Ny CEPOS-analyse: Flere ressourcer løser ikke de fagligt svage elevers problemer. Se udfordringerne med dumpeprocenten i din kommune

Der er kort tid til folketingsvalget, og i den politiske debat flyver det med udspil, der vil sende flere milliarder kroner til folkeskolen. Men skolens udfordringer løses ikke i sig selv ved at tilføre flere penge.

En ny analyse fra CEPOS viser, at landets kommuner præsterer meget forskelligt, når det gælder evnen til at løfte skoleeleverne til at bestå de obligatoriske prøver i 9. klasse – også når man tager højde for elevernes sociale baggrund.

"Det er tankevækkende, hvor stor forskellen er på kommunernes evne til at løfte elever til at bestå de obligatoriske prøver. Og forskellene består, selv når vi tager højde for elevernes sociale baggrund," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen ser på kommunernes såkaldte beståelsesløfteevne – altså hvor godt kommunerne løfter eleverne i forhold til det niveau, man kunne forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund.

Resultaterne viser, at kommuner med næsten samme elevgrundlag kan præstere meget forskelligt. Mens nogle kommuner formår at løfte flere elever til at bestå afgangsprøverne end forventet, ligger andre markant under det niveau, man kunne forvente.

I Odsherred Kommune består 72,4 pct. af eleverne folkeskolens obligatoriske prøver. På baggrund af kommunens socioøkonomiske forhold var forventningen ellers 77,5 pct. Det giver en beståelsesløfteevne på minus 5,2 procentpoint – den laveste blandt landets kommuner.

I den anden ende af skalaen ligger blandt andet Brøndby Kommune, hvor beståelsesløfteevnen er 6,1 procentpoint.

"Der er nogle kommuner, der er meget bedre end andre – og det gælder også kommuner, der på mange måder ligner hinanden. Det bør give anledning til at se nærmere på, hvad det er, de dygtigste kommuner gør anderledes," siger Karsten Bo Larsen.

Analysen viser samtidig, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem kommunernes beståelsesløfteevne og en række ofte fremhævede forklaringsfaktorer. Det gælder blandt andet mængden af ressourcer pr elev, andelen af uddannede lærere, elevernes fravær, graden af inklusion eller elevernes trivsel.

Resultaterne tyder derfor på, at andre forhold kan spille en større rolle.

"Jeg tror helt sikkert, at organisering og kultur betyder noget. Måden man driver skolerne på, kan have stor betydning for resultaterne," siger Karsten Bo Larsen.

Resultaterne giver også anledning til at se kritisk på den aktuelle skoledebat.

"I den politiske debat er der i øjeblikket stor fokus på at bruge flere penge på folkeskolen. Men vores analyse viser, at der ikke er en afgørende sammenhæng mellem kommunernes ressourceforbrug og deres evne til at løfte eleverne fagligt," siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:

"Der er brug for nytænkning i stedet for rygmarvsreaktioner. Hvis politikeren ikke har fokus på, at mangel på ressourcer penge ikke er hovedproblemet, ender de med at svigte eleverne og især de fagligt svageste," siger Karsten Bo Larsen.

Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.

Se, hvor godt din kommunes skoler løfter eleverne, her.