Mangel på medarbejdere presser fødevarevirksomheder og arbejdspladser i hele landet
19.3.2026 07:07:48 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Flere store virksomheder i fødevare- og agroindustrien peger på mangel på arbejdskraft som den største begrænsning for deres produktion.

Det viser en rundspørge foretaget af Landbrug & Fødevarer i februar 2026 med besvarelser fra 50 virksomheder.
”Fødevareklyngen eksporterer for over 200 milliarder kroner om året. Det er både fødevarer, teknologi og viden. Når virksomhederne mangler medarbejdere, risikerer det at begrænse produktionen i én af Danmarks vigtigste eksportsektorer”, siger Morten Boje Hviid, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Undersøgelsen viser samtidig, at mangel på arbejdskraft fylder mere end tidligere. I den vægtede opgørelse er andelen af virksomheder, der peger på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, steget fra 34 procent i september 2025 til 55 procent i februar 2026.
Mens 55 procent af virksomhederne samlet set peger på mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, gælder det 66 procent i fødevareindustrien.
”Fødevarevirksomhederne ligger i hele landet, også i mange mindre byer og lokalsamfund. Når virksomhederne har svært ved at finde medarbejdere, kan det få betydning for både produktionen og for arbejdspladserne i de områder, hvor virksomhederne ligger”, siger Morten Boje Hviid.
Ifølge Landbrug & Fødevarer understreger tallene behovet for gode rammevilkår for virksomhederne.
”Når virksomhederne mangler medarbejdere, bliver det også en udfordring for arbejdspladser i mange lokalsamfund. Derfor er stærke rammevilkår for fødevareerhvervet afgørende, og det skal være lettere at pendle til arbejdspladser uden for de største byer,” siger Morten Boje Hviid.
Fakta om undersøgelsen
-
Rundspørgen er gennemført af Landbrug & Fødevarer i februar 2026.
-
50 virksomheder i fødevare- og agroindustrien har svaret.
-
Besvarelserne i undersøgelsen er vægtet ud fra virksomhedernes størrelse målt på beskæftigelse. Det er især de større virksomheder, der angiver mangel på arbejdskraft som en væsentlig produktionsbegrænsning.
Fødevareindustrien omfatter virksomheder, der forarbejder fødevarer – fx mejerier, slagterier og producenter af fødevarer og ingredienser.
Agroindustrien omfatter virksomheder, der leverer teknologi, maskiner, udstyr og viden til landbrug og fødevareproduktion.
Nøgleord
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Nationalt sprøjteforbud er endnu et forudsætningsbrud mod den grønne trepartsaftale9.9.2026 13:18:12 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeren har sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Landbrug & Fødevarer er imod forslaget, fordi drikkevandsbeskyttelse kan håndteres langt bedre lokalt end nationalt – præcis som det var aftalt i den oprindelige grønne trepart.
Her er restauranterne, der er nomineret til Årets ret med grønt, Årets ret med fisk & skaldyr, Årets ret med gris og Årets ret med ost 20268.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden juni måned er det strømmet ind med indstillinger fra hele landet til dette års kokkekonkurrencer, Årets ret med grønt, Årets ret med fisk & skaldyr, Årets ret med gris og Årets ret med ost, og nu er de nominerede fundet. I løbet af efteråret skal de præsentere deres retter for en besøgende jury, hvor restauranterne skal vise, hvordan hhv. det grønne, fisk & skaldyr, gris og ost kan løftes til nye gastronomiske højder. Vinderen i hver kategori offentliggøres den 9. november, ved årets awardshow i samarbejde med White Guide lanceringen på Villa Copenhagen - en aften dedikeret til smag, håndværk og spændende fortolkninger af de fire råvarer, der i høj grad definerer dansk gastronomi. Fire kategorier og 12 restauranter fra hele landet For første gang består Årets kokkekonkurrencer af fire kategorier: grønt, fisk & skaldyr, gris og ost. De 12 nominerede restauranter spænder fra Skagen og Hanstholm til Djursland, Aarhus, Vejle, Odense og København og tæller både gastronomiske fyrtårne
L&F: En svær dag for dansk landbrug3.9.2026 13:33:13 CEST | Pressemeddelelse
Gødskningsloven er vedtaget i Folketinget. Det er en svær dag for dansk landbrug, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Økologien skal tilbage i indkøbskurven: Ny landsdækkende kampagne lanceres på Food Festivalen3.9.2026 12:12:20 CEST | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og en lang række økologiske aktører søsætter fredag den 4. september en ny kampagne, der skal få flere danskere til at vælge økologi. Kampagnen lanceres ved Food Festivalen på Tangkrogen i Aarhus.
Landets skarpeste grøntkokke samledes i Aarhus3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når nogle af Danmarks bedste kokke får frie hænder til at vise, hvad grøntsager kan? Det spørgsmål blev besvaret onsdag aften på Michelin-restauranten Domestic i Aarhus, hvor 50 nøglepersoner fra foodservicebranchen så grøntsager blive løftet til gastronomi på højeste niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum