3F: Gode takter i Enhedslistens forslag om udenlandsk arbejdskraft
19.3.2026 09:38:37 CET | 3F | Pressemeddelelse
En styrket indsats mod arbejdskriminalitet og social dumping samt en ny overenskomstordning vil sikre ordnede forhold på de danske arbejdspladser.

Enhedslisten offentliggør i dag nye forslag omkring udenlandsk arbejdskraft.
- Jeg mener, at Enhedslistens forslag peger i den rigtige retning. Vi har brug for at skabe klare regler og rammer omkring den udenlandske arbejdskraft. I de senere år har vi set alt for mange eksempler på underbetaling, snyd, fusk og omgåelse af reglerne. Det skal vi nu for alvor til livs for at sikre et stabilt arbejdsmarked med tryghed, tillid og ordnede forhold for alle, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i fagforbundet 3F.
- Jeg er rigtig glad for, at endnu et parti for alvor går ind i kampen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Enhedslistens udspil ligger tæt op ad vores egne ønsker, og derfor hilser jeg det naturligvis velkomment. Jeg går derfor ud fra, at det kommende folketing og den nye regering vil tage udfordringerne med de mange udenlandske medarbejdere med i det kommende regeringsgrundlag, så vi kan skabe et velordnet arbejdsmarked til glæde for alle, siger Søren Heisel.
Enhedslisten foreslår blandt andet, at alle erhvervsordninger til at hente udenlandsk arbejdskraft samles i én overenskomstbaseret ordning.
- Vi har i 3F også foreslået, at hovedvejen til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft fremover skal være den overenskomstbaserede erhvervsordning, som blev fremsat i 2025 af SVM-regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, men som desværre ikke nåede at blive vedtaget inden Folketingsvalget blev udskrevet, siger Søren Heisel.
Forslaget vil sikre, at udenlandsk arbejdskraft i Danmark arbejder under ordnede forhold via en overenskomst. Det vil ifølge 3F være kraftigt regelforenklende, afskaffe bureaukrati og omfattende sagsbehandling. Det vil betyde, at en række af de nuværende ordninger erstattes af én ordning.
Desuden vil det gøre det mere fordelagtigt for virksomheder at tegne en overenskomst. Det betyder, at forslaget vil understøtte det velordnede danske arbejdsmarked og den danske model, samt sikre en fair konkurrence for de virksomheder, der spiller efter reglerne.
- Jeg er glad for, at Enhedslisten også på dette område er enige med os. Det håber jeg også at et flertal i Folketinget vil være efter den 24. marts, siger Søren Heisel.
3F har desuden en række andre forslag til at sikre, at udenlandsk arbejdskraft har ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det drejer sig blandt andet om en styrket indsats mod og hårdere straffe for underbetaling og arbejdskriminalitet, krav om dansk bankkonto samt et obligatorisk ID-kort i risikobrancher.
- Vi skal have en markant styrket indsats mod arbejdskriminalitet og social dumping, fordi det gavner både lønmodtagerne, de ansvarlige virksomheder og samfundet som helhed med mere trygge job, fair konkurrence og øgede skatteindtægter. Vi foreslår derfor, at der sikres en langt bedre koordinering mellem de myndigheder, der varetager indsatsen mod arbejdskriminalitet samt indføres hårdere straffe for udnyttelse af udenlandske arbejdstagere, siger Søren Heisel.
Du kan læse 3F’s forslag til forenkling af ordninger for udenlandsk arbejdskraft samt styrket indsats mod arbejdskriminalitet herunder. Desuden kan du læse et baggrundsnotat, der kort beskriver nogle af udfordringerne med udenlandsk arbejdskraft, social dumping og arbejdskriminalitet.
Baggrundsnotat: https://www.3f.dk/-/media/files/artikler/presse/analyser/baggrund,-d-,-ordentlige-forhold-paa-arbejdsmarkedet-til-gavn-for-alle-parter.pdf
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum