Første patienter i ny dialyse på Regionshospitalet Randers
23.3.2026 09:29:53 CET | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Patienterne og personalet i Dialysen på Regionshospitalet Randers har længe set frem til at kunne rykke ind i nye lokaler, og nu sker det med flag, rundstykker og festlighed.

Hospitalets dialysepatienter – ca. 40 patienter – tilbringer i gennemsnit 15 timer i dialyse hver uge, fordi deres nyrer ikke fungerer. Det bliver fremover i lokaler, som er indrettet specifikt efter deres og personalets behov, og hvor lys, luft og ro gør tiden mere behagelig.
- Vi har virkelig glædet os til i dag at byde de første patienter velkomne i det nye, som vi tror på mange måder gør deres tid her bedre. Vi har arbejdet hen mod denne dag i flere år, og nu er vi her. Det bliver godt ikke længere at skulle forholde sig til indretning og flytning, men i stedet igen at kunne koncentrere os om det, vi er bedst til – at passe patienterne, siger oversygeplejerske Mette Juel.
Hun forventer, at behandlingsforløbene bliver roligere. For eksempel er der nu et venteværelse, hvor patienterne kan sidde i ro og mag, indtil personalet er klar til at have fuld fokus på den enkelte. Tidligere måtte patienterne vente på stuen, hvilket kunne være lidt forstyrrende for både patienter og personale.
Som et rigtigt kø-tilbud
Til dagens patienter er der et rundstykke eller kage for at markere dagen. Det er dog næppe det, der har fået en af hospitalets yngre dialysepatienter, Casper, til i spøg at sige, at han vil sove i sin bil hele natten til i dag mandag, så han kan være klar som den første, for det er jo næsten som et kø-tilbud at flytte ind i de nye lokaler.
- Det er godt med mere lys og sol ind ad vinduerne, og så er det rart at komme lidt tættere på resten af hospitaler - at være en del af det. Jeg får også mulighed for at slå de mange timer bedre ihjel, ved at jeg nu på tv-skærmene kan logge på mine egne stereamingsstjenester, siger Casper Nyborg Dal Linnet.
Patienterne har fra sidelinjen fulgt med i forberedelserne igennem længere tid, og deres hidtidige rammer er i takt hermed blevet noget triste, da ting er blevet taget ned af væggene, og så meget som muligt er blevet pakket ned til flytningen.
- Vi kan ikke springe patienternes behandling over på grund af en flytning, så vi har givet dialyse i de gamle lokaler til og med lørdag, og nu her mandag i de nye lokaler. Det har krævet noget planlægning, men det er godt rigtig godt, siger Mette Juel.
Nu er galophestene sluppet løs
Også personalet har glædet sig meget til at kunne tage de nye lokaler i brug og til udelukkende at kunne koncentrere sig 100 procent om at passe patienterne.
- Vi har stået som galopheste og sparket lidt i båsen for at komme afsted, og nu er vi endelig ude og i mål. Det føles godt, og vi glæder os over at tage lokaler i brug, som vi selv har været med til at indrette, så de passer præcist til formålet, fortæller Mette Juel.
Med de nye faciliteter er både patienter og personale godt på plads og klar til en hverdag med dialysebehandling og arbejdsglæde.
Dialysens tidligere lokaler skal rives ned i efteråret, for at gøre plads til hospitalets store nybygning Vita, som kommer til at huse flere afdelinger. Byggeriet skal stå færdigt i 2033.
Nøgleord
Kontakter
Mette JuelOversygeplejerskeDialysen, Medicinsk afdeling
Tlf:78 421 590Tlf:24 913 901mettkj@rm.dkJette StensgaardKommunikationsrådgiverRegionshospitalet Randers
Tlf:24 25 07 37jettst@rm.dkBilleder


Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 1.900 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Hospital og praktiserende læger styrker samarbejdet om ældre patienter21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Randers tilbyder nu praktiserende læger onlinekonferencer om ældre patienter. Det er en forebyggende indsats, der især gavner patienterne.
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Nu får borgerne ordet13.10.2026 08:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt skal man rejse for at få behandling? Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem hospital, egen læge og kommune? Og hvilke sundhedstilbud skal være tættere på hjemmet? Den 20. og 21. oktober inviterer Sundhedsråd Kronjylland til dialogmøder i Hadsten og Kolind, hvor borgernes erfaringer og idéer skal være med til at forme Kronjyllands første nærsundhedsplan.
Hjertemedicinsk tilbud på vej til Grenaa Sundhedshus21.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. november 2026 kan hjertemedicinske patienter tilknyttet Regionshospitalet Randers få klaret en del af deres udredning i Grenaa Sundhedshus.
Nyt studie: Kontrol efter fjernelse af tarmpolypper kan udskydes med to år17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort, internationalt studie viser, at patienter med forstadier til tyk- og endetarmskræft kan nøjes med fem år mellem kontrollerne i stedet for tre – uden øget risiko for kræft. Det kan både skåne patienterne og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.
Regionshospitalet Randers klar til næste fase i stort hospitalsbyggeri15.9.2026 08:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdigt i 2033.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum