Dieselprisen rammer historisk højt niveau
19.3.2026 14:25:06 CET | FDM | Pressemeddelelse
Brændstofpriserne fortsætter med at stige, og prisen på diesel er nu på det højeste niveau nogensinde. Alene torsdag steg prisen med 50 øre pr. liter. Bider priserne sig fast, bør en ny regering overveje at se på kompensation til bilejere, mener FDM.

Uroen i Mellemøsten fortsætter med at presse brændstofpriserne i vejret. Det rammer især landets dieselbilister, der nu skal af med 17,29 kr. pr. liter ude ved tanken.
Alene torsdag steg dieselprisen med 50 øre, og dermed er prisen på en liter diesel de seneste godt 20 dage steget med mere end fire kroner pr. liter. Det svarer til en årlig merudgift på 4.400 kr. for en dieselbilejer, der kører 20.000 km om året, hvis stigningen bider sig fast.
Det er det højeste niveau siden juni 2022, fire måneder efter Ruslands angreb på Ukraine. Dengang toppede dieselprisen på 17,19 kr. pr. liter. Korrigeret for inflation var det en smule højere end prisen i dag.
”I Danmark har dieselbilejerne aldrig tanket til så høj en pris. Det skyldes, at en stor del af verdensmarkedet, ikke mindst i Europa, er afhængig af diesel, som grundet krigen i og omkring Iran ikke kan komme frem. Samtidig betyder sanktionerne mod Rusland, at olieprodukter herfra ikke er en mulighed. Alt efter hvordan situationen i Mellemøsten udvikler sig, risikerer vi at se markant højere priser på diesel og benzin. Situationen er på ingen måde drevet over,” siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.
Det er dog ikke kun dieselbilejere, der må til lommerne i disse dage. Det samme må de mange ejere af benzinbiler. For dem er prisen ’kun’ steget med to kroner siden 28. februar.
”Der er ingen tvivl om, at de høje brændstofpriser presser mange bilejere. Bider de høje priser sig fast, bliver det derfor en opgave for en kommende regering at se på, om man kan kompensere de ramte bilejere,” siger Ilyas Dogru.
I dag er afgiften på benzin 6,70 kr. inklusive moms, mens den på diesel er 5,30 kr. inklusive moms.
Læs mere: Prisen på brændstof stiger - det koster det nu
Tre nemme spareråd:
- Tank på ubemandede tankstationer – her er prisen 10 øre lavere pr. liter
- Kør 110 km/t i stedet for 130 km/t – det kan spare op til 20 pct. på brændstof
- Lad bilen stå – overvej om alle ture er nødvendige
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkOm FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Helsårsdæk dumper på stribe i ny test23.6.2026 08:11:38 CEST | Pressemeddelelse
Hver tredje dæk falder igennem i ny stor test af 16 helårsdæk. Mange helårsdæk er hverken gode sommer- eller vinterdæk, advarer FDM. Ét dæk giver dog testfeltet baghjul.
Historiske biler og Porsche Festival på FDM Jyllandsringen22.6.2026 13:56:34 CEST | Pressemeddelelse
FDM Jyllandsringen lægger igen asfalt til, når klassiske racerbiler og Porsche Festival 2026 i weekenden indtager Danmarks største motorsportsanlæg.
FDM advarer mod bestemt type ladeplads18.6.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dom betyder, at elbilister nu risikerer en p-afgift, når de lader på en offentlig ladeplads. Det kan gøre det sværere at være elbilist og gå ud over den grønne omstilling, mener FDM, som opfordrer til at få løst udfordringen for bilisterne.
Tusindvis af biler bryder sammen på kør selv-ferien9.6.2026 12:39:55 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens kør selv-ferie kan være hård ved bilen, som kommer på overarbejde. Mange biler klarer ikke turen. Med en kontrol inden ferien kan man minimere risikoen for nedbrud, påpeger FDM Test & Bilsyn.
Populære elbiler tager afgiftshop – så meget stiger de i pris2.6.2026 07:47:54 CEST | Pressemeddelelse
Flere af de mest populære elbiler rammes fra årsskiftet af afgiftsstigninger, som gør dem dyrere, viser beregninger, FDM har lavet. Det kan dog blive nødvendigt at udskyde afgifterne endnu et år, mener FDM.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum