Topstyring undertrykker beboere i almene boliger

Nej til ny vicevært. Nej til legehus. Nej til ny maling i opgangen. Nej til at vente med frivillige klimatilpasninger, der hæver huslejen med 1.200 kroner om måneden. Og et nej til at kunne søge rådgivning hos Lejernes LO i de mange tvister mellem beboere og boligorganisationen. Det er realiteten i flere almene boligselskaber.

“Vi ser desværre enormt meget topstyring i nogle almene boligselskaber. Det er stik imod intentionerne om indflydelse og beboerdemokrati. Det giver frustrationer og dårlig trivsel. Beboere, der fundamentalt set bare prøver at gøre noget ved deres egen havelåge, opgiver og flytter,” siger organisationskonsulent Robert Nedergaard fra Lejernes LO Hovedstaden.

Toppen af isbjerget
Han har aktuelt fire almene boligafdelinger i Sydhavn, Slagelse, Gentofte og København, der kæmper med ledelsen i boligselskabet, der gang på gang overtrumfer beboerne. Både åbenlyst og subtilt, hvor resultatet er det samme: Et afslag på forslag til nye initiativer. Og et afslag på, at beboerne kan søge bistand hos en organisation som Lejernes LO i de ofte komplicerede diskussioner ud fra almenboliglovens mere end 1.000 tætskrevne sider med bekendtgørelser, cirkulærer og afgørelser ved beboerklagenævn og domstole.

“Det er kun toppen af isbjerget, vi ser. Der er et stort demokratisk underskud i de almene boligselskaber. Det forværres kraftigt af, at når diskussionerne spidser til, så spænder de almene boligorganisationer ben for beboerne på alle tænkelige måder og fratager dem muligheden for at få professionel bistand,” siger Robert Nedergaard.

Ret til rådgivning
Lejernes LO foreslår, at beboerne i almene boligselskaber på lige fod med private udlejningsejendomme får ret til at søge professionel bistand. Lige nu er lovgivningen sådan, at en bestyrelse for en almen boligforening kan nægte beboerne at betale sig til rådgivning hos for eksempel LLO. Det blev slået fast i en landsretsdom i 2019.

I en ny valgundersøgelse har LLO spurgt folketingspartierne, om “lejere i lokalafdelinger under de almene boligselskaber har samme ret til at organisere sig og tilknyttes en lejerorganisation?”. Der tegner sig i svarene et muligt flertal for at styrke beboerdemokratiet. Kun Socialdemokraterne svarer nej, og Liberal Alliance vil ikke tage stilling.

Dragsted: Vælg ny ledelse
Enhedslistens Pelle Dragsted opfordrer i sit svar beboere til at bruge demokratiet: "Det er vigtigt, at alle almene beboere ved, at boligselskabernes ledelse er valgt af beboerne, og organiserer sig for at skifte ledelsen ud, hvis de ikke er tilfredse med den."

Alternativets Karin Liltorp slår fast, at "lejere i almene boliger bør have samme ret til at organisere sig som andre lejere. Det styrker beboerdemokratiet, retssikkerheden og balancen mellem beboere og boligselskaber." Radikale Venstre er på linje og mener, at almene lejere bør have samme mulighed for at søge bistand fra lejerorganisationer som private lejere.

V siger ja, S siger nej
Moderaternes Nanna W. Gotfredsen er kort og klar: "Foreningsfrihed er en grundpille i vores samfund!" Venstres Marlene Ambo-Rasmussen kalder det "rimeligt, at beboere i almene boliger skal kunne modtage den samme bistand som beboere i private udlejningsejendomme," og er åben for at drøfte en lovændring.

Socialdemokratiet skiller sig ud med sit nej og understreger, at "vi skal værne om de lokale medlemsdemokratier i vores almene sektor og være varsomme med at ændre på vilkårene herfor."

LLO håber på, at det bliver en ret for beboerne at kunne søge bistand. Med en rådgiver styrkes argumenterne og dialogen med bestyrelsen. Og hvis en tvist går i beboerklagenævnet (‘huslejenævn’ for almene boligforeninger, red.), så har beboerne professionel rådgivning på deres side.

Det er langt fra alle almene boligselskaber, der nægter beboerne at bruge LLO. Robert Nedergaard fortæller, at LLO oplever en ”kraftig vækst” i almene boligafdelinger, der søger rådgivning.

”Jeg ser det som et udtryk for, at de beboerdemokratiske udfordringer bliver større og større. Det er vigtigt for beboerne at have en professionel rådgiver for at komme bedst ud af tvisterne. De almene boligafdelinger, vi hjælper, har det med at blive ved med at bruge os, fordi de har stor gavn af rådgivningen,” siger organisationskonsulent i LLO Hovedstaden, Robert Nedergaard.

FAKTA: Sådan er et alment boligselskab organiseret
Der er ca. 500 almene boligorganisationer i Danmark med tilsammen 7.200 boligafdelinger og 600.000 boliger. Ca. 960.000 danskere – hver sjette – bor alment. Et alment boligselskab består af en eller flere afdelinger, som hver er en selvstændig økonomisk enhed. Beboermødet er afdelingens øverste myndighed, hvor alle beboere stemmer om budget og drift. Beboerne vælger en afdelingsbestyrelse, der varetager den daglige kontakt med selskabet.

Over afdelingerne sidder organisationsbestyrelsen, som kan godkende eller afvise afdelingernes budgetter. Over organisationsbestyrelserne sidder repræsentantskabet, som er boligselskabets øverste myndighed. Kommunen fører tilsyn og kan træffe afgørelser i tvister. Beboere kan desuden klage over konkrete afgørelser til de uafhængige, kommunale beboerklagenævn.

Kilder: BL – Danmarks Almene Boliger, Landsbyggefonden, LLO.