Påske med pas: Danskerne rejser mere end sidste år
19.3.2026 06:00:00 CET | Spies | Pressemeddelelse
27 procent flere danskere har booket rejse til Gran Canaria i påsken i år sammenlignet med sidste år. Generelt har Spies i år solgt flere rejser i påsken sammenlignet med påskeferien 2025, og Danmarks største rejsearrangør melder nu ud, at 99 procent af alle deres charterafgange i påsken er booket. Som noget nyt kan danskerne i år rejse med Spies direkte til Thailand på påskeferie.

Om få dage bliver de danske hjem fyldt med hjemmemalede æg, gule påskeliljer og hjemmeklippede gækkebreve. Men skal man tro Spies’ nyeste tal, er danskerne i år i højere grad klar til at bytte påsketraditionerne ud med sol og sydlige temperaturer. Allerede nu kan Danmarks største rejsearrangør nemlig melde ud, at påsken sælger endnu bedre, end hvad påsken gjorde sidste år.
Stigningen ses tydeligst på Spies’ to mest populære påske-destinationer: Gran Canaria og Cypern. Allerede nu er der solgt 27 procent flere rejser til Gran Canaria målt i forhold til påsken sidste år, mens 12 procent flere danskere har købt påskerejse til Cypern i år.
Den stigende lyst til at forlade matriklen og rejse på ferie i påsken betyder samtidig, at 99 procent af samtlige af Spies’ charterrejser nu er solgt. Sidste år var det ”kun” 79 procent af rejseselskabets påskeferier, der på samme tidspunkt op mod påsken var booket. I år har Spies derfor sat ekstra billetter i salg i påskeperioden, og omkring 7.000 danskere vil derfor i år rejse på påskeferie med Spies.
Thailand er ny i påsken
De tre mest populære rejsemål i påsken er de samme som sidste år, men i år kan du som noget nyt rejse på påskeferie til Phuket i Thailand. I påskeferien sender Spies nemlig deres store Airbus 330 fly pakket med danskere ned til de tropiske strande for første gang. Billetterne til denne afgang er allerede solgt.
At danskerne rejser flittigt i påsken understreger, at efterspørgslen på Spies’ rejser er ved at være tilbage på et normalt niveau efter uroen i Mellemøsten.
– Vi så et klart dyk i bookinger til mellemøstnære destinationer lige efter konflikten brød ud, men allerede nu er efterspørgslen tæt på normal igen. I denne uge oplever vi endda betydelig fremgang på rejsemål som Mallorca, Rhodos og Kreta. Og vi har faktisk solgt 21 procent flere sommerrejser til Cypern end på samme tid sidste år, fortæller Spies.
Her rejser danskerne hen i påsken
- Gran Canaria, Spanien
- Larnaca, Cypern
- Tenerife, Spanien
- Mallorca, Spanien
- Ilha do Sal, Kap Verde
De mest populære storbydestinationer i påsken
- London
- Rom
- Paris
- Mauritius
- Prag
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkBilleder
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Nu kan jyderne flyve direkte til Kos: Spies udvider fra Billund20.8.2026 12:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Fra sommeren 2027 kan jyderne flyve direkte til den græske ferieø Kos med Spies og Sunclass Airlines fra Billund Lufthavn. Den nye ugentlige afgang er en del af en større satsning, der også omfatter åbningen af det nye familiehotelSunwing Marmari Beach på den græske ferieø.
Efter rekordår: Spies investerer i nyt Sunwing og udvider Kos-kapaciteten markant20.8.2026 11:29:35 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rejsebureau udvider markant på den græske ferieø Kos med det nye Sunwing familiehotel Sunwing Marmari Beach, øget flykapacitet og forlænget sæson. Satsningen er den største hoteludvidelse i mange år og skal tredoble antallet af gæster på Kos fra 2027.
Spies tredobler på Kos: Åbner første nye Sunwing i 15 år20.8.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Spies skruer markant op for satsningen på Kos frem mod sommeren 2027. Her åbner Danmarks største rejsebureau det helt nye familiehotel Sunwing Marmari Beach - det første nye Sunwing Family Resorts siden 2012. Samtidig tilføjer Spies en ny direkte flyafgang fra Billund, indsætter større fly fra København og forlænger sæsonen helt til efterårsferien. Med satsningen tredobler Spies således det forventede antal gæster på Kos i 2027.
Skoleferien er slut – nu falder prisen på sommerrejser markant11.8.2026 07:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Danskere, der har mulighed for at rejse efter skolernes sommerferie, kan spare flere tusinde kroner per person. En familie med to voksne og to børn kan i konkrete tilfælde spare 9.000 kroner ved at rykke ferien fra juli til august.
Skolernes sommerferie slutter i dag: Københavnerne har sværest ved at tage hjem fra ferien10.8.2026 11:10:42 CEST | Pressemeddelelse
I dag ringer skoleklokkerne igen efter sommerferien, og for tusindvis af danske familier er ferien definitivt slut. Men lysten til at vende hjem til hverdagen er langt fra lige stor i hele landet. En ny undersøgelse fra Spies viser, at især de adspurgte i hovedstadsområdet har svært ved at sige farvel til ferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


