Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner
22.3.2026 07:00:00 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!

Åndenød, smerter, depression, ekstrem træthed og frygt for tilbagefald af kræft. For mange lungekræftpatienter stopper sygdommens konsekvenser ikke, når behandlingen er slut.
Et nyt studie blandt 41.000 mennesker, der har haft kræft - det største af sin art - viser, at især tidligere lungekræftpatienter kæmper med alvorlige senfølger: 37 pct. af kvinderne og 26 pct. af mændene oplever fem eller flere alvorlige senfølger samtidig.
- Rygning koster hvert år 16.000 livet i Danmark. For dem, der får lungekræft og overlever kan konsekvenserne i værste fald fortsætte resten af livet, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse og fortsætter:
- Studiet er endnu en påmindelse om, hvorfor prisen på cigaretter skal hæves til mindst 120 kroner pr. pakke.
Kræft giver mange senfølger
Bag studiet står forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Resultaterne giver for første gang et samlet billede af, hvor udbredt det er at leve med flere alvorlige senfølger efter kræft.
Forskningen omfatter 21 forskellige fysiske og psykiske senfølger samt begrænsninger i funktionsevne.
Flere end syv ud af ti kvinder og næsten to ud af tre af mænd, der har haft kræft, lever med mindst én alvorlig senfølge.
Kvinder har i gennemsnit fire alvorlige senfølger, mens mænd har tre. Hver fjerde kvinde og 16 pct. af mændene har fem eller flere alvorlige symptomer samtidig.
Ser man på, hvilke senfølger der er af mest alvorlig karakter, topper smerter listen, fulgt af åndenød, fatigue og diarré. Disse er typisk så alvorlige, at de kræver professionel hjælp.
Højere cigaretpriser forebygger
Langt de fleste tilfælde af lungekræft skyldes tobak. Netop derfor peger Kræftens Bekæmpelse på, at forebyggelse er afgørende.
Hvis færre begynder at ryge og flere stopper, vil det betyde færre kræfttilfælde og senfølger efter sygdommen.
- Prisen er det mest effektive værktøj, vi har, hvis færre skal blive syge af rygning. Hæv prisen til mindst 120 kr. for en pakke – og det gælder både tobak og røgfri nikotinprodukter, lyder Jesper Fiskers opfordring til politikerne.
_______________________________________________________________________________________
Under Folketingsvalget 2026 arbejder Kræftens Bekæmpelse for, at prisen på tobak og andre nikotinprodukter skal hæves markant til mindst 120 kr. pakken. Tre ud af fire der ryger dagligt ønsker at blive røgfri, og det er aldrig for sent at stoppe. Heller ikke hvis man er blevet syg og kæmper med senfølger. Derfor mener vi, at alle skal have information og let tilgængelig hjælp til at stoppe, uanset postnummer. Læs mere her: https://www.cancer.dk/valg/
Kontakter
Lise BondesenPressechefKræftens Bekæmpelse
Tlf:+45 31 32 63 53Liseb@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse hædrer to unge kræftforskere27.8.2026 19:45:28 CEST | Pressemeddelelse
Kumar Somyajit og Henry Smith er modtagere af Kræftens Bekæmpelses forskningstalentpriser 2026.
Ny forskning: Flere kvinder i Danmark begynder på hormonbehandling27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 20 år med lavt forbrug viser nye tal, at flere kvinder får hormonbehandling.
Kræftens Bekæmpelse vil investere i nye løsninger mod kræft26.8.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen afprøver, om en impact fond kan skaffe flere midler og nye løsninger til gavn for kræftsagen.
Nye tal: 77 pct. af unge møder alkohol på sociale medier26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder for meget i unges liv, men flertallet ønsker en sundere festkultur.
Maria Black designer Årets Sløjfe 2026 for Støt Brysterne24.8.2026 07:16:27 CEST | Pressemeddelelse
Den danske smykkedesigner Maria Black står bag Årets Sløjfe 2026. Med brystkræft tæt inde på livet har hun skabt en sløjfe, der symboliserer fællesskab og sygdommens usynlige sider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum