Assens Forsyning

Rekordmange elever til Vandløb 2026 i herligt forårsvejr

20.3.2026 10:57:16 CET | Assens Forsyning | Pressemeddelelse

Del

For tredje år i træk afholder Assens Forsynings besøgs- og skoletjeneste KredsLab i dag det populære læringsarrangement Vandløb. Med hele 152 skoleelever fra fem skoler i Assens Kommune er årets udgave rekordstor.

Årets VandLøb fik besøg af glade skoleelever fra Strandmølleskolen, Køng Friskole, Frøbjerg Orte Friskole, Glamsbjerg Friskole og Peter Willemoesskolen.
Årets VandLøb fik besøg af glade skoleelever fra Strandmølleskolen, Køng Friskole, Frøbjerg Orte Friskole, Glamsbjerg Friskole og Peter Willemoesskolen. Assens Forsyning A/S

Arrangementet foregår i og omkring Forsyningsparken lidt uden for Assens – og i år bliver deltagerne forkælet med et herligt tørt forårsvejr - trods lidt tåge til at starte med.

Vi oplever en rekordstor tilmelding i år, og det er vi selvfølgelig utrolig glade for. Det viser tydeligt, at der er stor interesse for at lære om vand, miljø og bæredygtighed på en mere praktisk og nærværende måde,” siger Morten Valentin Mølgaard-Nielsen, underviser og daglig koordinator for KredsLab.

Han understreger samtidig vigtigheden af at koble teori med praksis:

“Vandløb 2026 bekræfter, at der er et stort behov for at koble praktisk læring med det, eleverne læser i skolebøgerne. Når de selv står med opgaverne og oplever forsyningen i virkeligheden, giver det en helt anden forståelse.”

Læring i bevægelse og virkelighedsnære dilemmaer
Ligesom tidligere år sendes eleverne ud på en 1,5 km rute rundt i området, hvor de møder en række poster bemandet af forsyningens kompetente medarbejdere. Her skal de quizze og arbejde med små opgaver og globale miljødilemmaer om blandt andet ressourceknaphed, udfordringerne med rent drikkevand samt drikkevandets kredsløb fra boring til hane til spildevandshåndtering. Posterne giver eleverne en mulighed for at arbejde aktivt med emner, der ellers ofte kun behandles teoretisk i undervisningen.

Initiativet er en del af markeringen af FN’s Vandets Dag den 22. marts, som sætter fokus på global adgang til rent drikkevand.

Stigende interesse for skoletjenesten
KredsLab blev etableret i 2024 og har siden oplevet stor interesse fra skoler i kommunen. I dag rummer tilbuddet flere forskellige læringsforløb målrettet forskellige klassetrin.

“Det er en tilbagevendende fornøjelse for os at dele vores viden om bæredygtighed og betydningen af kritisk infrastruktur med stadigt flere skoleelever,” siger Morten Valentin Mølgaard-Nielsen.

Lodtrækning om brunsviger og kakao
Efter veloverstået VANDløb får eleverne saftevand og donuts. De udfyldte quizark lægges i puljen til lodtrækning om brunsviger og kakao til hele klassen. Vinderen offentliggøres i uge 13 på Assens Forsynings Facebook-side.

Fakta: KredsLab – Assens Forsynings besøgs- og skoletjeneste

  • Etableret i 2024
  • Holder til hos Assens Forsyning A/S ved Forsyningsparken
  • Tilbyder undervisningsforløb til flere klassetrin:
    • 7.-10. klasse: Bæredygtig spildevandshåndtering
    • 3.-6. klasse: Cirkulær affaldshåndtering
    • Børnehaver: Det turnerende teater “Pølle-Piraten” om korrekt brug af toiletter
  • Har til formål at koble teori fra undervisningen med praktisk, virkelighedsnær læring
  • Arrangerer årligt læringseventet Vandløb i forbindelse med FN’s Vandets Dag

Kontakter

Billeder

Assens Forsyning A/S 2026
Download
Assens Forsyning A/S 2026
Download
Assens Forsyning A/S 2026
Download
Assens Forsyning A/S 2026
Download
Assens Forsyning A/S 2026
Download
Assens Forsyning A/S 2026
Download
Assens Forsyning A/S 2026
Download
Assens Forsyning A/S 2026
Download

Om Assens Forsyning A/S

Vi er ansvarlige for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald og genbrug.

Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning

Assens Forsyning blandt landets bedste til rensning af spildevand31.10.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Assens Forsyning ligger helt i front, når det gælder effektiv og miljøvenlig rensning af spildevand. Det viser den seneste benchmarking fra DANVA, som bygger på data fra den nationale PULS-database over udledninger fra renseanlæg og overløb. De flotte resultater skyldes ikke mindst en dedikeret teamindsats fra forsyningens projekt- og driftsfolk, der separat kloakerer hele kommunen samt overvåger og trimmer renseanlæggene 24-7 til glæde for boligejere og havmiljøet i Lillebælt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye