovlige puff bars.

AI-genereret billede: Ulovlige puff bars
AI-genereret billede: Ulovlige puff bars

GEjSER ApS har anmeldt en omfattende og organiseret aktør til politiet for salg af ulovlige puff bars i Danmark.

Ifølge GEjSERs egne undersøgelser sender aktøren mere end 8.000 ordrer og unddrager staten for op mod 2.5 millioner i punktafgifter om måneden. GEjSER har tidligere anmeldt samme aktør til myndighederne uden, at det har ført til håndhævelse.

Kort efter den seneste anmeldelse blev GEjSER kontaktet af politiet med besked om, at sagen først skal afklares mellem politikredse, før der tages stilling til en eventuel efterforskning.

Samtidig blev GEjSER gjort opmærksom på, at virksomheden selv risikerer at blive sigtet, fordi den har foretaget testkøb af de ulovlige produkter for at dokumentere ulovlig aktivitet.

“Vi har gennem længere tid forsøgt at få myndighederne til at reagere på vores anmeldelser, men uden resultat. Derfor har vi set os nødsaget til at dokumentere sagen grundigt – herunder gennem testkøb,” siger Jens Andersen, GEjSER.

GEjSER oplyser, at den pågældende aktør efter tidligere anmeldelser har ændret navn og domæne, men at salget fortsætter uændret.

“Vi har handlet i god tro for at dokumentere omfattende ulovlig handel og få myndighederne til at gribe ind. Samtidig fik vi oplyst, at det kunne blive betragtet som tilbageholdelse af væsentlige oplysninger, hvis vi ikke videregav materialet – og at det i sig selv også kunne føre til en sigtelse,” siger Jens.

Sagen rejser ifølge GEjSER spørgsmål om håndhævelse af reglerne på området.

  • Hvorfor reageres der ikke på gentagne anmeldelser af organiseret ulovlig handel?
  • Og hvorfor risikerer anmelderen at blive mødt med sanktioner, mens den ulovlige aktivitet fortsætter?

Ifølge beregninger fremlagt for Folketingets Skatteudvalg d. 14. januar i år, unddrager aktøren staten for op mod 29 millioner i punktafgifter om året.

GEjSER oplyser, at virksomheden ligger inde med dokumentation, herunder testkøb, betalingsspor, pakkelabels og kommunikation.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Gejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye