AI og svampe i kampen mod globale udfordringer
19.3.2026 08:00:00 CET | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem DTU og tre danske startups vil bruge avancerede teknologier, data og AI til at indfri svampes store potentiale som bæredygtige løsninger på presserende samfundsproblemer. Målet er at skabe næste generation af svampeløsninger inden for fødevarer, foder, medicin og landbrug.

RAPIDFUNG er et nyt forskningsprojekt, der kombinerer DTU’s ekspertise inden for svampe med nyskabende high-throughput og AI-teknologier. Projektet skal identificere og analysere filamentøse svampe – svampe, der vokser i lange tråde – og bane vej for udviklingen af bæredygtige løsninger baseret på dem.
Projektet er relevant i en tid med stigende globale udfordringer. Fødevarepriserne stiger, klimaforandringer presser landbrug og produktion, og der er et akut behov for miljøvenlige og bæredygtige løsninger og produkter. Her kan svampe spille en vigtig rolle. Projektet RAPIDFUNG skal være med til at realisere dette potentiale og bidrage til konkrete løsninger på nogle af tidens største udfordringer.
Teknologi skal lukke videnshul
Selvom svampe har mange dokumenterede fordele, mangler der stadig viden om de mange forskellige arter – og hvordan de bedst kan bruges. RAPIDFUNG vil lukke dette videnshul ved at kombinere avancerede teknologier, som både kan udnytte svampenes gode egenskaber og begrænse de negative.
-RAPIDFUNG giver adgang til avancerede værktøjer, der skaber vigtige data af høj kvalitet samt en unik og divers svampesamling. Det giver muligheder for hurtigere at udvikle svampebaserede produkter til fødevarer, landbrug, pharma og biotek, siger lektor Jakob Blæsbjerg Hoof, der leder projektet.
Samarbejdet samler DTU med tre innovative danske startups:
- Reshape Biotech har lavet en high-throughput (HTP) time-lapse kamerarobot, som kan tage billeder af svampekolonier over tid.
- BioSense Solutions tilbyder et time-lapse mikroskop, der giver mulighed for detaljeret analyse af svampe på celleniveau.
- Mycoverse kombinerer HTP-metabolomics og funktionsscreening til at udvikle svampebaserede løsninger til landbrug, fødevarer, foder og medicin.
Ved at kombinere DTU’s 40 års erfaring inden for mykologi med partnernes teknologiske kompetencer løfter projektet udviklingen af svampebaserede produkter til et nyt niveau.
RAPIDFUNG er medfinansieret af Innovationsfonden gennem Grand Solutions-programmet.
Fakta:
- Innovationsfondens investering: 18, 1 mio. kr.
- Projektets samlede budget: 26,6 mio. kr.
Varighed: 4 år - Officiel titel: Robotics and AI-Powered Identification of Fungal Solutions (RAPIDFUNG)
Kontakter
Line SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkJakob Blæsbjerg HoofLektorDTU Bioengineering
Tlf:+4545252676jblni@dtu.dkOm Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Ny teknologi skal erstatte biocider og tungmetaller i udendørs træ9.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk projekt vil videreudvikle en banebrydende metode til at beskytte træ mod nedbrydning uden brug af traditionelle biocider og tungmetaller. Med støtte fra Innovationsfonden skal teknologien bringes tættere på industriel anvendelse og bidrage til en mere bæredygtig byggebranche
Ny dansk teknologi skal opdage infektioner, antibiotikaresistens og sygdom tidligere og mere præcist8.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings- og innovationsprojektet nanoRaman skal udvikle en ny generation af diagnostik, der kan identificere infektioner, antibiotikaresistens og sygdomstegn hurtigere og mere præcist end i dag – og uden brug af farvestoffer eller kemiske markører. Målet er at bringe superopløst Raman-mikroskopi og AI tættere på klinikken og styrke både dansk sundhed, forskning og life science. Innovationsfonden investerer 20,9 mio. kroner i projektet.
Innovationsfonden investerer i avanceret dansk gasfermenteringsplatform med globalt potentiale30.3.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Innovationsfonden investerer 24,6 mio. kroner i et nyt dansk forskningsprojekt, der skal omdanne industrielle affaldsgasser til værdifulde lav-CO₂-produkter i stor skala. Projektet har til formål at etablere en national platform for kontinuerlig gasbaseret bioproduktion og styrke Danmarks globale position inden for industriel bioteknologi.
Nyt rumfartsprojekt skal udvikle næste generation af antenner til små satellitter26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsinitiativ, LUNA, skal bane vejen for næste generation af højtydende nanosatellitter, der kan understøtte kommunikation, navigation og datatransmission i én samlet platform. Innovationsfonden investerer knap 15 mio. DKK i projektet.
Kunstig intelligens skal styrke rensning af miljøfremmede stoffer i spildevand25.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med nye EU-krav til spildevandsrensning står Danmark over for en betydelig udfordring: Tusindvis af miljøfremmede stoffer skal kortlægges, vurderes og fjernes mere effektivt end i dag. Et nyt dansk forsknings- og innovationsprojekt, GALADRIEL, skal udvikle kemiske fingeraftryk af spildevand og gøre det muligt at målrette rensningen. Innovationsfonden investerer 23,6 mio. kr. i projektet, som har et samlet budget på 37,5 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum