Drenge dropper bøgerne, når skolen holder lukket – piger bliver ved med at læse
27.3.2026 08:56:13 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Når en ferie eller en pandemi lukker skolen, forstærker det kønsforskellene i børns læsning: Drengene falder fra, mens pigerne fortsætter med at læse, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Det peger på, at drenge er mere afhængige af skolens faste rutiner og forventninger, mener forskerne.

Gabet mellem drenges og pigers læsning vokser, når skolerne holder lukket. Det viser et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift PNAS, hvor forskere har fulgt mere end 200.000 danske skoleelevers læsevaner gennem ferier og corona-nedlukninger.
Piger læser ganske enkelt mere end drenge, og forskellen bliver markant større, når skolen holder lukket.
Ifølge sociolog Ea Hoppe Blaabæk fra Københavns Universitet, der står bag studiet sammen med tre kolleger, peger resultaterne på, at drenge i særlig grad er afhængige af skolens faste rammer for at fastholde deres læsning.
“Vores data viser meget tydeligt, at drenge taber mere terræn end piger, når skolen holder lukket. Det gælder både i helt almindelige ferieperioder, og det gjaldt under de uforberedte corona-nedlukninger,” forklarer hun og uddyber:
“Skolen spiller med andre ord en vigtig rolle som en standardiseret ramme, der hjælper drenge med at læse. Når den ramme forsvinder, er det drengene, der mister mest.”
Uligheden i læsning kan få store konsekvenser
Ea Hoppe Blaabæk og hendes kolleger advarer om, at uligheden i læsning kan få langsigtede konsekvenser, hvis drengene ikke indhenter det tabte efter ferier og nedlukningerne.
“Vi ved, at læsning er en nøglekompetence. Der er en klar sammenhæng mellem at være en god læser og sandsynligheden for at fortsætte i uddannelsessystemet efter grundskolen. Derfor er det vigtigt, at skolerne kan tage højde for, hvordan perioder uden skole kan påvirke drenge og piger forskelligt,” siger Ea Hoppe Blaabæk.
BookBites og biblioteksudlån
Studiet bygger på to omfattende datasæt: En national database over bibliotekslån for 200.431 elever i 3.-5. klasse og brugsdata fra læseappen BookBites for 24.539 elever i 15 danske kommuner.
Dataene giver et blik på børnenes faktiske adfærd – altså ikke bare hvad de siger, de gør, når de bliver spurgt. Forskerne viser blandt andet, at piger generelt læser i længere tid i BookBites og låner flere bøger fra bibliotekerne end drenge.
”Men vi kan samtidig se, at forskellene i læsetid mellem piger og drenge voksede under de første to corona-nedlukninger. Pigerne fortsatte med at læse, og det tyder på, at deres interesse og læsekompetencer giver dem et forspring, når den sædvanlige struktur, som skolen sørger for, forsvinder,” forklarer Ea Hoppe Blaabæk.
Resultaterne er publiceret i artiklen “Gender gaps in reading increase during unplanned and planned school closures” i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Nøgleord
Kontakter
Ea Hoppe Blaabæk, adjunkt
Sociologisk Institut, Københavns Universitet
E-mail: ebl@soc.ku.dk
Telefon: 20 86 09 76
Emil Smith, adjunkt
DPU, Aarhus Universitet
E-mail: esmith@edu.au.dk
Mads Meier Jæger, professor og prodekan
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
E-mail: mads.jaeger@samf.ku.dk
David Reimer, professor
University of Iceland
E-mail: reimer@hi.is
Carsten Munk Hansen, kommunikationskonsulent
KU Presse
E-mail: carstenhansen@adm.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fugleinfluenza truer danske kvæg. Nyt værktøj kan advare landmænd, før smitten spredes19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fugleinfluenza kan smitte både køer og mennesker. Forskere fra Københavns Universitet har udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor og hvornår smitterisikoen er størst.
Fortidens massive hvalfangst truer fremtidens grønlandshvaler17.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommerciel hvalfangst har gjort grønlandshvalen sårbar 1.000 år ud i fremtiden.
AI skulle lette lægernes arbejde – i stedet bruger de timer på at rette fejl17.3.2026 12:44:38 CET | Pressemeddelelse
AI-baseret journalisering skulle effektivisere arbejdet på landets hospitaler. Men i praksis ender læger med at bruge værdifuld arbejdstid på at rette fejl, træne algoritmer og løse administrative opgaver, som før lå hos sekretærerne, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Mørke personlighedstræk har betydning for valg af karriere10.3.2026 05:45:38 CET | Pressemeddelelse
Personer med høj andel af såkaldte mørke personlighedstræk har betydeligt mindre interesse for sociale og kreative jobs end andre mennesker har. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Københavns Universitet lancerer stor vidensportal til kvinder i overgangsalderen5.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kvinder mangler viden om overgangsalderen, som længe har været et underprioriteret emne. En pjece og en ny vidensportal fra forskningsinitiativet Kvinder i Sund Overgang (KiSO) ved Københavns Universitet skal hjælpe kvinder med at få overblik og forstå denne fase af livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum