Lille skrumpende organ kan være afgørende for liv eller død

Det er det lille organ, thymus, der gemmer sig bag brystbenet, som skal til at have en ny og anderledes fremtrædende rolle i lærebøgerne om både vores immunforsvar, kræftbehandlinger og risiko for hjerte-kar-sygdomme. 

I thymus modnes vores t-celler, som er immunforsvarets soldater, når det skal bekæmpe sygdomme. Men thymus skrumper langsomt ind og indtil nu, har man troet, at organet helt stopper med at virke i vores tidlige voksenalder, og at vi derefter slet ikke producerer flere T-celler. Men den tese fejer to nye studier fra Aarhus Universitet nu af banen, fortæller Nicolai Birkbak, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, og en af forskerne bag de to nye studier, som netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Nature: 

”Det er markant og potentielt paradigmeændrende ny viden, vi har afdækket. Det udfordrer den gængse opfattelse af, at thymus er uden betydning i voksenlivet. Vores studier viser tværtimod, at en sund thymus kan have helt afgørende betydning for både sygdomsrisiko og for, hvor godt du responderer på kræftbehandlinger,” forklarer han.

Påvirker kræftpatienters chance for helbredelse

I et af de to studier undersøgte forskerne betydningen af thymus hos kræftpatienter behandlet med immunterapi. Immunterapi virker ved at aktivere patientens egne T-celler til at genkende og angribe kræftceller i kroppen. Ifølge Nicolai Juul Birkbak viser studiet, at jo sundere thymus, desto bedre respons har kræftpatienterne på behandlingen.

”Vores studie viser, at der er en markant forskel på, hvordan patienterne responderer på immunterapi - de patienter, som har en godt bevaret thymusfunktion, reagerer bedre og lever længere.”

Og det kan få betydning for, hvordan vi behandler patienter fremover, mener han.

”Vores studier viser, at det er vigtigt at se på hele patientens immunologiske tilstand og ikke kun fokusere på tumoren, når vi skal beslutte, hvilke behandlinger patienten skal have.”

Skrumper hurtigere når vi lever usundt

Den gode – og måske dårlige – nyhed er, at din livsstil er med til at styre, hvor hurtigt din thymus skrumper og dermed, hvor mange nye t-celler, den kan modne. Og skrumper den hurtigt, kan det have store konsekvenser for dit helbred, fortæller Nicolai Birkbak. 

”Vores studier viser, at der er markant forskel på det tempo, thymus skrumper i - både set på køn, men især i relation til livsstilsfaktorer som rygning, overvægt og lav fysisk aktivitet. Og en thymus med lav funktion giver en øget risiko for tidlig død og for at udvikle kræft eller hjerte-kar-sygdomme.”

Men den nye indsigt i, hvor vigtig vores thymus er, kan også bane vejen for helt nye måder at tænke forebyggelse på, siger Nicolai Birkbak.

”Det åbner op for nye perspektiver. På sigt kan det blive relevant at identificere personer med hurtig nedbrydning af thymus og undersøge, om det er muligt at bremse eller påvirke processen, så vi reducerer risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme eller kræft. Så personerne måske bedre kan modtage behandling, hvis de bliver ramt.”

Derfor håber han, sammen med resten af forskergruppen, at resultaterne baner vejen for mere og bedre forskning i, hvordan immunforsvaret varierer, og hvilken betydning det har for vores sundhed og behandlingsmuligheder.

Bag om forskningsresultatet:

• Studietype: Studierne er observationsbaserede, prospektive kohortestudier. Forskerne har analyseret data fra store, uafhængige befolknings- og patientkohorter, hvor deltagerne er fulgt over tid for at undersøge sammenhænge mellem thymus’ tilstand, sygdomsrisiko, overlevelse og behandlingsrespons.
  I begge studier anvendes avanceret billedanalyse og kunstig intelligens til at kvantificere thymus’ funktion ud fra rutinemæssige CT-scanninger, som efterfølgende kobles til kliniske data og sygdomsudfald.
• Samarbejdspartnere: Studiet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet/Aarhus Universitetshospital og Mass General Brigham, Harvard Medical School, Boston, USA, samt flere internationale grupper, særligt fra Francis Crick Institute i London.
• Finansiering: Novo Nordisk fonden og Lundbeck fonden. Derudover er der funding fra NIH, ERC, og flere.
• Oplysninger om eventuelle habilitetsproblemer: Der er ingen relevante konflikter
• Læs mere i de videnskabelige artikler: https://www.nature.com/articles/s41586-026-10242-y og https://www.nature.com/articles/s41586-026-10243-x

Kontakt: 

Professor Nicolai Juul Birkbak
Institut for Klinisk Medicin, Health, Aarhus Universitet
Telefon: +4578455347
Mail: nbirkbak@clin.au.dk