JFM erhverver tv-rettighederne til 2. og 3. division fodbold i 4 år frem til 2030
18.3.2026 09:31:00 CET | JFM A/S | Pressemeddelelse
Divisionsforeningen har indgået en ny rettighedsaftale med JFM der bygger videre på det stærke samarbejde mellem 2. og 3. divisions klubberne og JFM. Aftalen indebærer et markant løft af den måde fansene får præsenteret kampene på streamingplatform DirekteSport. Allerede fra kommende sæson opgraderes produktionen i 2. division med nye kamerer, skarpere billedkvalitet, ny grafikpakke og replays af nøglesituationer. Opgraderingen sker i to etaper og 3. division følger fra sæsonen 2027/28.

Med aftalen styrkes fundamentet for dansk divisionsfodbold hvor 2. og 3. Division får et markant løft – både i produktion, distribution og redaktionel dækning - til gavn for klubber, spillere og fans.
”Vi er meget tilfredse med at udvide samarbejdet med en stærk og kompetent partner som JFM. Aftalen betyder, at 2. og 3. Division kommer endnu bredere ud i hele Danmark, samtidig med at kvaliteten i både produktion og formidling løftes markant. Det er et vigtigt skridt i udviklingen af rækkerne som styrker deres position i dansk fodbold,” siger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.
JFM vil gennem sine lokale og regionale medier sikre en langt stærkere og mere nærværende dækning af 2. og 3. Division, hvor klubbernes betydning for lokalsamfundene bringes endnu tydeligere i spil.
Thomas Bjuring, Head of DirekteSport, siger:
”Vi er på en stærk rejse med DirekteSport, og vi er både glade og stolte over at have generhvervet rettighederne til 2. og 3. division. Fodbold spiller en markant rolle hos os, og den nye aftale er et tydeligt statement om, at vi vil fodbolden – og at det skal være endnu bedre og sjovere at følge 2. og 3. division i fremtiden.”
DirekteSport streamer årligt mere end 4.000 begivenheder på tværs af fodbold, håndbold, ishockey, kampsport, speedway, volleyball, basketball og meget mere. Platformen er i dag et centralt samlingspunkt for lokale sportsfællesskaber over hele landet.
Følg med fra Første fløjt
JFM udvikler løbende dækningen af 2. og 3. division. Det ved at sætte højdepunkter i spil på sociale platforme for derigennem at stimulere sportens mange fans. Det gennem det redaktionelle univers Første fløjt, som er et samlet indgangsparti til 2. og 3. division fodbold på DirekteSport. Redaktør på Første Fløjt er Kenneth Hansen Westermann, en af landets dygtigste fodboldjournalister, podcastvært og kommentator.
Første Fløjt samler det bedste fra rækkerne ét sted:
· Opdateringer om, hvad der rører sig i klubberne lige nu
· Indblik og perspektiver fra redaktører, der følger kampene tæt
· Højdepunkter og analyser
· Nem adgang til livesendinger, så fans aldrig går glip af deres favorithold
Jørn Broch, redaktionel udviklingsdirektør i JFM, siger:
”Med Første fløjt samler vi både liveoplevelsen og den redaktionelle dækning i ét univers. Det giver fans et stærkere overblik, mere indsigt og en tættere relation til deres klub. Vi løfter ikke kun produktionen – vi løfter hele fortællingen om 2. og 3. division.
Med den nye aftale og lanceringen af Første fløjt tager 2. og 3. division et markant skridt frem – teknisk, redaktionelt og kommercielt – til gavn for klubberne, fansene og dansk fodbold.”
Nøgleord
Kontakter
Jeppe BjerrumKommunikationschefJFM
Tlf:+45 50 76 41 16juhb@jfm.dkBilleder
Fakta om JFM A/S
JFM A/S er Danmarks største mediekoncern på det lokale og regionale marked med uafhængig journalistik som kernevirksomhed.
Koncernen driver en voksende digital abonnementsforretning og udvikler løbende nye betalingsmodeller og indholdsprodukter – herunder investeringer i sportsrettigheder som DirekteSport.
JFM A/S udgiver 21 medier, der primært er finansieret af indholdssalg samt 38 annoncefinansierede ugeaviser. Samlet har koncernens medier kontakt med mere end 2,9 mio. danskere hver uge.
Herudover driver JFM A/S en række kommercielle radiostationer samt en række digitale lydkanaler, ligesom JFM er hovedejer af den nationale taleradiokanal Radio IIII.
Koncernen driver egne distributionsselskaber og to rotationstrykkerier og ejer blandt andet kommunikations- og databureauet STEP A/S og den digitale markedsplads Gul&Gratis A/S.
JFM A/S er medejer af Danmarks størst dealsites Sweetdeal, SPOTdeal og deal.dk, ligesom man har ejerandele i Berlingske Media A/S, DAO A/S, Ritzaus Bureau A/S med flere.
JFM A/S ejes af Fynske Medier A/S, Den Sydvestjydske Venstrepresse, Jyske Medier A/S og Amedia Danmark ApS.
Omsætning: ca. 1,9 mia. kr.
Medarbejdere: ca. 1200.
Aktiviteter i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra JFM A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra JFM A/S
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
