130 virksomheder driver innovationen i Femern Fyrtårn
23.3.2026 09:00:00 CET | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse
Et strategisk samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner på tværs af landet har løftet innovationskraften for infrastruktur projekter i Danmark. Erhvervsfyrtårn Femern 2 viser, hvordan regionale ambitioner og nationale kompetencer kan skabe varig effekt.

Den 16. april 2026 inviterer Erhvervsfyrtårn Femern 2 virksomheder og samarbejdspartnere til resultatkonference på det spritnye Campus Femern i Rødby. Her sættes der spot på de markante resultater, projektet har skabt – og på de innovationssamarbejder, der allerede i dag har styrket erhvervslivet.
Erhvervsfyrtårn Femern 2 har haft et klart mål om at styrke virksomhedernes konkurrenceevne gennem innovation, grøn omstilling og stærke partnerskaber. Mere end 130 virksomheder har indgået nye samarbejder, udviklet innovative løsninger og taget konkrete skridt mod en mere bæredygtig og robust forretning.
En af de virksomheder, der har fået midler til at arbejde med innovative løsninger som en del af Erhvervsfyrtårn Femern 2, er BAYO.S International, der udvikler skruefundamenter som et alternativ til beton i moderne byggeri.
”Gennem projektet har vi haft et værdifuldt samarbejde med de øvrige partnere. Den faglige sparring og videndeling har været med til at løfte vores arbejde og åbne nye muligheder. Samlet set står vi stærkere som virksomhed i dag.”, siger Niels Thorup Madsen, CEO, BAYO.S International.
Bag resultaterne står et tæt og målrettet samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner fra hele landet. Samspillet mellem lokale styrkepositioner og nationale kompetencer har skabt en bred og ambitiøs dansk indsats, der har løftet innovationskraften i området.
”Erhvervsfyrtårn Femern 2 har vist, at virksomhederne både har viljen og evnen til at tænke nyt. Når vi samler kræfterne på tværs af brancher, geografi og kompetencer, skaber vi løsninger, der gør en reel forskel,” siger Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland, der er operatør på projektet.
Konferencen giver indblik i projektets mange forskellige resultater - fra grønne udviklingsprojekter og anvendelse af ny teknologi til nye samarbejdsmodeller mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører.
I en tid præget af politisk og markedsmæssig usikkerhed er innovation, omstillingsevne og stærke partnerskaber afgørende for vækst.
”Det handler ikke kun om at gennemføre projekter. Det handler om styrke virksomhedernes robusthed og fortsat udvikle relationerne mellem forskningsverdenen og erhvervslivet. De innovationssamarbejder, vi ser i dag, er fundamentet for fremtidens arbejdspladser, selvfølgelig primært på infrastrukturområdet, men der er altid spændende afledte effekter” siger Line Fossing Riel.
Resultatkonferencen markerer samtidig et afsæt for det videre arbejde. Samarbejdet fortsætter i den kommende fase, Erhvervsfyrtårn Femern 3, hvor partnerskaberne og erfaringerne bringes videre og udvikles.
Tid og sted
16. april 2026
Campus Femern
Strandholmsvej 17,
4970 Rødby
Program og tilmelding findes på https://erhvervsfyrtaarn-femern.dk/begivenhed/erhvervsfyrtaarn-femern-ii-resultater-og-retning/
Om Erhvervsfyrtårn Femern
Erhvervsfyrtårn Femern arbejder for mere bæredygtigt megainfrastruktur og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen. Det er ét af de otte lokale erhvervsfyrtårne, som skal være med til at styrke dansk vækst og beskæftigelse samt understøtte udviklingen af de danske styrkepositioner.
Bag Erhvervsfyrtårn Femern står en lang række partnere:
Forsknings- og uddannelsesinstitutionerne Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Roskilde Universitet (RUC), VUC Storstrøm og erhvervsskolerne i Region Sjælland, Videns- og erhvervsklyngerne WE BUILD DENMARK og Odense Robotics og Erhvervsfremmeaktørerne Erhvervshus Sjælland og Femern Belt Development.
Nøgleord
Kontakter
Erhvervshus SjællandPressetelefon
Tlf:53 72 71 86kommunikation@ehsj.dkMorten PristedProjektlederErhvervshus Sjælland
Tlf:61 88 46 27mpr@ehsj.dkOm Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Stort potentiale i stærkere økonomisk integration i Femern-regionen11.3.2026 08:21:15 CET | Pressemeddelelse
Erfaringerne fra det dansk-tyske projekt Fehmarn Belt Innovation peger på et stort potentiale i en stærkere økonomisk integration i Femern-regionen. Men potentialet kræver politisk prioritering i både Danmark og Tyskland.
Ny roadmap sætter retning for dansk-tysk samarbejde om food & biosolutions i Fehmarn Bælt10.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interreg-projektet Fehmarn Belt Innovation (FBI) – med Erhvervshus Sjælland som leadpartner – har offentliggjort en ny Food & Biosolution Roadmap, der peger på konkrete udviklingsspor for fremtidens grænseoverskridende samarbejde.
Hvad betyder Femern-forbindelsen for erhvervslivet? Konference i Rødby præsenterer nye analyser9.3.2026 15:18:56 CET | Presseinvitation
Hvordan kan Femern Bælt-forbindelsen skabe nye muligheder for virksomheder på Sjælland og i Nordtyskland?
Ny maritim roadmap styrker dansk-tysk samarbejde i Femeren Bælt29.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Interreg-projektet Fehmarn Belt Innovation – med Erhvervshus Sjælland som partner – udpeger tre strategiske fokusområder for fremtidens maritime samarbejde.
18.300 ejerledere går på pension: Ny lov kan holde virksomhederne på danske hænder18.1.2026 22:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når ejerledere går på pension, åbner ny lov for, at medarbejderne kan føre virksomhederne videre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
