Omsorgssvigt skaber akut behov for en ældreombudsmand
19.3.2026 06:06:00 CET | Ældre Sagen | Pressemeddelelse
Alt for mange ældre svigtes i mødet med systemet. Derfor foreslår Ældre Sagen, at der oprettes en ældreombudsmand.

Sager om omsorgssvigt dukker op igen og igen, klagevejene er uoverskuelige, og ventetiden på afgørelser er ofte lang. Ifølge Ældre Sagen er behovet for en ældreombudsmand akut.
“Vi ser alt for mange eksempler på ældre, der ikke får den hjælp, de har ret til og som ikke har kræfterne eller mulighederne for at klage. Det er et problem for retssikkerheden” siger direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.
Ældre mangler en uafhængig vagthund
En ældreombudsmand er en uafhængig instans, der kan tage sig af sager om hjemmehjælp og pleje og samtidig fungere som de ældres vagthund over for kommunerne. I dag findes der for eksempel en børneombudsmand, men ikke en ældreombudsmand og det er en fejl, mener Ældre Sagen.
I dag begås der nemlig ifølge Ældre Sagen for mange forvaltningsretlige fejl, og systemet er for svært at navigere i for ældre.
“Mange ældre kæmper allerede med digitalisering, bureaukrati og komplekse regler. Når man samtidig er sårbar, kan det være næsten umuligt at råbe systemet op. Her skal en ældreombudsmand være en direkte indgang til hjælp,” siger Bjarne Hastrup.
Et centralt problem er også tiden. Sagsbehandling i klagesystemet kan trække ud, og for ældre kan lange ventetider have store konsekvenser.
“En ældreombudsmand kan sikre, at sager bliver taget op hurtigt og samtidig være med til at lægge pres på systemet, så sagsbehandlingstiden bliver kortere.”
Særlig adgang til at klage
Ældre Sagen foreslår samtidig, at en række organisationer gives en særlig klage- og initiativret i forhold til ældreombudsmanden, så principielle sager kan tages op. Det skal være med til at skabe bedre praksis og større retssikkerhed for alle ældre, så værdigheden ikke går tabt.
“Vi har et velfærds- og retssamfund, vi er stolte af. Men hvis vi ikke passer på det og sørger for, at det også gælder de ældste og mest sårbare, så begynder det at smuldre.” slutter Bjarne Hastrup.
Kontakter
Ældre Sagens pressetelefon
Tlf:70203031Følg pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældre Sagen
Ældre Sagen er bekymret: Afliver regeringen muligheden for en værdig afsked på arbejdsmarkedet for syge og nedslidte?8.10.2026 22:01:56 CEST | Pressemeddelelse
Seniorpensionen står for skud i regeringens finanslovsforslag. Det ligner et alvorligt brud på samfundskontrakten, mener Ældre Sagen.
Fra overset gruppe til politisk magtfaktor: Ældre Sagen fylder 40 år1.10.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Da Ældre Sagen blev stiftet 14. oktober for 40 år siden, manglede ældre danskere en stærk, samlet stemme. I dag er mere end en million medlemmer med til at sikre ældre en politisk indflydelse, som skiftende regeringer, ministre og kommunalpolitikere er nødt til at lytte til. Undervejs har Ældre Sagen fået genåbnet et finanslovsforlig, trukket kommuner i retten og sat markante aftryk på alt fra folkepension og ældrepleje til sundhed og digitalisering.
Ældre Sagen kræver demensløft på en halv milliard28.8.2026 09:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er ikke godt nok rustet til det stigende antal mennesker med demens. Ældre Sagen ønsker et markant politisk løft af demensområdet med sammenhængende hjælp, bedre støtte til pårørende, tidligere udredning og en langt stærkere indsats for forebyggelse.
Organisationer: Danmark har brug for et totalberedskab for alle20.8.2026 05:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største civilsamfundsorganisationer præsenterer nu et fælles udspil med titlen ”Et totalberedskab for alle i samfundet”
Nye udvalg i Ældre Sagen skal løfte ældres stemmer over for sundhedsråd9.6.2026 07:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagens 17 nye Ældre- og sundhedsudvalg skal arbejde for at synliggøre ældres behov for sammenhæng mellem ældreplejen og sundhedsområdet over for politikere fra regionen og områdets kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum