Danmarks første duellerende rutsjebane åbner i LEGOLAND®: Store præmier på højkant i det første officielle ræs på åbningsdagen
18.3.2026 07:51:44 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
LEGOLAND® inviterer 12 personer til at deltage i det første officielle ræs i den nye familieforlystelse Minifigure Speedway, når parken slår dørene op lørdag den 28. marts.

De første 12 gæster, der står klar foran LEGOLAND Billund, når parken åbner, får mulighed for at dyste om titlen som vinderne af det første officielle ræs i den nye forlystelse.
Foruden titlen får deltagerne på vinderholdet hver især en eksklusiv LEGO Pokémon æske, der indeholder Venusaur, Charizard og Blastoise (#72153) som præmie. Deltagerne på det hold, der kommer på andenpladsen, kan hver især tage en LEGO Pikachu (#72152) med hjem under armen.
- Minifigure Speedway er en helt unik forlystelse, da det er den første af sin slags i Danmark. Vi har glædet os enormt meget til at kunne præsentere den, fortæller Michael Ottesen, direktør i LEGOLAND Billund.
- Det er en af de største investeringer, som er lavet i LEGOLAND Billund i flere år, uddyber han.
Er du Team Legends eller Team All Stars?
Forlystelsen kører både for- og baglæns, og fra vognene har gæsterne udsigt til den 12 meter høje Minifigure Speedway-racer Roxie.
Inden gæsterne sætter sig i rutsjebanen, skal de beslutte, om de vil være en del af Team Legends eller Team All Stars, som er de to hold, der ræser mod hinanden.
Foruden den store Roxie-figur kommer der også en ny Roxie minifigur-maskot i parken. Hun vil naturligvis deltage på åbningsdagen og hilse på alle de fremmødte gæster.
Hvordan kan man deltage i den første officielle duel?
Foran hovedindgangen til LEGOLAND® bliver der sat skilte op til de to teams, der skal konkurrere mod hinanden. Her har de fartglade mulighed for at stille sig i kø og sikre sig en plads på et af de to duellerende hold. Hvert hold kommer til at bestå af seks personer, og selve racet starter den 28. marts klokken 9.15.
OBS: Det er ikke muligt at dele sin plads i køen med andre, og køen må kun forlades kortvarigt i forbindelse med nødvendige fornødenheder som for eksempel toiletbesøg. Det vil være adgang til toiletterne foran indgangen til LEGOLAND.
Fakta om Minifigure Speedway:
- Duellerende rutsjebane
- Maksimal hastighed er 57 km/t
- Banens længde er 263 meter
- Turens længde er cirka 75 sekunder
- Kører både forlæns og baglæns
Kontakter
Cecilie NorlykSenior PR Manager / Pressechef
Tlf:+45 41 55 63 20Cecilie.Norlyk@LEGOLAND.dkMia ØgendahlPR Manager
Tlf:41556320Mia.Ogendahl@LEGOLAND.dkSarah Bisgaard JakobsenPR & Social Media Coordinator
Tlf:+45 2030 8566Sarah.BisgaardJakobsen@LEGOLAND.dkFølg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
For første gang nogensinde: LEGOLAND® inviterer til et (u)hyggeligt løb gennem parken30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spindelvæv, edderkopper og hekse. Den 30. oktober kan børn og voksne for første gang løbe gennem LEGOLAND® efter mørkets frembrud, når en 1,2 kilometer lang rute forvandles til et (u)hyggeligt Halloweenløb med lys, græskar og masser af børnevenlig uhygge.
Det originale Kongeskib fra Miniland solgt for det dobbelte af vurderingen: Nu doneres pengene til Mary Fonden16.9.2026 20:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Det originale Kongeskib Dannebrog bygget i LEGO® og udstillet i Miniland i næsten 30 år er nu solgt på auktion. Efter to ugers budrunde endte salgsprisen på 60.000 kroner. Det er det dobbelte af den oprindelige vurderingspris på 20.000-30.000 kroner. Hele beløbet doneres til Mary Fonden.
LEGOLAND® efterlyser danskernes Halloween-traditioner til ny særudstilling15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, når du fejrer Halloween? LEGOLAND® Billund efterlyser nu familier, børn og Halloween-entusiaster med en særlig tradition, som kan blive genskabt i LEGO® og få plads i Miniland i en særudstilling til oktober. En udvalgt familie får desuden mulighed for at opleve modelbyggeriet på nært hold, når de inviteres med i byggeprocessen af deres særlige Halloween-tradition.
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum