Gobs rammer Royal Arena med sin hidtil største headlinerkoncert lørdag 17. april 2027

22.3.2026 19:00:00 CET | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

Del

Med en sjælden evne til at samle publikum og skabe stærke live-øjeblikke har Gobs - med det borgerlige navn Victor Gaardboe - cementeret sin position som en af Danmarks mest markante liveartister. Fra klubber og skolefester til landets største scener har han på få år opbygget et ry for koncerter, der rammer direkte og binder publikum sammen.

Rejsen har bragt ham fra tætpakkede sale til nogle af landets største festivaler som Smukfest, Roskilde Festival og Tinderbox, samt rekordstore shows i Tivoli og et hav af udsolgte spillesteder.

Hans særlige evne til at skabe unikke koncertoplevelser blev for alvor tydelig i forbindelse med albummet I DAG, I MORGEN, 4EVIGT (2025) - en kærlighedserklæring til Josephine, som han giftede sig med samme forår. I den forbindelse overraskede Gobs sine fans med en intim akustisk koncert i Christians Kirke i København for 500 gæster i bryllupstøj – en oplevelse, der udviklede sig til en landsdækkende tour i landets største koncertsale med over 12.000 solgte billetter.

Den 27. marts 2026 udgiver Gobs sit femte album DEPRESSIV TANKEGANG et værk, der markerer et markant skifte i både tone og tematisk dybde. Albummet tager udgangspunkt i en personlig krise og kredser om de første måneder efter et tab, hvor følelser som sorg, afmagt og forsøget på at finde fodfæste fylder.

Nu tager Gobs næste skridt og åbner dørene til sit hidtil største show, når han indtager Royal Arena lørdag den 17. april 2027, kulminationen på en imponerende live-rejse og et naturligt næste kapitel for en artist, der for alvor har gjort scenen til sit hjem.

”Den her koncert er kulminationen på en rejse, der har været alt andet end lige. Fra små scener til det her – Royal Arena føles som et punkt, hvor jeg kan kigge tilbage og virkelig forstå, hvor langt jeg er kommet. Det er ikke noget, jeg står med alene; det er noget, vi har bygget sammen.

Koncerten bliver en rejse gennem alle de kapitler, min karriere har haft – både de uptempo øjeblikke og de mere akustiske, nære sange. Jeg vil gerne skabe en aften, hvor hele følelsesregisteret kommer i spil, og hvor publikum kan mærke det hele sammen med mig. Derfor betyder det også ekstra meget for mig at kunne invitere ind til en aften, hvor alt det, vi har skabt, får lov at leve i sin største form.” - Gobs

BILLETINFORMATION

Priser

  • GA:  500 DKK (45DKK) 
  • PL1 seats: 650 DKK (55 DKK)

  • PL2 seats: 500 DKK (45 DKK)
  • PL3 seats: 400 DKK (45 DKK)
  • PL4 seats: 350 DKK (45 DKK)

  • Kørestol: PL1: 650 DKK (55 DKK)
  • Kørestol: PL3: 400 DKK (45 DKK)


Ordregebyr
: 15 kr. pr. transaktion

BILLETSALG

  • Officielt billetsalg starter: Fredag 27. marts kl. 11.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
  • Live Nation Presale: Onsdag 25. marts kl. 11.00 – via livenation.dk
  • Mastercard Presale: Tirsdag 24. marts kl. 11.00 til fredag 27. marts kl. 09.00. Mastercard-kunder har adgang til udvalgte billetter også efter presale via priceless.com/music
  • Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.

Begrænsninger

  • Max. 10 billetter pr. køb

Om Gobs:

Victor Gaardboe brød for alvor igennem som Gobs med albummet Knuste Hjerter Heler Aldrig (2023) og har siden markeret sig med en lyd, der ubesværet bevæger sig mellem pop, hiphop og R&B. Gennembruddet var drevet af en kompromisløs ærlighed i både tekst og udtryk – en tilgang, der hurtigt gjorde ham til en artist, lytterne ikke bare hører, men spejler sig i.

Hans musik kredser om livets store temaer: kærlighed, tvivl, tab og håb – fortalt med en nærværende intensitet, der gør sangene både intime og samlende. Netop den evne har gjort ham til et samlingspunkt, ikke mindst på de danske sommerscener, hvor publikum synger med i tusindtal.

Med et imponerende antal guld- og platinhits som “Tro På Kærlighed”, “Alt Ved Dig”, “Livet Er For Kort” og “Tak For Sidst” – der toppede som Danmarks mest afspillede sang i 13 uger i træk – nærmer Gobs sig en halv milliard streams og har skabt et stærkt bånd til en generation, der finder genklang i hans ærlige fortællinger.

For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto af artisten Gobs
Gobs
PR Foto
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Fulci og Master Boot Record indtager pumpehuset til dyster fremtidsfest d. 22. november 202618.3.2026 18:00:00 CET | Pressemeddelelse

To af metalscenens mest unikke navne forener kræfterne, når italienske Fulci og Master Boot Record (MBR) bringer deres cinematiske og teknologiske lyduniverser til Pumpehuset den 22. november 2026. Publikum kan se frem til en aften, der spænder fra blodsprøjtende horror-death metal til hypermoderne "computer metal". Som support har de italienske Arottenbit, det eksperimenterende musikprojekt der blander chiptune, sludge metal, techno og hardcore punk i et elektronisk univers!

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye