Europas indflydelse falder
20.3.2026 12:00:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.

Det er ikke kun geopolitisk, at Europa er under pres. Det samme gør sig gældende i international idrætspolitik. Det fremgår af 2025-versionen af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer, som netop er blevet udgivet.
Undersøgelsen viser, at både Asien, Afrika, Oceanien og Nord- og Sydamerika har øget sin indflydelse i de internationale idrætsorganer, mens Europa som det eneste kontinent oplever tilbagegang.
Magtbarometeret analyserer den politiske og administrative sammensætning i 130 globale og europæiske idrætsorganisationer og rangerer de forskellige lande på baggrund af deres idrætspolitiske indflydelse.
Magtbarometeret er blevet udgivet hvert andet år siden 2013, og 2025-udgaven viser altså, at Europas indflydelse svinder.
”Udviklingen understreger vigtigheden af, at Danmark arbejder på at skabe nye alliancer uden for Europas grænser, hvis vi skal fremme vores dagsordener på den globale scene,” siger DIF’s formand Hans Natorp.
I DIF’s internationale strategi bliver der specifikt peget på Afrika, Asien og Sydamerika som kontinenter, der er særligt interessante for Danmark at arbejde sammen med i forhold til fx bæredygtighed og innovation.
”Europa har historisk været og er fortsat overrepræsenteret i international idrætspolitik, men der er en rebalancering i gang, som vi også mærker i Danmark. Det er vigtigt, at vi bevarer og plejer vores traditionelle alliancer i Nordeuropa, men vi bliver nødt til også at føre dialog med lande, som ikke nødvendigvis ligner os, hvis vi fortsat skal have indflydelse på beslutningerne og præge udviklingen,” understreger Hans Natorp.
Danmark næsten status quo – Rusland falder kraftigt
På magtbarometerets globale rangliste springer Danmark siden 2023-udgaven en enkelt plads frem fra en placering som nummer 36 til nummer 35. Men det er langt fra Danmarks bedste placering, der blev opnået i 2019. Dengang lå Danmark helt oppe som nummer 21.
”Det er tydeligt, at vi i dag skal kæmpe hårdere og arbejde endnu mere strategisk for at få danske idrætspolitikere valgt ind på de internationale poster. Vi er oppe mod lande fra andre verdensdele, som investerer rigtig mange ressourcer på dette område. Derfor skal vi i Danmark være dygtigere til at etablere en pipeline med unge idrætspolitiske talenter, som på sigt kan blive valgt ind og arbejde for danske interesser,” siger DIF-formanden.
På den internationale rangliste taber Rusland 16 placeringer siden 2023-udgaven af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer. Rusland ligger nu nede som nummer 31.
”Det er Europas store indflydelse internationalt, der har ført til, at Rusland er blevet udelukket i mange globale idrætsorganer. Uden for Europa går man ikke så meget op i udelukkelse af Rusland. Europas dalende indflydelse er en medvirkende faktor til den aktuelle udvikling, hvor Rusland gradvist bliver lukket ind i varmen igen," vurderer Hans Natorp.
Læs mere om DIF's Idrætspolitiske Magtbarometer og download rapporten her.
Kontinenternes udvikling
internationale point* i 2025 (forskel fra 2023)
Europa 2529 (-1020)
Asien 1205 (+340)
Nordamerika 885 (+80)
Afrika 691 (+132)
Oceanien 482 (+38)
Sydamerika 413 (+52)
*Point tildeles på baggrund af antallet og tyngden af landenes/kontinenternes politiske poster
Danmarks udvikling
Placering i 2025 (placering i 2023)
Global rangliste: 35.-plads (36.-plads)
Europæisk rangliste: 19.-plads (21.-plads)
Ruslands udvikling
Placering i 2025 (placering i 2023)
Global rangliste: 31.-plads (15.-plads)
Europæisk rangliste: 22.-plads (7.-plads)
Nøgleord
Kontakter
Hans NatorpFormand for Danmarks Idrætsforbund
Tlf:31444015hna@dif.dkLars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:23323784lhe@dif.dkVedhæftede filer
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Stor stigning: Flere børn møder uddannede trænere i idrætsforeningerne4.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere trænere i idrætsforeninger vælger at tage en uddannelse. Både forbund og foreninger er blevet bedre til at uddanne deres trænere, og det smitter af på børne- og ungemiljøerne.
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum