Ny CEPOS-analyse: Flere ressourcer løser ikke de fagligt svage elevers problemer. Se udfordringerne med dumpeprocenten i din kommune
19.3.2026 10:00:18 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Der er meget store forskelle på kommunernes evne til at løfte de svagest skoleelevers faglige resultater, og ressourceforbruget er ikke forklaringen, viser ny analyse fra CEPOS

Der er kort tid til folketingsvalget, og i den politiske debat flyver det med udspil, der vil sende flere milliarder kroner til folkeskolen. Men skolens udfordringer løses ikke i sig selv ved at tilføre flere penge.
En ny analyse fra CEPOS viser, at landets kommuner præsterer meget forskelligt, når det gælder evnen til at løfte skoleeleverne til at bestå de obligatoriske prøver i 9. klasse – også når man tager højde for elevernes sociale baggrund.
"Det er tankevækkende, hvor stor forskellen er på kommunernes evne til at løfte elever til at bestå de obligatoriske prøver. Og forskellene består, selv når vi tager højde for elevernes sociale baggrund," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen ser på kommunernes såkaldte beståelsesløfteevne – altså hvor godt kommunerne løfter eleverne i forhold til det niveau, man kunne forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund.
Resultaterne viser, at kommuner med næsten samme elevgrundlag kan præstere meget forskelligt. Mens nogle kommuner formår at løfte flere elever til at bestå afgangsprøverne end forventet, ligger andre markant under det niveau, man kunne forvente.
I Odsherred Kommune består 72,4 pct. af eleverne folkeskolens obligatoriske prøver. På baggrund af kommunens socioøkonomiske forhold var forventningen ellers 77,5 pct. Det giver en beståelsesløfteevne på minus 5,2 procentpoint – den laveste blandt landets kommuner.
I den anden ende af skalaen ligger blandt andet Brøndby Kommune, hvor beståelsesløfteevnen er 6,1 procentpoint.
"Der er nogle kommuner, der er meget bedre end andre – og det gælder også kommuner, der på mange måder ligner hinanden. Det bør give anledning til at se nærmere på, hvad det er, de dygtigste kommuner gør anderledes," siger Karsten Bo Larsen.
Analysen viser samtidig, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem kommunernes beståelsesløfteevne og en række ofte fremhævede forklaringsfaktorer. Det gælder blandt andet mængden af ressourcer pr elev, andelen af uddannede lærere, elevernes fravær, graden af inklusion eller elevernes trivsel.
Resultaterne tyder derfor på, at andre forhold kan spille en større rolle.
"Jeg tror helt sikkert, at organisering og kultur betyder noget. Måden man driver skolerne på, kan have stor betydning for resultaterne," siger Karsten Bo Larsen.
Resultaterne giver også anledning til at se kritisk på den aktuelle skoledebat.
"I den politiske debat er der i øjeblikket stor fokus på at bruge flere penge på folkeskolen. Men vores analyse viser, at der ikke er en afgørende sammenhæng mellem kommunernes ressourceforbrug og deres evne til at løfte eleverne fagligt," siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:
"Der er brug for nytænkning i stedet for rygmarvsreaktioner. Hvis politikeren ikke har fokus på, at mangel på ressourcer penge ikke er hovedproblemet, ender de med at svigte eleverne og især de fagligt svageste," siger Karsten Bo Larsen.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Se, hvor godt din kommunes skoler løfter eleverne, her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
CEPOS: Vismændene er for forsigtige – råderum bør bruges på skattelettelser20.10.2026 12:00:27 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks offentlige finanser er stærke, og statens nettoformue overstiger 800 mia. kr. Derfor bør en del af råderummet bruges på skattelettelser frem for at følge Vismændenes forsigtighedsprincip. Samtidig er anbefalingerne om højere boligbeskatning og boafgift et fejlskud
Ny CEPOS-analyse: Bureaukratiet buldrer videre under Mette Frederiksen19.10.2026 11:58:04 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af statslige ledere og administratorer er steget med 19.794 fuldtidsstillinger under den socialdemokratiske statsminister, viser ny analyse fra CEPOS, der efterlyser et loft over bureaukratiet
Ny CEPOS-analyse: Kommunekasserne bugner – se om din kommune har gemt for mange af borgernes penge på kistebunden13.10.2026 09:44:32 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har opbygget store likvide beholdninger siden 2007. I København står der 31.685 kroner per indbygger i kommunekassen. Der er plads til markante skattelettelser til borgerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Her er skolerne, der løfter eleverne mest – se, hvor dit barns skole placerer sig8.10.2026 15:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på danske skolers evne til at løfte elevernes faglige niveau. 64 pct. af de frie grundskoler løfter eleverne mere end forventet, mens det samme kun gælder 40 pct. af folkeskolerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Regeringens boligpolitik risikerer at gøre boliger dyrere22.9.2026 13:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger. Især i København kan forslagene øge presset på boligpriserne, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum